Læs op Udskriv $name Fuld af grønlandske oplevelser - Next Stop - uddannelse Af Nina Ginnerup Social- og Sundhedsassistent på Dr. Ingrids Hospital, Nuuk DAGENE, UGERNE, månederne og tiden er gået ualmindelig stærkt, tiden er fløjet af sted og snart er min tid i Nuuk forbi. Det er nu fem en halv måned siden jeg ankom til Grønland, fuld af forventninger og drømme, men uden at vide hvad jeg gik ind til. Jeg havde ingen viden om Grønland eller deres hjemmestyre og vidste ikke meget om, hvordan hospitalerne fungerede. Jeg vidste, at jeg skulle derop og arbejde, og at jeg skulle hjem igen for at studere videre, alt andet var uklart. Det er helt sikkert, at jeg har fået meget mere ud af mit ophold end blot arbejde, og at det til dags dato har været mit livs eventyr. Det har absolut været en oplevelse for livet, en oplevelse jeg aldrig glemmer og ikke mindst en oplevelse, jeg ikke ville være foruden, men også en oplevelse på godt og ondt. RENT FAGLIGT har jeg set og oplevet en masse som jeg ikke tidligere havde været præsenteret for, jeg har med andre ord fået en ordentlig en på opleveren. Det ortopædkirurgiske speciale er på Grønland meget bredt, og der er dagligt berøring med andre specialer, dvs. at jeg har været præsenteret for en bred skare af patientkategorier og dermed en masse forskellige diagnoser. Det har været spændende men til tider også meget frustrerende. Jeg synes, at der er mange arbejdsprocedurer, der er meget anderledes end i Danmark. En af dem er naturligvis den utrolig store afstand, der er imellem byerne. Der er mange forskellige faggrupper (flere end i Danmark) ansat på hospitalerne og naturligvis det vigtigste, at det er og bliver et helt andet land med sin egen kultur. Det har for mig været en oplevelse at prøve at lære de mange forskellige arbejdsgange at kende, men jeg synes også, at det har været svært. Jeg synes, der er meget stor forskel på at arbejde i det danske sundhedsvæsen og under det grønlandske hjemmestyre. Der har uden tvivl været mange udfordringer, og det er med smil på læben, at jeg nu snart vender hjem mod Danmark. Det har været meget positivt og spændende at "snuse" til en masse forskelligt, og jeg nu er mere afklaret med hvilke specialer og patientkategorier, jeg synes er spændende og, hvor jeg kunne tænke mig at arbejde, når jeg kommer tilbage til det danske sundhedsvæsen. EN ANDEN OPLEVELSE er alle de gange, hvor jeg fagligt og personligt har følt mig presset. Jeg har flere gange følt mig fagligt presset og været usikker på, hvordan jeg bedst kunne gribe situationen an. Jeg har flere gange stået i patientsituationer og i mit stille sind tænkt; det er løgn. Særligt skadens omfang har nogle gange rystet mig og forskrækket mig både personligt, men ikke mindst fagligt. Blandt andet har jeg set flere tilfælde af vold med fatale konsekvenser til følge. Jeg har efterhånden lært, at det er en del af det ortopædkirurgiske speciale, som jeg ikke hjemmefra var bekendt med, men som jeg efterhånden har fået en beskeden rutine med. Jeg har lært en masse fagligt, men også en del om mig selv og, hvordan jeg reagere i forskellige situationer. For der har været mange "situationer". Der har været mange gode, men også mange mindre gode oplevelser, og det er i de situationer, jeg har lært mest. EN STOR DEL AF HVERDAGEN indeholder naturligvis arbejde, men samværet med de øvrige ansatte fylder stort set lige så meget som selve arbejdet. Man er mange i den samme situation. Det vil blandt andet sige langt væk hjemmefra og uden sine vante omgivelser og netværk. Nogle vælger naturligvis dette samvær fra. Men specielt den yngre del af personalet ses jævnligt på kryds af afdelinger og faggrænser. En af grundende er blandt andet, at mange af os, der arbejder på hospitalet, bor i delelejligheder med andre ansatte. Jeg selv har boet i en 3 værelset lejlighed i Nuuk centrum. Man har hver sit værelse, deler stue, køkken, bad og toilet, der betales én mindre husleje, som trækkes over lønnen. Jeg har i alt boet sammen med syv forskellige personer under min ansættelse. Det har været en kombination af hyggeligt samvær og personlig udfordring. Man kommer meget tæt på hinanden, både på godt og ondt. Eksempelvis har vi været tre personer, der alle arbejder i skiftende vagter og dermed også sover, spiser og er vågen på tre forskellige tider af døgnet. Jeg har uden tvivl nydt de mange "syklubaftener" og de mange øvrige hyggelige timer, jeg har haft fornøjelsen af. Men som min sambo, Kirsten siger: det er ligesom at bo på efterskole igen - og hun har ret. JEG HAR MØDT ualmindeligt mange skønne mennesker, der på hver sin unikke måde har været med til at gøre mit ophold til et positivt minde. Jeg har oplevet en masse spændende og pudsige ting under mit ophold i Grønland, blandt andet: Hundeslædetur i Sisimiut, bjerg og fjeldvandring, sejlture til små bygder, til nedlagte bygder, hvalsafari. Jeg har gået på indlandsisen, været i Sydgrønland med kystbåden, og meget andet,der har fyldt min fritid med anderledes og dejlige oplevelser. Det primære mål med min rejse var fra starten at prøve at arbejde i et andet land. Dernæst er så kommet alle de enestående oplevelser undervejs. Grønland har mange muligheder, det er kun fantasien og ikke mindst økonomien der sætter begrænsninger. Min ansættelse er snart forbi og jeg hilser Danmark og alt det kendte hjertelig velkomment i mit hjerte. Jeg kan kun opfordre andre til at prøve denne form for anderledes ansættelse og sige; tag chancen!