Læs op Udskriv $name Fejl i medicinhåndteringen kan ikke undgås Igen har fokus været rettet på plejehjemspersonalets medicinhåndtering, fordi tilsynet har fundet fejl på de københavnske plejehjem. Sundhedsborgmesteren har en plan. Men fejl kan aldrig helt undgås, når der er mennesker blandet ind i arbejdet, siger hjerneforsker. Af Merete Astrup Beboere har fået gammel medicin eller forkert medicin på de københavnske plejehjem. Det er hørt før, og desværre er det rigtigt. Men hjælper det at sende flere på kursus, og kan vi uddanne personale til fejl frie robotter? De to spørgsmål rejser plejehjemsassistent og tillidsrepræsentant Jean Petersen, Kirsebærhavens Plejehjem i Valby. Hun er selv en af dem der blev sendt på faglig efteruddannelse, et led i Sundheds- og omsorgsudvalgets handleplan for den samlede indsats vedrørende medicinhåndtering. Jeans Petersens ærinde er ikke at kritisere kurserne, men hun vil gerne flytte fokus. - Måske burde fokus rettes mere på arbejdsmiljøet. Stress er en kendt faktor som fejlkilde. Derfor bør Tilsynet også kigge på personalets hverdag, og ikke kun på fejlene. Måske skulle Tilsynet være der en hel uge og følge personalet før det skriver rapport, foreslår Jean. Hun understreger at hun ikke vil bortforklare fejl, for personalet er ikke stolte at lave fejl. - Vi ønsker blot en saglig dialog. Hun påpeger at der f.eks. ikke er noget krav om hvor mange assistenter, der burde være på en arbejdsplads eller, hvor meget faglært personale, der skal være. Hovedbanegård Der er mange fortolkninger af de samme centrale medicinregler, og det giver sne på nethinden på den lokale arbejdsplads, mener Jean Petersen. - En gang i 80`erne var der ikke mange af plejehjemmets beboere der fik medicin. Men der var en fuldtidssygeplejerske, der havde til opgave at docere medicinen på et sikret kontor uden forstyrrelser. Nu er medicinen flyttet ud hos beboerne og i det fleste tilfælde er kontoret blevet til en hovedbanegård, hvor der er mange aktiviteter. Klokker der ringer, telefoner der kimer, en pårørende der vil snakke, alt sammen mens medarbejderne skal dosere medicinen. Uanset hvordan man vender og drejer tager medicindosering tid. Men siden begrebet 2 % besparelser kom i 80´erne og har limet sig til budgetterne hvert år siden, så vupti var medicinhåndtering i politisk og økonomisk tankegang en besparelse, som personale selv skulle afse tid til, forklarer Jean Petersen. Det er denne dialog hun gerne vil i. Hun tror ikke at problemet løses ved blot at uddanne flere assistenter som handleplanen lægger op til. Ikke robotter Det tror læge med doktorgrad i hjerneforskning Peter Lund Madsen, også kaldet "HjerneMadsen" heller ikke. I personalebladet for Amtssygehuset i Herlev får han spørgsmålet: - Er det slet ikke muligt for et menneske, at undgå at lave fejl? Og han svarer: - Nej! Artiklen handler om utilsigtede hændelser. Om medicinen siger han blandt andet: - Fejlene sker, når vi tror vi kan løse en opgave pr. automatik, som alligevel kræver at vi koncentrerer os. Medicinuddeling er tilsyneladende en rutineopgave, som man tror man har helt tjek på, og så går hjerne i automatgear. Hjerne tænker på alle mulige andre ting, og glemmer at koncentrere sig, om hvem der skal have hvilke piller, siger hjerneforskeren. Han peger også på at mange mennesker er involveret i arbejdet. Der er forskellige personalegrupper på forskellige vagter.