Læs op Udskriv $name Vi gjorde hvad vi kunne Hjemmehjælpens medarbejdere kan ikke klage over manglende fokus i den valgkamp der lå forude for valget den 8. februar. - Og dog, siger næstformand i fagforeningen Marianne Jensen, og resultatet af valget blev i hvert fald ikke det, vi ønskede og håbede på. Folketingsvalg 2005 Af Merete Astrup Ligesom i 2001 kom hjemmeplejens personale i centrum. Valgkampen var ikke mange dage gammel, da Anders Fogh igen sendte millioner af kroner afsted til hjemmeplejen. Til mere støvsugning og flere bade til gamle - og mindre minutyranni. Og Lykketoft fulgte med. Så mange penge blev det til, som Politikens At Tænke Sig (ATS) skribent Ole Rasmussen skrev: "Hvis kandidaterne var fortsat med at skrue sig op på den måde, ville de ældre ende med at komme i bad så mange gange om dagen, at de ville få svømmehud mellem tæerne. Og de stakkels pensionister ville aldrig kunne forlade badeværelset, fordi resten at deres lejlighed var fyldt til randen med støvsugende hjemmehjælpere". - Det var i høj grad fagforeninger der var med ti at sætte valgkampens dagsorden, så du kan ikke klage over at hjemmeplejen ikke var i fokus? - Jo, for det afhænger også af, hvordan man er i fokus. Der er jo ikke meget ved at være i fokus i en valgkamp, hvis der ikke kommer noget ud af det. Det er rigtigt at vi selv satte minuttyranni på mediedagsordenen, for det ér et stor problem. Men os der kender til områderne og arbejdsforholdene ved jo, at det handler om meget mere end minuttyranni, hvis der skal skabes kvalitet i hjemmeplejen for både medarbejderne og de ældre, siger Marianne og remser op: - Debat om det dårlige især psykiske arbejdsmiljø var ikke eksisterende. Vores grupper har aldrig været så hårdt presset som de er nu. Vi er storleverandører til sundhedssektoren. Og hvor var det lige debatten om regeringens nedlæggelse af BST (Bedriftssundhedstjenesten) blev af. De stramme økonomiaftaler med kommunerne var fraværende, og det samme var debatten om udviklingsmuligheder og kompetencer i vores fag. - Jeg hørte ikke mange indlæg i valgkampen om, hvordan fremtidens velfærd kan skabes, når der bliver katastrofal mangel på uddannet personale i social- og sundhedssektoren. Det kan ikke løses med fritvalgsordninger. I dem skal der vel også være uddannede hænder, eller hvad? Marianne Jensen synes heller ikke, at hun hørte meget om Strukturreformen og dens betydning for de offentlige ansatte i almindelighed og for sygehusenes fremtid i særdeleshed. - Næh, de store væsentlige debatter blev begravet i minuttyranni, vel og mærke uden nye argumenter og forslag til ændringer og med løfter, der ikke rækker. Men det er da smart set af politikerne, ræsonnerer Marianne Jensen og kigger på valgresultatet. Next stop bliver kommunevalget til efteråret. Ingen partistøtte Fagforeningen har ikke støttet nogle partier økonomisk, og har heller ingen planer om det fremover. Fagforeningens valgkamp var målrettet til medlemmer og kollegerne på arbejdspladserne. De laver nemlig velfærd hver dag, men er afhængig af de økonomiske og udviklingsmuligheder politikerne sætter for. Fagforeningens plakater blev sendt ud på arbejdspladserne, og var da også med på gaden den morgen Forbundet og fagforeningen gik på gaden. Tilbage til marts 2005