Læs op Udskriv $name Tid til eleven Tove er guld værd. Sådan skrev social- og sundhedsassistent elev Linda Schneider om sit praktiksted Louise Marie Hjemmet. Tove Sørensen var Lindas praktikvejleder. Og Louise Marie Hjemmet blev kåret til Årets Praktiksted 2005. Af Merete Astrup I modsætning til en kold blæsende novemberregn, smyger varmen sig om kroppen, da vi træder indenfor på Louise Marie Hjemmet i Brønshøj. Man putter sig lidt i den rare atmosfære. Louise Marie Hjemmet er et lille plejehjem med 39 beboere fordelt på to etager. Og hvad er det så Tove Sørensen og hendes kolleger kan, som gør den forskel, at de blev kåret til årets praktisksted. Tove Sørensen lægger ud - Modtagelsen, siger hun og uddyber: - Det betyder meget, hvordan man modtager nye mennesker. Det gælder elever og det gælder nye ansatte. Louise Marie Hjemmet tager elever flere gange om året, og de tager helst flere ad gangen. Det er sjovere, og så har eleverne hinanden, lyder forklaringen. Så snart Tove Sørensen kender datoen for, hvornår en elev kommer, sender hun en tyk kuvert afsted. Elev Linda Schneider skriver i sin indstilling: "Inden jeg kom ud i praktik havde jeg modtaget en masse informationer om stedet - velkomstbrev, værdigrundlag og andre nyttige informationer om Louise Marie Hjemmet, samt et eksemplar af beboeravisen." - Ja, og Lindas oplevelse viser, hvor vigtigt det er at føle sig velkommen, siger Tove Sørensen, og tilføjer: - Her har elever et navn fra den dag, de kommer. Kommende kolleger Maria Hedin, forstander på Louise Marie Hjemmet, mener, at det er vigtigt at have elever. - Vi får den nyeste viden inden for uddannelserne. Vores holdning er, at vil man være med i udviklingen, skal man stille spørgsmål og stille spørgsmålstegn ved nogle ting. Den holdning giver vi videre til eleverne. De, der går i skole nu, er vores kommende kolleger, og vi er interesseret i at få dygtige kolleger, fortæller Maria Hedin. Hun understreger, at hele personalet nyder godt at have elever. - Vi bliver alle inspireret. På Louise Marie Hjemmet indgår eleverne ikke i normeringen, og det respekterer personalet. Linda Schneider skriver:" Tove sørger for, at man ikke bliver en arbejdskraft for stedet, men at man får lov til at være elev." Hun skriver et andet sted, at Toves holdning til og engagement i eleverne smitter af på det øvrige personale. Det nikker Marie Hedin genkendende til. Tove Sørensen, brænder for eleverne. - Det betyder ufatteligt meget, at det øvrige personale er positive overfor eleverne. De lærer i hverdagen, sammen med en kollega. Eleven får lov at se et kateder, de lærer det at kende, så det ved, hvorfor de skal passe på ikke at hive i det. Eleven får også lov at bruge mere tid på et morgentoilette hos en beboer end os andre. Fritimen Uanset hvor travl hverdagen kan være, skal det respekteres, at eleverne har en fritime hver dag. De må bruge fritimen til at læse, til at søge på nettet, eller hvad de mener at have brug for fagligt. De elever, der var i praktik da infoa var på besøg, brugte deres fritime i køkkenet, hvor de fik kostevejledning. På Louise Marie Hjemmet lægger de meget vægt på kost og ernæring. Derfor har de eget køkken med uddannet personale og de bedste råvarer. Eleverne har også en fast undervisningstime samt en evalueringstime om ugen, med praktikvejlederen. Linda Schneider skriver i sin indstilling: "Undervisningen bliver altid gennemført, selv da Tove fik problemer med stemmen og var sygemeldt, gennemførte vi undervisningen." I løbet at de ugentlige undervisningstimer kommer eleverne igennem hele kroppen. - Vi taler om, hvad vi kan gøre ved forskellige lidelser, forstoppelse for eksempel, og op til undervisningstimen har eleverne læst stoffet op. De har selvfølgelig teori på skolen, men de forstår det ofte på en anden måde, når det sker i sammenhæng med det praktiske forløb. Marie Hedin tilføjer: - Jeg oplever ikke selv undervisningen, men jeg oplever, at vi har dygtige folk. Prøv selv Om elevtiden på Louise Marie Hjemmet skriver Linda Schneider videre: "Man har chancen for at sige fra, hvis opgaven er for stor. Men man får også nogle chancer, som man ikke får andre steder." Maria Hedin siger det således: - Ja, vi lægger vægt på, at de vil prøve noget nyt. Vi forlanger også af eleverne, at de skal køre selvstændigt i det almindelige travle tempo, så det prøver, hvad de kan i pressede situationer. De får et forløb med en beboer over en periode, som de skal klare som var de uddannet og den del af normeringen. Såvel som de har varieret dage, hvor de deltager i møder, og taler med pårørende. Tove Sørensen siger altid til eleverne: - Det her er et sted, hvor I kan hente nye ideer. Nu har I set hvordan vi gør. I må gøre det må jeres måde, men det skal være forsvarligt i forhold til sygeplejen, etik, hygiejne og sikkerhed. I fjerde praktik periode skal eleverne fordybe sig, og det er en gave mener Maria Hedin. Den sidste gave de fik, var Linda Schneiders opgave, hvor hun fordybede sig i medicinforbruget på plejehjemmet. - Det arbejde har vi stor glæde af i dag, siger Maria Hedin. Linda Schneider skriver, at har været på flere praktiksteder, som hun har været glad for og, at hun lært noget alle steder. " Men når valget kommer til Årets Praktiksted, er der ingen tvivl i mit sind - Louise Marie Hjemmet." Faktaboks: Tove Sørensen er ikke praktikvejleder mere, hun er afdelingsleder. Linda Schneider er nu udannet social- og sundhedsassistent, og ny ansat på Louise Marie Hjemmet. Mariehjemmene blev startet i 1958 af sygeplejerske fru Rose Marie Rørdam Holm. Dermed var grunden lagt til den organisation, som i dag kaldes Mariehjemmene. Hendes baggrund var flere års arbejde i det københavnske hospitalsvæsen, hvor hun havde mødt mange ensomme mennesker uden familie og uden sted at bo. Hendes grundlæggende tanke var at skabe små hjem med et trygt og nært miljø uden nogen form for institutionspræg. I dag findes i alt 11 Mariehjem. Heraf fem indenfor ældreområdet. Tilbage til december 2005