$name

En succeshistorie med få knaster

 
Forbundssekretær Lisa Dahl Christensen er stolt af SOSU-uddannelserne, som FOA var med til at grundlægge for femten år siden. Hun kan kun ærgre sig over, at det stadig kan være svært for social- og sundhedsassistenterne at opnå anerkendelse og respekt på nogle arbejdspladser.
 
 Af Hanne Bros
 
Lisa Dahl Christensen er glad for, at det er svært at blive social- og sundhedsassistent. Ja, det kan jo lyde mærkeligt, at en af FOAs forbundssekretærer siger sådan, men Lisa Dahl Christensen mener, at niveauet er med til at skabe respekt om uddannelsen og det efterfølgende arbejde, som medlemmerne skal ud at have på hospitaler, plejehjem, i psykiatrien eller i hjemmeplejen.
 
Selvom der stadig bliver uddannet for få SOSU-assistenter på landsplan, vil Lisa Dahl Christensen gerne holde et højt fagligt niveau. Hun venter derfor med spænding på Undervisningsministeriets evaluering af SOSU-uddannelserne og lytter efter på vandrørene, hvad den nye undervisningsminister Bertel Haarder kan finde på at sige om mesterlære, tiltag for flygtninge og indvandrere og andet godt.

- Ved SOSU-reformen i 2002 betød diskussionen om de bogligt svage og de etniske grupper jo, at adgangsniveauet blev sænket, men det samme gælder ikke afgangsniveauet, funderer Lisa Dahl Christensen, der ikke er glad for, at især hjælperuddannelsen bliver brugt arbejdsmarkedspolitisk.
 
På almindelig dansk betyder det, at FOA ikke ønsker, at SOSU-uddannelserne skal være en nødløsning for ledige eller andre grupper, der tvinges i job eller uddannelse.
- Vi vil i hvert fald være opmærksom på kvalitetsniveauet, lyder signalet fra FOA.

Pres nedefra
De nye uddannelser afløste for femten år siden hjemmehjælper, plejehjemsassistent, plejer, sygehjælper og delvis uddannelsen til beskæftigelsesvejleder. Den trinvise opbygning af uddannelsen var meget moderne og utraditionel, da SOSU-uddannelserne blev vedtaget i 1990. Siden er PGU (pædagogisk grunduddannelse) kommet til i 1997.

- Assistentuddannelsen har et meget bredt kompetencesigte, og vi blev overrasket over det store pres fra de eksisterende grupper, fortæller Lisa Dahl Christensen om de "gamle" faggrupper, der også ville være med.

- Opskolingen blev derfor skabt i 1994, så det f.eks. er muligt at tage assistenten på kortere tid, hvis du i forvejen arbejder eller er uddannet inden for området. Det har rigtigt mange af vores medlemmer gjort.

For Lisa Dahl Christensen at se, har diskussionen om opgaveglidning været i gang lige siden. Dengang satte sygeplejerskerne nok et stort spørgsmålstegn ved, om social- og sundhedsassistenterne kunne give medicin.
- Det har været svært for assistenterne at f
å anerkendelse og fodfæste. De kan en masse ting, så det er ærgerligt, at assistenterne skal kæmpe sådan for anerkendelse stadigvæk, synes forbundssekretæren. Hun siger dog, at hun er så langt væk fra arbejdspladsernes konkrete dagligdag, at hun helst ikke vil udtale sig skråsikkert om opgaveglidning er lykkes i dag.

- Generelt har uddannelserne været en succeshistorie, men på et lille felt er omlægningen ikke lykkedes: Beskæftigelsesvejlederne, der arbejder i terapierne, er en uddannelse, der slet ikke eksisterer mere - det er måske en mangel. Det vil fremtiden vise, når de tilbageværende beskæftigelsesvejledere går på pension, og pædagogernes indtog på området kan ses og mærkes.


Større indsats
Ligesom på SOSU-skolen i Brøndby (se artikel andetsteds på temasiderne, red.) fornemmer Lisa Dahl Christensen, at uddannelsen til social- og sundhedsassistent er kommet lidt højere op på de unges hitliste, når der skal vælges skole: 20 procent på assistentlinjen har hele eller dele af en hf eller gymnasial eksamen med i bagagen ved skolestart.

Selv om hver femte elev i gennemsnit falder fra undervejs, regner Lisa Dahl Christensen det ikke for noget alarmerende tal:

- Et frafald på 20 procent er ikke exceptionelt højt for en erhvervsuddannelse. Det kan have mange årsager: uddannelsen kan være for vanskelig, måske søger man over på en anden uddannelse, bliver gravid, bliver syg, flytter… der er mange grunde, mener Lisa Dahl Christensen.         

- Det kan også være overraskende for nogle, at kravene til assistenterne er større end på hjælper-uddannelsen. Uddannelsessøgende i dag har et mere afslappet forhold til valg af uddannelse, og det skal skolerne da kontinuerlig arbejde med.

Lisa Dahl Christensen kunne godt tænke sig, at arbejdsgiverne var med til at gøre bedre reklame for SOSU-assistenterne for eksempel ved at blive bedre til at fortælle, at der altså også er mulighed for at blive leder inden for tre ret brede arbejdsområder: somatik, psykiatri og i plejesektoren.

Tilbage til maj 2005