Læs op Udskriv $name Den samlede arbejdsstyrke skal bruges Social- og sundhedsassistenter er en gruppe i den samlede arbejdsstyrke. I vurderingen af hvilken form for ekspertise der er behov for i et godt forløb, er der ingen grupper, der er vigtigere end andre. Det handler om, hvordan man udnytter den samlede arbejdsstyrke. Det mener Kjeld Møller Pedersen, sundhedsprofessor, og formand for regeringens rådgivende sundhedsudvalg. Af Merete Astrup Kjeld Møller Pedersen var formand for regeringens rådgivende 100 dages udvalg, som havde til opgave at komme med gode råd til regeringen til udvikling af sygehusvæsenet. I 100 dages udvalgets rapport er der flere forslag til, hvordan man her og nu kan tilrettelægge arbejdet på en anden måde. Både hvad angår arbejdstider og opgavedeling mellem faggrupperne. Rapporten slår (igen) hul på myter om, at det er overenskomsterne, der forhindrer fleksible udviklinger. Rapporten gør op med "spøgelsescirkulærer", som fastlåser arbejdsopgaver, og derfor forhindrer opgaveglidning, og dermed gør systemerne stive. Kjeld Møller Pedersen, omtalte, på konferencen, hvor "100 dages" udvalgets rapport blev diskuteret, et gammelt sygehjælpercirkulære. Cirkulæret blev trukket frem som en af de barrierer, der stod i vejen for effektivitet. - Cirkulæret, som i sin tid fastlagde, hvilke opgaver en sygehjælper kunne og måtte udføre, blev ophævet for ti år siden, da Social- og sundhedsuddannelsen blev introduceret. Det vidste man ikke i udvalget, heller ikke jeg, sagde han. Ekspertisen for et godt forløb. - Hvor ser du social- og sundhedsassistenters rolle på hospitalerne? - Jeg stiller det ikke sådan op. Man skal se på hele arbejdsstyrken, og på hvilken ekspertise der er brug for i et forløb. Man skal sørge for, at man ikke bruger overkvalificeret personale. Holder du en sygeplejerske over for en social- og sundhedsassistent, og der er områder, som sygeplejersken varetager, som social- og sundhedsassistenten lige så godt kan varetage, skal man se på det, som den samlede arbejdsstyrke, siger Kjeld Møller Pedersen. Deraf udleder han også, at der er opgaver som social- og sundhedsassistenterne er uddannet til at varetage, som sygeplejerskerne bør give fra sig. - Vi er heller ikke omsværmet at sygeplejersker, så også derfor er man nødt til at se på den samlede arbejdsstyrke. Kjeld Møller Pedersen, ville blive såre overrasket, hvis det var tilfældet, at der ikke var opgaver til social- og sundhedsassistenterne på afdelingerne. - Men vi ved, at der er nogle afdelinger på nogle hospitaler i H:S, hvor man udelukker social- og sundhedsassistenterne, har du en kommentar til det? - Ikke til konkrete eksempler, men hvis man overvejer at indsætte sygeplejersker i stedet for, så bliver det i hvert fald ikke billigere, siger Kjeld Møller Pedersen, og drager en parallel til debatten om at nedlægge lægesekretær gruppen. Mon sygeplejersker skal til at udføre sekretæropgaver, spøger han. God ledelse er kernen Det er på langt de fleste hospitalsafdelinger sygeplejersker, der sidder i ledelsen. - Social- og sundhedsassistenter føler ofte at de ingen ledelse har. Tror du at det har indflydelse på vurderingen af hvilke faggrupper man bruger? - Det kan man godt forestille sig. At sygeplejersker i egen selvforståelse vælger deres egne. Men det handler ikke om, at de er sygeplejersker. Vi ser også inden for andre grupper, at man vælger sine egne. Økonomer vælger økonomer, og vi kunne gå videre. Det handler om god og dårlig ledelse. Det handler om, at sygeplejerskerne skal forstå at være leder. Vi skal have gode behandlingsforløb med gode resultater. Det er ingen kritik af sygeplejersker. Som inden for andre faggrupper skal man lære at lede, understreger Kjeld Møller Pedersen. God ledelse er også at bruge og udvikle kompetencerne i faggrupperne. - Vi ser eksempler på social- og sundhedsassistenter, der vender tilbage efter opskoling, og bliver sat i den gamle sygehjælperrolle. Det er ikke i orden, siger Kjeld Møller Pedersen. - Vi ser også social- og sundhedsassistenter, der ikke vil tage ansvaret og kompetencen. Hvordan klarer man den? - Igen handler det om ledelse. En god leder giver medarbejderen lyst til og troen på, at hun kan mere. En leder skal opfordre og motivere. Det er en hård og vanskelig opgave - men nødvendig. I 100 dages rapporten taler vi om: ledelsesvilje, ledelsesevne og ledelsessnilde, slutter Kjeld Møller Pedersen. Tilbage til maj 2005