Læs op Udskriv $name Personalet skruer ned for serviceringen Borgeren skal om ikke klare sig selv, så skal hun eller han i hvert fald forsøge. Alt lige fra tandbørstning til genoptræning i gangbarren. Det kan være svært, men det er næsten lige så svært for personalet at skrue servicen ned. Værktøjet på Hermann Koch Gården hedder tværfaglighed. Af Merete Astrup I rehabiliteringsafdelingen på Hermann Koch Gården, er der 24 pladser til ældre hjemmeboende, som skal rehabiliteres. Et tværfagligt personale arbejder med at give borgerne størst mulig grad af selvstændighed og handlemuligheder, så er de er rustet til at vende hjem. - Vi skal styrke deres færdigheder, så de kan genoptage og mestre deres egen tilværelse med passende assistance derhjemme. Det gælder fysisk og psykisk, vi motiverer dem til personlige aktiviteter og til deltagelse i det sociale liv. Det vil sige, at borgerne selv skal være aktive, og de skal selv finde ud af, hvad de vil. Men det betyder også, at vi skal huske, at vi ikke skal gøre tingene for dem, og det har vi skulle vænne os til, siger social- og sundhedsassistent Mette Skifter Tabor, som er nattevagt. Hendes kollega social- sundhedsassistent Eva Larsen siger: - Her runder vi det hele menneske. Eva Larsen er aftenvagt, og i rehabiliteringsafdelingen er aktiviteterne ikke nødvendigvis færre, fordi det er aften eller nat. Hvis borgerne vil hygge sig med en flaske rødvin om aftenen, gør de det eller hvis en borger helst vil have et bad sent på aften ved sengetid, er det også i orden. For at runde det hele menneske, består et medarbejderteam af social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Leder af afdelingen hedder Lau Bille, han er sygeplejerske. Som han selv siger, fungerer han primært som vejleder i forhold til borgerne. Og det er tværfagligheden, der gør arbejdspladsen til et spændende sted at arbejde. Tværfaglighed er ikke farligt Personalet arbejder i tre teams. Repræsentanter fra disse er samlet denne morgen, hvor infoa er på visit. Foruden de to social- og sundhedsassistenter, hvor Mette Skifter Tabor kommer lige fra nattevagten, er det socialpædagog Kirsten Ibsen og fysioterapeut Mette Johansen. Sidste år skød man teamarbejdet i gang med et tredageskursus om teambuilding. - Vi er nye, og det er ingen hemmelighed, at der var nogle forskellige kulturer, vi skulle have til at fungere sammen, da vi startede, siger Lau Bille. Men i det forløbne år er der sket meget for alle, så teamet har forudsætningerne for at hjælpe, de borgere, der bor midlertidigt på rehabiliteringsafdelingen. - Vores fordel er, at vi kan gå ind fra flere vinkler, hvilket gør, at vi opdager flere sider af beboeren. Og det er slet ikke farligt at arbejde tværfagligt. Hvis man tør åbne op, kan det ikke være bedre, siger Kirsten Ibsen. - Vi lærer at bruge hinandens faglighed og kulturer, og netop at gå ind i det tværfaglige stiller også krav til vores egen faglighed og bevidstheden omkring den, siger Mette Skifter Tabor. - Et godt tværfagligt arbejde kræver også, at vi respekterer hinandens kvaliteter og færdigheder, siger Eva Larsen, og giver et eksempel: - Når Kirsten sidder stille og snakker med en beboer, så er det ikke fordi, hun ikke laver noget. Tværtimod har vi der kommer fra sundhedsområdet lært betydningen af at give sig tid til at snakke, siger hun. Og sådan er det hele vejen rundt. Kirsten Ibsen deltager aktivt i plejen, og alle kan få supervision fra fysioterapeut eller ergoterapeut for selv at udføre eksempelvis trappetræning. Terapeuterne indgår i morgenseancen på stuen, hvis det er træningsrelevant og kan trække på den viden assistenterne eller pædagogerne har. - Vi har alle nogle grundsten fra vores uddannelser, og så bygger vi på med de andres, siger Mette Skifter Tabor. Kompetenceudvikling i dagligdagen kalder de det. For viden og kompetencer fås ikke kun på kurser. Højt niveau Et team har ansvar for otte borgere. Hver morgen samles teamet og holder rapport og gennemgår alle otte borgere. En gang om ugen holder de enkelte teams konference og tager de handleplaner op som er lavet i samarbejde mellem de forskellige faggrupper og borgeren inden for den første uge. - Aftenvagten, som er den del af teamet, er med til konferencerne og det er noget særligt, vi gør her, fortæller aftenvagten. Nattevagten kan deltage, hvis der er noget hun vil supplere med, men konferencen ligger på et tidspunkt, hvor nattevagten normalt sover. Men hun kan altid orienterer sig i dagsrapporten rapporten, og bliver også informeret af aftenvagten. Det fungerer fint, for i teamet har de en høj grad af selvstændighed. - Vi