Læs op Udskriv $name Ledige på vej i uddannelse De kan næsten ikke få armene ned. Efter 18 uger på afklaringsforløbet for ledige, skal Tina og Sussie starte uddannelse, og Britta har fast vikararbejde. Første kuld afsluttede forløbet d. 1. juli 2005, og det blev en succes. Af Merete Astrup Afslutningen på de 18 uger blev fejret, som det sig hør og bør. Lokalet på Social- og Sundhedsskolen i Herlev var pyntet. På bordet stod frisk frugt, kølig hvidvin, slik, saft og juice. Stemningen var som ved enhver anden afgangsceremoni. De tre lærere holdt tale, og kursisterne fik overrakt kursusbeviser. Fnis og smil og kammeratlige bemærkninger. De har også grund til at være glade de ledige, der har gennemgået forløbet. Mange af dem skal starte på enten Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) eller Social- og Sundhedsuddannelsen.(SOSU). Andre skal ud i vikarjob med henblik på at søge uddannelse næste år. Fælles for dem alle er, at de har udviklet selvtillid, selvværd og lysten til at starte på job og uddannelse. Det er en rar fornemmelse, at man ikke fremover skal præsentere sig som arbejdsløs. De har alle snuset til de to uddannelser i løbet i de 18 uger. - Vi er nærmest blevet en familie, som flere af dem siger. Så dagen er også lidt vemodig. En drøm der går i opfyldelse Tina Rasmussen bobler af glæde. Hun skal starte på PGU`en, også kaldet pædagogmedhjælperuddannelsen. Hun er blevet optaget på seminariet i Sydhavnen her fra august. Hun er tidligere dagplejer og får derfor merit på uddannelsen. - Jeg kan tage den på 40 uger, fordi jeg springer praktikken over. Jeg er færdig i maj 2006 og, hvis det er muligt, har jeg job i det fritidshjem, hvor jeg har været i praktik her i mit afklaringsforløb, jubler Tina. Hun er 34 år og mor til to børn. Hun har været arbejdsløs siden hun stoppede som dagplejer, da hendes førstefødte skulle i børnehave. Samtidig blev der skåret ned i dagplejen, og da hun var blevet gravid med nummer to, valgte hun at stoppe og blive hjemme. - Jeg er vild med børn, og har altid passet børn. Jeg har også haft rengøringsjob i en børnehave. Så da jeg læste om introkurset til dette 18 ugers kursus, og at det var først til mølle princippet, så ringede jeg som en gal, for at være sikker på at få en plads. Jeg ville bare på det kursus. Jeg kunne se, at det var min chance, og nu skal jeg på seminariet og lære noget om hvorfor børn gør som de gør. Tina Rasmussen var i praktik i "verdens bedste fritidshjem", hvor hun efterfølgende har været vikar. Hun har også været i snusepraktik på et plejehjem, men det var ikke hende. - Men det har været fint at prøve, både for at blive bekræftet i, at det er børn jeg vil, og så har det været interessant at lære ældreplejen at kende, siger Tina. Skoleopholdet med teorien har hun også kun roser til - Vi er nærmest blevet en stor familie på holdet, og vi savnede hinanden i de fire uger, vi var i praktik. Det har været sjovt og det har været godt, siger Tina Rasmussen. Håber på job med udviklingshæmmede Roserne deler Britta Bossen med Tina Rasmussen. Hun er også faldet for PGU`en, og håber at komme den vej. Det er dog ikke børnene der trækker. Efter 14 år som beskæftigelsesvejleder vil hun arbejde med voksne udviklingshæmmede. Hun kan lide at arbejde med mennesker, man ikke bare kan sætte i bås. Hun var i praktik i et værested for udviklingshæmmede og satser på at få vikararbejde der, og søge PGU næste år, med mindre hun får fast job inden. Britta er 54 år og har været arbejdsløs i to år efter, at hun fik sin fyreseddel fra det plejehjem hun var beskæftigelsesvejleder på. Da beskæftigelsesvejleder uddannelsen forsvandt, skulle Britta tage SOSU uddannelsen. - Det ville jeg ikke, for jeg ønskede ikke at komme ind i plejen. Jeg har en dårlig ryg, og jeg har haft en diskusprolaps. Så jeg skal ikke den vej. Britta skal satse på vikar arbejde, for at få sin understøttelse med, hvis hun bliver optaget på seminariet næste år. - Jeg har fået foden indenfor nu, så jeg tror på, at det lykkes. Det har rykket grænser at være i forløbet på de 18 uger, mener Britta Bossen. - Vi har lavet drama, opført H.C Andersen eventyr uden særlig mange rekvisitter. Vi har selv skrevet stykker, noget som jeg ikke havde troet, jeg kunne. - Vi har dyrket egen omsorg og vi har haft nogle pragtfulde lærere, siger Britta Bossen. Både hun og Tina Rasmussen understreger, at man skal ville kurset. Man skal ikke bare gøre det. Der er mangel på hende Man fristes til at skrive smilende Sussie, når Sussie Larsen fortæller, hvad hun har fået ud af de 18 uger på kursus. - Jeg er simpelthen kommet på den rette hylde, siger hun. Hun starter på SOSU uddannelsen til januar. Hun kunne ikke nå det her i august. Men det gør ikke noget, nu ved hun, hvad hun vil. Sussie er 34 år og har gjort rent i 16 år. - Det hang mig ud af halsen, og vi kan heller ikke holde til det i så mange år på fuld tid. Sussie Larsen blev faktisk sagt op i sit job, men hun tror også, at det var hendes chefs måde at sige "kom videre" på. - Jeg vidste ikke til hvad. Det eneste jeg vidste, var, at jeg ikke skulle på kontor. Jeg kan ikke sidde stille længe af gangen. Jeg ville gerne arbejde med mennesker på en eller anden måde. Hun gik i gang med at uddanne sig til klinikassistent. - Men jeg havde slet ikke den kontakt med patienterne, som jeg havde regnet med. Det meste drejede sig om instrumenterne, så jeg stoppede. Arbejdsløs igen, og så kom tilbuddet om afklaringskurset. Sussie Larsen havde meddelt sin a-kasse, at hun ville arbejde med mennesker, så hun blev tilmeldt kurset. - Da jeg startede vidste jeg ikke, om jeg var til børn eller ældre. Det vidste jeg heller ikke efter snusepraktikken, så det har været perfekt for mig at for lov at være i praktik begge steder. Jeg fik lov at dele min 4 ugers praktik med 14 dage på plejehjem og 14 dage på fritidshjem. Begge områder er spændende, men jeg blev afklaret og valgte SOSU uddannelsen. Jeg kan godt lide atmosfæren på et plejehjem, og så blev det afgørende, at beskæftigelsen er mere sikker inden for det område. Der er noget med 100 ansøgere pr. pædagogmedhjælperjob, men der er mangel på mig i ældreomsorgen. Og så betød det noget, at de på plejehjemmet sagde, at hun havde flair for arbejdet. - Hvis de havde sagt, at jeg ikke var egnet, havde jeg ikke valgt det. Hun lærte meget på plejehjemmet, blandt andet overraskede det hende, at personalet brugte lift og, at de altid var to om arbejdet. Sussie Larsen er også glad for skoleopholdet, måske var der lidt for meget om børn, for dem der valgte at gå SOSU vejen. - Men jeg har mødt nogle dejlige og sjove mennesker. Og jeg har fået lyst til at læse. Tilbage til august 2005