Læs op Udskriv $name Masser af succes Social- og sundhedsassistenterne har ansvaret for et helt patientforløb, sygeplejerskerne har en stressfaktor mindre, og patienterne er blevet mere tilfredse. Jo, de har succes med deres opgaveglidning og kompetenceudvikling på Geriatrisk/reumatologisk afdeling på amtssygehuset i Glostrup. Af Merete Astrup På afsnit B 10 har de netop afsluttet og evalueret projekt "Opgaveglidning og kompetenceudvikling", som de startede med at implementere i marts 2003. Og det er ikke kun i evalueringsrapporten, der er fine resultater. Medarbejderne oplever større jobtilfredshed, og de er blevet mere parate til forandringer. De har fået ansvar, og for social- og sundhedsassistenternes vedkommende bliver de kvalifikationer og kompetencer, som uddannelsen berettiger til nu brugt. De kan slet ikke skjule deres begejstring. Social- og sundhedsassistent Annette Desler, sygeplejerske Karen Frödin og projektleder sygeplejerske Anette Nielson, er enige om, at den måde de har fået tilrettelagt og ændret på opgavefordelinger har skabt de glade medarbejdere og tilfredse patienter, som var projektets overordnede formål. Resultatet står endda meget tydeligere end, de havde forestillet sig. Brænder for arbejdet I modsætning til Kim Larsens sang af ældre dato, om masser af succes, har de tre medarbejdere ingen tomme følelser, når lysene brænder ud. For lysene brænder ikke ud, og det gør medarbejderne heller ikke. - Vi ser frem til næste fase, hvor vi nu skal gå fra projekt til drift, siger Anette Nielson. Både Annette Desler og Karen Frödin, er overbeviste om, at alle på afsnittet er i stand til at køre videre uden projektledelse. - Jeg ønsker i hvert fald ikke at træde tilbage i den gamle mølle, hvor jeg befandt mig i sygehjælperrollen efter min assistentuddannelse. Jeg er vokset i kraft af, at jeg har fået større ansvar, og jeg synes, det er spændende at møde på arbejde hver dag. Jeg vil gerne værne om projektet, og sådan er stemningen også hos kollegerne, vi har taget ejerskab på det her, siger Annette Desler. Karen Frödin fortsætter: - Sådan som vi har tilrettelagt sygeplejen i projektet, sådan kører det nu. Det er den måde, vi arbejder her på denne afdeling nu, og det bliver nye medarbejdere introduceret til. Men det kommer ikke til at fungerer helt 100 pct., ved overgang til drift. Dels fordi overgangen tager tid, og dels fordi vi er blevet en hel ny afdeling undervejs. Vi er blevet sammenlagt med geriatrisk afsnit, så vi har fået en helt ny patientgruppe og nye kolleger, der skal introduceres. Men jeg er ikke nevøs, for alle, der har været impliceret, har taget fuldt ejerskab for projektet. Tilfredse patienter I projektet er der foretaget en før og efter tilfredshedsmåling hos patienterne, og den viser helt klart, at patientforløbet har fået et kvalitetsløft. Det er en unik undersøgelse fordi den er taget før og efter og fordi den omfatter 400 patienter. Undersøgelsen er et spørgeskema undersøgelse med nationalt gennemprøvet spørgeskemaer, som er udarbejdet af enheden for brugerundersøgelser. Datamaterialet er repræsentativt for afdelingen. - Vi kan lave statistik på materialet. Patienterne er klart mere tilfredse med de nye patientforløb, hvor det er de samme kontaktpersoner, der følger patienten fra indlæggelse til udskrivning. Spørgeskemaerne viser klart, at informationsniveauet koordineringen omkring patienterne er bedre. Det er ikke tilfældigt for det er forhold, vi har fokuseret på, og det må vi sige er lykkedes, siger Anette Nielson. I det nye sygepleje og patientforløb har både social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker ansvaret for et helt patientforløb. Det er i princippet nøjagtig det samme arbejde, de udfører. Forskellen på sygeplejersken og social- og sundhedsassistenten er, at sidstnævnte tager sig af de mere ukomplicerede patientforløb, mens sygeplejerskerne har de komplicerede forløb. Naturligvis træder de til, hvis der sker forandringer undervej hos en ukompliceret patient. Større glæde mindre stress Ansvaret for hele patientforløbet indebærer, at social- og sundhedsassistenterne også går stuegang og har medicinadministration hos deres egne patienter. De har fået undervisning i ansvar og kompetencer i forbindelse med medicinadministration, dokumentation, det