Læs op Udskriv $name Dyrt og dumt at spare på efteruddannelse Af formand Palle Nielsen 200 millioner kroner mindre til efteruddannelse i den offentlige sektor. Fra 2002 til 2003 er budgetterne skåret ned fra 3,3 til 3,1 milliarder kroner, viser tal fra Institut for Konjunktur Analyse. De fleste offentlige arbejdsgivere giver stram økonomi som begrundelse. Blandt dem, der mærker stramningerne er, de mange sygehjælpere og hjemmehjælpere, der ønsker at blive opskolet til social- og sundhedsassistenter, og social- og sundhedshjælpere. Fra fagforeningen har vi tidligere gjort vores arbejdsgivere opmærksom på problemet. Vi har i det seneste år oplevet, at det er blevet sværere for vores faggrupper at komme på opskoling. Både fordi der er blevet færre penge og færre opskolingspladser på social- og sundhedsskolerne. Flere og flere der søger opskolingen, får beskeden du kan ikke komme afsted, vent til næste gang. Det er ikke særlig motiverende for den enkelte, og det er ikke motiverende for arbejdsglæden. Det er uklogt og kortsigtet, at arbejdsgiverne har skruet ned for bevillingerne. Efteruddannelse og videreuddannelse er forudsætningen for, at vi har en opdateret arbejdsstyrke. Og den er nødvendig for at honorere de større krav, der stilles til medarbejderne i social- og sundhedssektoren. I praksis viser det sig på vores arbejdspladser ved, at arbejdet kan organiseres på nye måder, fordi medarbejderne kommer tilbage med nye kvalifikationer og kompetencer. Vi har heldigvis gode eksempler - men for få. I vores sektor skriger man på kvalificeret arbejdskraft. Man kunne jo starte med at opskole de ca. 30.000 sygehjælpere og hjemmehjælpere, der findes i hele landet, som ønsker at blive opskolet. Og i følge en rundspørge som Forbundet har foretaget blandt 30.000 FOA medlemmer, er det især medarbejdere under 50 år, der ønsker opskoling. Fire gange flere end dem over 50 år. Den kendsgerning burde være med til at få arbejdsgiverne på andre tanker. Tænk at råde over en så ivrig gruppe medarbejdere. Desværre tyder en del i sol og måne på, at det offentlige helt skal fralægge sig ansvaret for efter - og videreuddannelse af arbejdsstyrken. Sådan lyder statsminister Anders Foghs sidste udmeldinger. Det må arbejdsmarkedets parter sørge for. Nuvel - men kommer kravet med til overenskomsterne skal der stadig sikres økonomi hos de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere. Her bliver økonomiaftalerne mellem regeringen og kommuner og amter afgørende for, hvad der er råd til. Under alle omstændigheder bør de offentlige arbejdsgivere gå i spidsen som et godt eksempel og erkende, at vi har et videnssamfund, som man tager alvorligt. I sidste ende er det vel et samfundsanliggende at vores lands råstyrke nemlig arbejdsstyrke bliver udviklet, så vi kan klare os i en verden i forandring.