$name

"Det er okay at sosu-assistenter går til sosu-assistenter med faglige ting"

 
Social- og sundhedsassistenter på de tre hospitaler i Københavns Amt bruger et år på faglig fordybelse i et udviklingsforløb, som er et samspil mellem den enkelte og arbejdspladspladsen.
De er en del af det af et vidensdelingsprojekt, som er udviklet af et tidligere projekt om opgaveglidning.
  
Af Merete Astrup
 
Mange kender nok den dér med at komme tilbage fra et kursus, fyldt op med viden og en brændende lyst til at forandre verden.

Lige indtil man igen starter på arbejdspladsen og finder ud af, at man faktisk er den eneste, der har det sådan. Ambitionerne falder og afløses måske af frustrationer over, hvad man skal bruge al den nye viden til.

Sådan er det ikke for social- og sundhedsassistent Lillian Landrup og hendes meddeltagere i det et år lange udviklingsforløb med tid til faglig fordybelse.

Tilbuddet er til social- og sundhedsassistenter på de tre hospitaler i Københavns Amt.

Det er erfarne social- og sundhedsassistenter med udvidet farmakologi, der bliver indstillet til udviklingsforløbet, hvor de på 13 moduler over et år fordyber sig. Forløbet spænder over teorimoduler og praktik hjemme på afdelingerne.

Forskellen på dette forløb og traditionelle kurser er videns delingen.

Lillian Landrup er ikke alene om den viden, hun tilegner sig. Hun forpligter sig til at inddrage sine kolleger hjemme på afdelingen.

Og hun har indgået en kontrakt med sin ledelse inden hun startede på forløbet. Så Lillian er helt klar på, hvilke kompetencer hun selv skal have og hvilke kompetencer afdelingen har brug for.

Til gengæld får hun sparring hos sin leder og i hverdagen hos sin sparringspartner.
På den måde er Lillians arbejdsplads en del af hendes forløb. Hendes kolleger ved hvorfor hun er afsted, og det gør dem mere interesseret i at høre om forløbet.

Sygeplejerske Pernille Van Randwijk er Lilians sparringspartner i hverdagen, og Birgit Lerche er afdelingssygeplejerske og Lillians leder.
 
Kompetencer og ny energi
 Birgit Lerche, er slet ikke i tvivl om, at hun vil sende så mange som muligt afsted.
- Når flere tager afsted vil det give afdelingen et samlet fagligt og kvalitativt løft, og til gavn for patienterne, som det jo handler om.

Set fra hendes stol, er der helt klart tale om et ønske om arbejdspladsfastholdelse.
- Vi har kun fine erfaringer med dem, der er blevet færdige, og dem som nu er i gang.

Vi har rigtig meget glæde af dem, for de kommer virkelig tilbage til afdelingen med ny energi og ikke mindst nye kompetencer, både faglige og personlige, fortæller Birgit Lerche.
 
Det er deltagelsen og interessen fra kolleger og ledelse der gør forskellen fra et traditionelt kursusforløb.

- Det er sjovt at komme tilbage og blive stillet opgaver og spørgsmål, siger Lillian Landrup, men har i øvrigt svært ved at sætte ord på, hvordan hun mærker en forandring hos hende selv.
 
Det kan hendes sparringspartner, Pernille van Randwijk.
- Du er blevet mere sikker på, at det du siger, og det du mener, er godt nok, siger de, og giver et eksempel:

- Tidligere deltog du ikke meget i en debat, du rejste dig og gik. I dag tager du ordet og bliver til debatten en slut.

Lillian Landrup smiler, og nikker:
- Joh, det er rigtig nok. Jeg er også mere sikker fagligt.

Pernille van Randwijk har været sparringspartner for de social- og sundhedsassistenter, der har været afsted, og har mange års erfaringer som vejleder for sygeplejestuderende.

- Ud over den personlige og faglige udvikling vi ser hos Lillian og de andre, der deltager i udviklingsforløbet, så oplever vi også at social- og sundhedsassistenterne begynder, at bruge hinanden.

Det bliver okay at social- og sundhedsassistenter går til social- og sundhedsassistenter med faglige emner og problemer. Noget der ellers har været forbeholdt sygeplejersker. Det højner social- og sundhedsassistenterne indbyrdes.

 Lillian Landrup fortsætter:
- Det er en rigtig god ting at være samlet med de andre på holdet under hele forløbet, også i de perioder, hvor vi er hjemme på afdelingerne. Vi ringer til hinanden.

Og vi kommer jo fra tre hospitaler, så vi bruger hinandens erfaringer.
Lillian tror, at hun og hendes kolleger bliver endnu bedre til at bruge hinanden, jo flere der kommer afsted.

Og hvorfor skal social- og sundhedsassistenter ikke også have mulighed for at være med i trenden, hvor man skal udvikle sig.

- Sådan er det i alle fag i samfundet. Det er ikke som for 10-15 år siden, hvor man bare tog et job, og det var det. Alle vil gerne flytte sig, og de vil flytte sig hen hvor tingene sker, siger Birgit Lerche.
 
Tilbage til december 2005