gode patientforløb, og stuegang. Alle social - og sundhedsassistenter har udvidet farmakologi kursus. For sygeplejerske Karen Frödin betyder det at: - Jeg har fået mere tid til mine færre patienter, som jeg kan fordybe mig i, blandt andet fordi jeg nu varetager den direkte patientpleje. Jeg skal ikke gå fast stuegang hos alle patienter, og jeg har fået mindre administrativt arbejde. Den nye opgavefordeling indebærer blandt andet, at sygeplejerskerne føler sig mindre stresset. Karen Frödin forklarer: - Vi skal ikke tage ansvar for social- og sundhedsassistenternes daglige opgaver, som vi skulle før, det er en del af kompetenceudviklingen. Til gengæld synes vi, at vi får mere tid til at tage os af de sygeplejestuderende, og det giver mere tilfredshed og mindre stress, siger Karen Frödin. Ifølge Anette Nielson var det lægerne, der var bekymret i forhold til stuegang. Ikke fordi de skulle gå stuegang med social- og sundhedsassistenterne, men fordi de skulle gå stuegang med flere plejepersonaler. - De var nervøse for at der blev ventetid. Så det forsøgte vi at tage højde for fra starten, og det er gået fint. Det kan man planlægge. Har social- og sundhedsassistenterne ikke på noget tidspunkt været nervøse for de nye opgaver? Til dette svarer Annette Desler. - I starten var man da lidt nervøs. Jeg tog det hurtigt som en udfordring. Men ingen af os har på noget tidspunkt stået alene. Vi har fået supervision fra dag ét fra afdelingssygeplejerske og projektleder, så vi har følt os trygge. Min egen nervøsitet lå mest i forhold til lægerne og andre samarbejdspartnere. Anette Nielsen tilføjer, at daglig supervision af den enkelte har været en vigtig del af projektet. - Det er supervision efter behov. Nogle skal "holdes i hånden lidt længere", og det er helt i orden. Denne form for supervision og et højt informationsniveau tror jeg, har betydet at projektet gik fra at være et lederprojekt til et medarbejderprojekt. Det lyder som om, at gamle fag stridigheder mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er brudt ned, er det sådan? Annette Desler og Karen Frödin kigger på hinanden og nikker: - Ja, det må vi sige. For den måde vi tilrettelægger sygeplejen på nu, har vi alle taget ejerskab på, siger Karen på begges vegne. Anette Nielson understreger, at det er vigtigt at få forklaret og få implementeret, at opgaveglidning ikke handler om at tage noget fra hinanden. - Det handler om at skabe en win-win situation. Altså at alle vinder noget på det her. Og det, tror jeg, er lykkedes her. Det er social- og sundhedsassistenten og sygeplejersken enige i. Næste fase af projektet handler om kompetenceudvikling og individuelle udviklingsplaner. Den fase er i gang og skal være afsluttet januar 2005. International rolle Resultaterne på afsnit B 10 har også fået international opmærksomhed. Projektet skal med som case i en metodebog, som bliver udgivet af et europæisk netværk under EU. Et netværk hvor de fleste europæiske lande er med hver deres projekt. - Der ud over er vi nu samarbejdspartnere med social- og sundhedsskolen i Herlev, hvor vi har sparket ændringer ind i det efteruddannelseskurset "Faglig fordybelse i det medicinske hovedområde", så det passer bedre ind i, hvad der er brug for af kompetencer i et moderne sundhedsvæsen, fortæller Anette Nielson. Anette og Annette er begge med i henholdsvis styre- og arbejdsgruppe for videreuddannelses planlægning. - Det er også et kolossalt løft, at man på den måde kan havde direkte indflydelse på sin faggruppes udvikling og uddannelse, siger hun. Der er mange sidegevinster. - Blandt andet har vi kunnet fastholde medarbejderne i omstruktureringen, hvor vi blev sammenlagt med en anden afdeling. Og personalet oplever sig selv, som om de er blevet mere omstillingsparate. forklarer Anette Nielson. I infoa vender vi tilbage, når resultaterne af indeværende fase, om læringskultur, individuel læring, kompetenceudvikling ligger færdige. Men for lige at understrege, at de har benene på jorden på afsnit B 10: - Vi ved godt, at vi skal arbejde for tingene hele tiden. Det er endnu ikke noget, der bærer sig selv. Netop derfor kigger hverken Karen Frödin eller Annette Desler ud efter andre job. - Vi er godt tilfredse med den udvikling der foregår her på afdelingen.