tager tit initiativer, som vi bagefter informerer Lau om, siger Eva Larsen. Kirsten Ibsen tilføjer, at de har et meget højt dokumentations og informationsniveau. - Vi har kun modne og erfarne medarbejdere her, det er nødvendigt, siger hun. Du må gerne skrive, at vi skal hilse fra tillidsmanden og sige, at vi skal have flere penge til løn, husker Kirsten Ibsen. Lau Bille nikker: - Malurt i et ellers flot og godt arbejde. Fordi vores medarbejdere har de nødvendige erfaringer og anciennitet ligger de på højere løntrin end dem, vi får penge til. Det er et problem, for de penge mangler vi fra starten i et budgetår. De onde er gode nok. De borgere, der visiteres til rehabiliteringsafdelingen, opholder sig i kortere elle længere tid på afdelingen. De kommer med forskellige baggrunde og af forskellige årsager, men de er alle hjemmeboende. - Nogle af borgerne skal have hjælp til at genoptage deres liv efter et traume, eller fordi de får renoveret bolig eller trænger til aflastning. Andre får vi fra hospitalerne til træning eller vurdering, forklarer Eva Larsen. - Vi gør meget ud af få placeret borgerne lige der, hvor de skal være. De kommer evt. på hjemmebesøg i deres bolig, og det viser sig måske, at de slet ikke kan klare sig eller ikke ønsker at komme tilbage i deres bolig. De er også velkomne til at besøge plejehjemmet, så de kan se at boligerne dér ikke er så forskellige fra dem, de kender her på afdelingen, Det er trygt for dem, men også for deres pårørende, siger Kirsten Ibsen. Udgangspunktet er at borgerne skal hjem. - Så når vi snakker genoptræning, snakker vi genoptræning 24 timer i døgnet. Jeg skal minde en borger på at trække gardinet for vinduet inden, hun går i seng. Jeg skal ikke trække det for, for hun skal selv, når hun kommer hjem. Hvis hun selv skal tage maden i køleskabet, når hun er hjemme, skal hun også selv hente sin mad her, forklarer Mette Skifter Tabor. - Det er vigtigt, siger fysioterapeuten, for de kan godt finde på, at de ingen ting kan, hvis serviceniveauet er for højt. Men jeg ser jo, hvad de kan i træningsmiljøet ,og det kan kollegerne i teamet læse i den rapport, vi skriver hver dag. Så de kan følge op. Så der er ingen mulighed for at "snyde." - I starten synes de nok, at vi er lidt onde, siger Eva Larsen og smiler ved tanken. Men det fortager sig. - Borgerne er interesseret i at blive hjulpet, og for de flestes vedkommende ender det også med, at de betragter os alle sammen og hinanden som en familie, siger hun. - Vi får nogle borgere, der ikke er motiveret for at være her, og ikke vil motiveres. De vil hjem det samme, og så kommer de hjem, siger Kirsten Ibsen. Kirsten har sine faglige referencer til de socialpædagoger, der arbejder i kommunens andre rehabiliteringsafdelinger. - Vi mødes jævnligt og snakker erfaringer. Vi samarbejder og udvikler vores arbejde til gavn for vores teams, fortæller hun. Også fysioterapeuterne og ergoterapeuterne har deres faglige referencer. Mette Johansen mødes med sine kolleger hver 14. dag på det nærliggende træningscenter. Assistenterne starter også deres egne møder op. Det er vigtigt at man i et tværfagligt miljø har et fagligt forum. Bydelen Rehabiliteringsafdelingens teams har der ud over et bredt eksternt samarbejde. - Det er et tæt samarbejde mellem os og hjemmepleje, visitation, daghjem, træningscenter og plejehjem, vi har tilbage fra da Valby var en bydel. Vi har formået at bevare de gode samarbejdsrelationer fra bydels tiden, og dem har vi glæde af nu, siger lederen og de fire kolleger samstemmende. Det lokale islæt i rehabiliteringsarbejdet er i det hele taget vigtigt også i forhold til de pårørende. - Det tror man måske ikke, men mange pårørende bor faktisk stadig her i lokalområdet, og det betyder noget for dem, at deres familiemedlemmer bor i lokalmiljøet. Og for de ældre selv er det meget vigtigt, fordi vi motiverer dem til at gøre noget aktivt og deltage i et socialt netværk, når de kommer hjem. Det kan de bygge op, mens de er her hos os. Så de skal ikke til at starte noget nyt og uprøvet, når de kommer hjem i egen bolig, forklarer Lau Bille. Vi søger en tur ud i haven og selv om det småregner, sidder nogle beboere ude i deres kørestole under de store halvtage, og andre trisser rund med rollatoren. - Vi bruger haven i genoptræningen. Vi går tit herud og gør lidt øvelser, og som du kan se er nogle selvhjulpne, siger Mette Johansen. - Vi bruger også haven til at træne færdigheder, som f.eks. Else Marie der passer blomsterne, siger Eva Larsen. Og det er jo smart, så er Else Marie trænet når hun kommer hjem til sin egen altankasse eller lille have.