$name

"Vi bliver bedre til at leve med det vi oplever"

 
Social- og sundhedshjælperne i Handicapcentrene i Københavns Kommune får tilbudt en ny systematisk og målrettet efteruddannelse.
Karen Larsen og Majbrit Bisbjerg er to af dem der starte på første hold til februar.
 
Af Merete Astrup
 
Handicapcentrene hører under Familiearbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune, og i Handicapcenter Øst har Majbrit Bisbjerg og Karen Larsen søgt den nye efteruddannelse,
De starter til februar og i slutningen af året har de været på 8 teori moduler.

Indholdet i uddannelsen er systematisk målrettet til de social- og sundhedshjælpere, der har deres job hjemme hos en handicappet borger.

- Vi har set frem til denne efteruddannelse, for vi har brug for nogle redskaber til at løse lige præcis, de opgaver vi skal løse, siger Majbrit Bisbjerg.

Ud over den fysiske pleje og omsorg, fylder det psykologiske meget når man er social- og sundhedshjælper hjemme hos handicappede borgere.

- Det kan være rigtig hårdt, siger Karen Larsen, som forventer, at efteruddannelsen kan gøre hende bedre til at leve med det, hun oplever.

De kommer tæt på, social- og sundhedshjælperne, når de er i hjemmene. Som Majbrit Bisbjerg siger:

- Vi kommer ikke bare i den handicappedes hjem, vi kommer også i hans eller hendes ægtefælles hjem. Mange af vores brugere er på alder med os selv eller yngre og har et familieliv, også med børn. Vi bliver vidner til ægteskabelige konflikter og intimiteter. 

Vi bliver inddraget som en part eller som mægler. Vi får det der spørgsmål "synes du ikke osse?" Det kræver styrke at sætte grænser i sådanne situationer, siger hun.

Bitterhed og vrede fylder meget hos nogle handicappede mennesker.
- Vi har mange hjerneskadede efter hjerneblødninger. De er meget vrede og ændrer personlig karakter, fortæller Anette Mortensen, koordinator i hjemmeplejen.
 
Kollektiv interesse
I mellem teorimodulerne skal kursisterne arbejde med mindre opgaver. Det kan være en case om en borger med sclerose, hvor de skal arbejde med dokumentation i den blå bog.
Den blå bog er den samarbejdsbog, der ligger ude i hjemmene.

Der bliver aftalt et tidsforbrug til de enkelte opgaver, og kursisterne får mulighed for at, de kan arbejde hos hinanden eller anvende Social- og Sundhedsskolens åbne læringscenter.
Anette Mortensen, siger:
- Efteruddannelsen er til dem, der vil dygtiggøre sig, og det håber vi selvfølgelig, der er rigtig mange der vil, men der er ikke nogen, der bliver tvunget afsted.

De der tager efteruddannelsen forpligter sig, man kan ikke bare melde fra.
Hverken Karen eller Majbrit tror, at det bliver et problem at tage af sted på uddannelse, selvom kollegerne skal få det til at køre, mens de er væk.

- Nej vi har begge været med i fastholdelsesprojektet, og der aldrig været nogen problemer, når vi skulle til møder. Tværtimod er kollegerne meget interesseret i at høre om, hvad der sker, siger de begge.

- Alle der vil igennem uddannelsen kommer det. Men vi sammensætter alle holdene så halvdelen udgøres af erfarne medarbejdere og den anden halvdel er nye, fortæller Anette Mortensen.
 
Vil møde mennesket
Om baggrunden for den nye efteruddannelse siger Anette Mortensen:
- Vi har igennem længere tid diskuteret, hvordan vi kunne klæde social- og sundhedshjælperne bedst på. Det er store ting, der sker ude i de hjem, hvor de kommer.

Med de moduler de kommer igennem og de opgaver de skal løse tror vi på, at de bliver endnu bedre til at varetage de store opgaver.

Majbrit Bisbjerg glæder sig meget til at lære noget om blinde og svagtseende.
- Det er vigtigt at få givet en blind et klem på den rigtige måde for eksempel.
Hun kommer også til at lære, hvordan hun kan hjælpe en nyblind med at lave en struktur i hverdagen.

- Jeg vil i det hele taget gerne kunne se mennesket og ikke handicappet, siger Majbrit.
Karen Lasen som kører på Indre Nørrebro, glæder sig især til modulet om mødet med etniske minoriteter.

- Jeg kommer hos rigtig mange etniske minoriteter, og jeg vil gerne respekterer dem, som jeg vil respektere alle andre jeg kommer hos. Det betyder, at jeg skal vide noget om deres skikke og deres måder omgås mennesker på.

Når de for eksempel ikke giver hånden, når jeg kommer ind, er det ikke fordi, de ikke vil hilse, man giver bare ikke hånden.

Ligeledes er det rart at vide, hvorfor jeg skal sætte skoene uden for døren.
Det er jo deres hjem jeg kommer i. Jeg vil gerne bibeholde respekten for, at man er i andres hjem.
Majbrit og Karen er enige om, at viden giver tryghed og ligeværdighed.

- Det er sværere at komme ind i et privat hjem end det er at være på en institution, siger de, og understreger hvor vigtigt det er med både godt teamarbejde og uddannelse.
 
Åbne døre
I forvejen får social- og sundhedshjælperne i handicapcentrene tværfaglig supervision en gang om måneden, og de deltager i tværfaglige teammøder.

Det vil sige møder med sagsbehandlere, ergoterapeuter, vejledere og social- og sundhedsassistenter.

- Vi startede et fastholdelsesprojekt med supervision, hvor en psykolog var med i opstarten.
Nu har vi fået bevilget penge til at vi fortsætter permanent med psykologen, siger Anette Mortensen.
- Det har vi meget glæde af, fortsætter Majbrit Bisbjerg.

Det giver en os tryghed, og både supervisionen og teamarbejdet får os til at fungere både individuelt og i grupperne.
- Hvis vi skønner at et besøg hos en borger er for hårdt psykisk, får vi lov at gå to afsted sammen, siger hun.

En ny medarbejder får heller ikke lov til at køre alene.
- En ny medarbejder får en erfaren kollega med i mindst en uge, siger Majbrit Bisbjerg.
Karen Larsen, mener, at de er gode til at passe på hinanden.

I handicapcenter Øst har de en flad struktur, fortæller Majbrit Bisbjerg.
- Vi kan handle selv, og vi kan gå direkte til ergoterapeuten eller socialrådgiveren hvis vi har et forslag eller et problem der skal løses.

 Ledelsen har den holdning, at det er os, der kender borgeren bedst.
 
 
Faktaboks:
Efteruddannelse består af AMU uddannelserne:

∨ Pleje- og omsorg af kronisk syge i eget hjem,
⊂ Gruppeorganiseret hjemmepleje
∴ Samarbejde med borgere af anden etnisk baggrund
∴ Fysisk arbejdsmiljø i social- og sundhedsarbejdet
⊂ Magt og omsorg
∼ Medvirken og rehabilitering af hjerneskadede
⊕ Samarbejde med og praktisk støtte til hørehæmmede 
⊕ Samarbejde med og praktisk støtte til blinde og svagtseende

Tilbage til december 2005