$name

Team 3 vil gerne have ansvar

 
Det tager tid at blive anerkendt som faggruppe. Det kan social- og sundhedsassistenterne Charlotte Falk og Inge Luiten fra Herlev Amtssygehus skrive under på. Der skal både være mulighed for at tage ansvar - og sige fra.
  
Af Hanne Bros
 
- Vi har haft assistentteam i flere år nu, så både personale og pårørende tvivler ikke længere på vores viden og kompetencer, fortæller Charlotte Falk, der arbejder på medicinsk afdeling Qs geriatriske afsnit. Og hun fortsætter:

 - Tidligere skulle vi måske nok forsikre andre om, at der altså også var en læge, der kunne tilkaldes. Men nu synes jeg, at der er en udbredt forståelse og kendskab til vores kompetencer.
- Assistenterne stillede krav, fortæller Inge Luiten, der også er social- og sundhedsassistent på Q110 og samtidig suppleant for fællestillidsrepræsentanten.

 - For eksempel ville vi ikke være med til, at vi 'bare' skulle give patienterne noget medicin uden at ane noget om dosering og virkning. Sygeplejerskerne skulle også lige lære, at vi ikke er det samme som sygehjælpere.

Er I kun brugbare, når der er mangel på sygeplejersker?
- Ikke mere, siger Inge Luiten med overbevisning i stemmen.
 
Lang proces
Charlotte Falk og Inge Luiten har begge arbejdet bevidst og planlagt med kompetenceudvikling på deres afsnit i over fire år - men forberedelserne går længere tilbage. Ønsket om at bruge den viden, de har fået på uddannelsen har været kombineret med, at det var svært at skaffe nok sygeplejersker til den medicinske afdeling.

Lige nu holder Q110 til på 10. etage, fordi 7. sal er under renovering. De markante farver, der præger sygehusets gulve, vægge og paneler skal friskes op.

Orange, pink, aubergine og rød går igen overalt på garderobebokse, skydedøre og de afrundede hjørner på sengeafsnittet. Moderne dengang højhuset blev bygget i 70'erne og in igen i dagens boligindretning.

Men selvom omgivelserne er præget af retro-stil, synes både Charlotte og Inge, at deres arbejde i dag er alsidigt, og at der hele tiden er mulighed for at lære nyt. I begyndelsen havde de ansvaret for ukomplicerede patientforløb, men nu kan de også håndtere mere komplicerede indlæggelser, hvor de skal tage stilling til medicinering, overvågning og udredning.

- Jeg har kun mærket opbakning, siger Charlotte Falk.
 - I starten var der godt nok nogle sygeplejersker, der sagde op i protest, men både afdelingssygeplejersken og sygehusets ledelse har virkelig troet på os.

Tør I godt tage ansvar?
- Jamen, det skal vi jo, siger Inge Luiten, men selvfølgelig skal vi også sige fra. Hvis en patient får et tilbagefald, kan vi godt forlange, at vedkommende bliver flyttet til et team med sygeplejersker. Vi skal også kunne overskue vagtplanen, så vi kan se om dem, der er her efter os, kan klare patienten. Assistenter er jo også forskellige - nogle er nyuddannede, mens andre er langt i kompetenceprogrammet.

Charlotte Falk tager over:
- Vi har skærpet evnen til at se frem i tiden og kan vurdere en patient selvstændigt.
For eksempel er social- og sundhedsassistenterne gode til at vurdere om en ældre patients simple hoste kan være første skridt til en livstruende iltmangel om nogle timer på grund af lungebetændelse eller lignende.
 
Tilfredshed
Selv om der ikke er blevet lavet tilfredshedsundersøgelse blandt patienter eller pårørende, tror personalet i hvert fald selv på, at de er gode til deres arbejde.

Der har ingen skriftlige klager været, og personalet har oplevet, at pårørende har bedt om at få deres slægtning tilbage på Q110, hvis de af en eller anden grund har været flyttet til en af de tre andre medicinske afsnit.

Personaleudskiftningen er heller ikke stor, selvom de erfarne folk som Charlotte og Inge til tider må vige til fordel for andre, der skal læres op.

- På de andre afsnit synes jeg, at man mere passer sig selv, siger Charlotte Falk, der savner holdånden og arbejdskulturen, når hun midlertidig arbejder på et af de andre afsnit.

På Q110 er det i orden at vende tvivlsspørgsmål med kollegaerne. Samtidig siger hun, at det er godt, at assistenter kan arbejde på et afsnit, der passer til dem. Nogle vil gerne være på gulvet uden for meget ansvar - og det skal der også være plads til.
 
 
Kompetenceprogrammet for social- og sundhedsassistenter foregår på Herlev Amtssygehus i medicinsk afdeling C, J, Q og S samt på akut modtageafsnit S. Programmet skelner mellem selvstændige og medvirkende kompetencer.
 
Geriatrisk afsnits 14 sosu-assistenter har selvstændige kompetencer, men må f.eks. ikke have ansvar for døende patienter, der kræver en sygeplejerskes tilstedeværelse. Derfor arbejder Q110 også for at få en støttefunktion som nabo, så det ikke er nødvendigt at flytte patienter til en anden afdeling. Men det er endnu i støbeskeen.

Oplæring foregår over tre trin: teori, øvelse eller sidemandsoplæring og til sidst selvstændig udførelse. Det er afdelingssygeplejerskens opgave at tilse, at opgaven er korrekt forstået og udført. Der bliver fulgt op på udviklingen til den årlige medarbejdersamtale.
 
Kompetencerne kan blive udviklet ved intern undervisning, sidemandsoplæring, faglige refleksionsrum, arbejdsgrupper eller projektarbejde. Sidste år havde Q110 f.eks. fokus på ernæring.
Amtssygehuset har desuden et fem dages undervisningstilbud til nyansatte sosu-assistenter, det såkaldte BASS-kursus.

Her tages sygeplejen, medicinadministration og kommunikation op over fem kursusdage, fordelt på fire uger. Derudover er der mulighed for at få et todages kursus om praktikvejledning, når man har været ansat 4-5 måneder.

Interesserede kan rekvirere kompetenceprogrammet hos Henrik Langtofte på mailadressen: lanhen01@herlevhosp.kbhamt.dk

Tilbage til maj 2005