Læs op Udskriv $name Denne gang skal vi have penge Der er ingen tvivl. Mere i løn er topscoreren, og størstedelen skal gives på de generelle stigninger. Før sommeren sprang ud, var arbejdspladsernes tillidsvalgte samlet på LO skolen. af Merete Astrup Opgaven for tillidsrepræsentanterne gik ud på at prioriteter medlemmernes indsendte overenskomstkrav til de forhandlinger, der starter i slutningen af dette år. Forhandlinger der på et tidspunkt resulterer i en overenskomst gældende fra april 2005. Efter et oplæg fra forhandlingschef i FOA Steen Parker Sørensen om, hvordan man fra Forbundets side har forberedt forløbet, gik alle i grupper. Infoa spurgte en håndfuld tillidsvalgte om, hvilket krav, der skal prioriteres højest i de kommende forhandlinger. René Pedersen, fællestillidsrepræsentant i Lyngby Tårbæk Kommune: - Generelle lønstigninger er det vigtigste krav, og stigningerne skal være til at se og mærke. Vi har efter min opfattelse ingen interesse i, at der lægges flere lønmidler ud lokalt. Ikke sådan, at jeg har noget imod de lokale lønforhandlinger. Men så længe systemet fungerer, således, at vi har grupper der stort ingen lønudvikling har fået lokalt, og så længe vi ingen garantier har for, at lønmidlerne bliver udmøntet, så må vi satse på de generelle stigninger. Det kan ikke være rigtigt at man har et job, hvor lønnen er så lav at man er nødt til at have et ekstra. Det er heller ikke befordrende for helbredet i et fag, hvor nedslidningen er hård. De meldinger, der kommer fra medlemmerne er, at de vil have penge nu. Vi ser det også, når medarbejderne får valget mellem at få udbetalt feriedagene i den sjette uge eller holde fri, ja så vælger de at få dem udbetalt. Det er både et udtryk for den lave løn, men det er desværre også et udtryk for, at tiden på arbejdspladserne er så presset, at det efterhånden er svært at få det hele til at hænge sammen. Det har allerede betydet at afspadseringsordningen er ved at blive udhulet. Anita Bak Johansen, neurofysioassistent, tillidsrepræsentant på KAS Glostrup: - Flere løntrin er det vigtigste. Vores faggruppes historie startede i 1988, så vi har kolleger der efterhånden har været ansat i 16 år, og i det forløb har vi et løntrin. Vi vil derfor gerne have et løntrinsforløb igennem ved disse overenskomstforhandlinger. Et løntrinsforløb, der svarer til social- og sundhedsassistenterne. Vi fik et løft i 1998 fra løntrin 20 til 21. Ny Løn er måske okay, det vil jeg ikke være afvisende overfor i en anden form. Umiddelbart vil jeg pege på at tillæggene i det mindste skal være skal tillæg i stedet for kan tillæg. Men i ved disse forhandlinger er det vigtigt at vi får et lønforløb, som skal forhandles ved det centrale bord. Jan Toft, plejehjemsassistent, tillidsrepræsentant plejecentret Sølund: - Løn! Det er det det drejer sig om. Vi er alle sammen så lavt lønnede, så alle skal stige på grundlønnen. Der har slet ikke været nogen tvivl i de meldinger kollegerne er kommet med. Ny Løn har ikke vist sig brugbar. Jeg vil ikke afvise den, men det skal være under nogle andre betingelser. Set herfra er sygehjælperne blevet de store tabere i Ny Løn, og selvom de nye social- og sundhedsassistenter får mere end os andre, er det jo stadig småpenge. Der er jo ingen penge at forhandle, så det er heller særligt sjovt at forhandle. Derfor ser jeg kun en vej. Selve grundlønnen skal være højere, og det skal gå igennem hele forløbet, så også slutlønnen bliver højere. Frihed, det kommer langt nede i rækken, og her har vi egentlig et problem. Vi kæmpede hårdt for at få de ekstra feriefridage, fordi de er tiltrængte i vores fag. Men folk vil altså hellere have pengene. Helbredsmæssigt, er det ikke så godt. Men ud over at de har brug for pengene, så hører jeg også kollegerne sige, at der ikke er tid til at holde de ekstra feriedage. Der er svært nok at få afspadseret, siger de. Men bliver lønnen høj nok, vil flere vælge friheden, det er jeg sikker på. Endelig hænger lønnen også sammen med vores image, så det er yderligere et argument for lønstigninger. Nina Thøgersen, social- og sundhedsassistent, tillidsrepræsentant på plejecentret Søvangsgården: - Uden tvivl løn. Vi burde ligge langt højere end vi gør. Vi har folks liv og levned i vores hænder. Det burde være nok til en ordentlig løn. Det er ikke i orden, at en IT medarbejder tjener det dobbelte af os. Man kan heller ikke adskille søgningen til uddannelsen fra lønnen. Lønnen er afgørende for om vi får større søgning til vores uddannelser og selvom der er andre ting der også skal være med til, at gøre en arbejdsplads attraktiv, så betyder lønnen lige nu mest. Vi er også nødt til at sætte mere fokus på, hvordan Ny Løn har fungeret. Mange er skuffede for vi skruede forventningerne op til, at få flere penge. Sådan blev Ny Løn jo præsenteret. Hvis vi skal fortsætte med Ny Løn, skal den skrues sammen så de mange medarbejdere, der udfører en masse i hverdagen får andel i Ny Løn, for det de laver. Tendensen har været at kun dem, der har udført noget helt særligt i et projekt eller lignende er blevet tilgodeset. Det kan alle de andre ikke forstå, og jeg forstå dem godt. De overenskomstbestemte penge skal ikke gå til sundhedsforsikringer, som nogle arbejdsgivere har været ude med. Det skal de have at vide. Ny Løn er også skæmmet af, at der er for lidt penge. Nu må vi fastholde at pengene skal findes, vi må satse på det her. Inger Halberg, Fællestillidsrepræsentant i hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune Lønnen er det det vigtigste, og der skal ske klækkelige stigninger på grundlønnen. Det er helt klart de meldinger, jeg får fra medlemmerne. De mener ikke, at der er sket nok på lønnen. Den helt almindelige opfattelse er, at de ikke har fået del i lønudviklingen, og det er de trætte af. Selv om der er udbetalt noget, så svarer det ikke til de forventninger, som mange har haft. Dertil kommer at hele systemet er uigennemskueligt, så de færreste forstår, hvad der gives løn til. I vores kommune har man f. eks ikke offentliggjort forhåndsaftalerne, så ude på arbejdspladserne ved de ikke, hvad der udløser løn. Der er sådan lidt en opfattelse af, at lønnen gives til dem, som ledelsen kan lide. Job - og profilskemaerne var der kun få lavede ved de sidste lønforhandlinger. Der var rigtig mange, der lavede profiler i 2002. Men denne gang har vi næsten ingen fået. Forklaringen er helt enkelt, at medarbejderne ikke synes, de får noget tilbage på deres profiler. Jeg synes, det er spændende at forhandle løn, men det er alt for tidskrævende i forhold til, hvad der er at forhandle om, og de resultater vores grupper får.