Læs op Udskriv $name Mesterlære i sosu -uddannelserne Regeringen mener, at der skal mesterlære til for at få flere unge igennem erhvervsuddannelserne. "Mesterlæren" skal i indføres på social- og sundhedsuddannelserne, hvilket FOA stiller sig skeptisk overfor. Af Merete Astrup Det er en større pakkeløsning regeringen lægger op til, som vil få betydning for optaget på social- og sundhedsskolerne. Et "mesterlæreudvalg" på tværs af ministerierne er nedsat, for at finde en model for en mesterlære. Samtidig har regeringen sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti indgået en aftale om regeringens integrationsplan "En ny chance til alle". Kvantitet afløser kvalitet Kommissoriet for "Mesterlæreudvalget" er: "at flere praktisk orienterede unge får forudsætninger for en fast tilknytning til job og uddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen". Desuden skal mesterlæren bidrage til at styrke integrationen af unge etniske minoriteter. Mesterlæreudvalget har særligt fokus på social- og sundhedsuddannelserne. Der skal fremover være to adgangsveje til uddannelsen. Kommunerne skal have lov at ansætte 75 pct. af et optag, mens skolerne skal optage 25 pct. FOA mener, at denne vægtning er meget skæv og foreslår i stedet en 50/50 fordeling. Marianne Jensen, næstformand i FOA Social- og Sundhedsafdelingen, mener, at det er bedre end "mesterlæreudvalgets" forslag. - Men jeg synes, man skulle bevare skoleoptaget, som netop blev indført ved den sidste revision af uddannelserne. Jeg forstår slet ikke, at man behøver flere og nye adgangsveje til vores uddannelser, for netop gennem skoleoptagene er der tilbud om forkurser og specialundervisning til dem, der har behov for det, for at klare kravene på uddannelsen. Jeg synes vores uddannelser har muligheder til de bogligt svagere elever. - Men det kan vel aldrig skade at få endnu flere adgangsveje? - Jeg tror i hvert fald ikke det gavner. Hvis eleverne skal starte uddannelsen i kommunerne, bliver de først fagligt og bogligt vurderet, når de kommer ind på skolerne. Først der opdages deres boglige svagheder. Det er da usmart, når vi med det nuværende optag kan vurdere dem inden, de går i gang med uddannelsen, siger Marianne Jensen. Voksne unge Forbundet er ligeledes skeptisk over for fordelingen af optaget, fordi kommunerne er interesseret i at ansatte folk med en vis erfaring, voksne, frem de unge. Den skepsis deler Marianne Jensen. - Vi ser gerne at de unge voksne også optages via skolerne. Der ud over skal det sikres, at kommunerne udarbejder gennemskuelige kriterier for deres elevansættelser. I hver fald skal det sikres, at de mesterlæreuddannede er lige så kompetenceuddannede som en elev, der er uddannet på den ordinære uddannelse. Chance til alle Skepsissen bliver ikke mindre af den aftale, som regeringen har indgået med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, hvor kommunerne skal garantere alle unge mellem 18 og 25 år en uddannelsesplads. Hvis ikke de søger ind, fratages de kontanthjælpen. En af de uddannelser, der er omfattet af listen er social- og sundhedsuddannelsen. - Vi ser det for os. Kommunerne skal tvinge de unge til at søge en uddannelse. Vi risikerer at få unge ind i uddannelserne uden, at de har lysten. De gør det for at bevare kontanthjælpen. Det går ikke i vores fag, hvor det afgørende er, at man brænder for arbejdet med mennesker, der har behov for vores hjælp. Vi har flere undersøgelser, der viser, at medarbejderne i vores fag har en høj fagstolthed, trods et dårligt image. Det er ikke lønnen, der trækker, men netop det sociale og faglige engagement. Det engagement tror jeg ikke på, at et ungt menneske, der ikke selv vælger uddannelsen har, fastslår Marianne Jensen.. De forskellige tiltag fra regeringens side, kan sammenlagt betyde at social- og sundhedsuddannelserne forringes, og det ikke bliver den kvalificerede arbejdskraft der kommer ud i jobbene. Tilbage til august 2005