Læs op Udskriv $name 100 millioner til frontløberne Regeringen og Dansk Folkeparti har bevilget 100 millioner til 18 kommuner, der får til opgave at holde ekstra styr på, hvad de nye sundhedscentre bliver brugt til. Hvordan bliver den nye ramme til gavn for borgerne? Af Hanne Bros Er der mini-sygehuse på vej? Eller bliver forebyggelsen bare bedre, når den bliver lagt ud i de nye kommuner? Det er svært at gisne om, men i hvert fald har indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre, fordelt 100 millioner i tilskud til nye sundhedscentre i 18 udvalgte kommuner. I løbet af 2006 skal alle kommuner forberede overtagelsen af de nye opgaver på sundhedsområdet, så de 18 beløbsmodtagere er vel en slags prøvekaniner. Blandt andet skal de nye kommuner stå for genoptræningen udenfor sygehusene og forebyggelse - så en betingelse for at få del i ministerens penge er, at man skal dele erfaringer med de andre kommuner, om hvad der kan være godt eller skidt, når de fleste kommuner vokser som følge af kommunalreformen. Vi lever for usundt Indtil nu har debatten om de nye sundhedscentre mest handlet om alt det et sundhedscenter IKKE skal være. Det må ikke være et discounttilbud til ældre patienter. Det må ikke være en afløsning af det lokale sygehus, der er blevet mere eller mindre nedlagt. Det må ikke være en snuptagsløsning. Til gengæld må sundhedscentrene gerne koncentrere sig om at forebygge livsstilssygdomme eller være somatikkens distriktspsykiatri. Vi ryger for meget, vi drikker for meget, og vi spiser forkert, og det er alt for dyrt at behandle på et sygehus. De 18 kommuner, der får støtte nu, får mulighed for at putte indhold i de store ord om et forebyggende sundhedsvæsen tættere på borgeren. Og som det kan ses af eksemplerne på nedenstående liste, er det meget forskelligt, hvad kommunerne vil forsøge sig med: - Brønderslev Kommune, 9.222.000 kr. (Brønderslev og Dronninglund vil blandt samarbejde med idrætshøjskole om raske borgere) - Egvad Kommune, 8.025.789 kr. (Fire kommuner går sammen om sundhedscenter for kronikere på det tidligere Tarm Sygehus) - Horsens Kommune, 7.461.000 kr. (Tre kommuner samarbejder om bl.a. et mobilt sundhedscenterteam, der også kommer i borgernes hjem. De råder over fire sengepladser, såkaldte observations- og tryghedspladser.) - Samsø Kommune, 3.600.000 kr. (Udarbejdelse af personlige sundhedsplaner for borgerne, hvorunder der indgår tilbud fra alternative behandlere.) - Odense Kommune, 5.000.000 kr. (Opsøgende sundhedsformidling for de 10.000 borgere i Vollsmose i samarbejde med diabetesforening, Odense Universitetshospital og praktiserende læger.) - Vejle Kommune, 3.752.251 kr. (Fem kommuner samarbejder om projekt for modtagere af sygedagpenge, der er i fare for at forlade arbejdsmarkedet på grund af misbrug, depression eller stress.) - Nykøbing-Rørvig Kommune, 7.218.200 kr. (Tre kommuner går sammen om et sundhedscenter på Nykøbing Sjælland Sygehus for alle men med fokus på genoptræning og kronikere) - Næstved Kommune, 4.000.000 kr. (Fem kommuner går sammen om sundhedscenter med sengepladser og udgående team.) - Møn Kommune, 3.212.500 kr. (Sundhedscenter på det tidligere Stege Sygehus, blandt andet med vejledning til borgere med livskriser og sociale problemer. Desuden patientskole for diabetikere.) Kommunerne er glade Vagn Ry Nielsen, der er formand for Kommunernes Landsforenings social- og arbejdsmarkedsudvalg kalder pengene til sundhedscentrene for en "inspiration til kommunal sundhedspolitik". - Pengene vil gøre os klogere på tankegangen om sundhedscentre og vil skabe et godt grundlag for at udvikle begrebet og ikke mindst indsatsen i de kommende år, siger han til internetavisen Altinget. - Det er vigtigt at holde fokus på de to hoved-ideer med etableringen af sundhedscentre: For det første etablering af rammer for en sammenhængende indsats, der hindrer eller udskyder sygdom og forbedrer livskvaliteten - til gavn for borgeren. For det andet, at den forebyggende indsats gør behovet for den dyrere sygehusbehandling mindre, uden at trækket på andre kommunale ydelser, for eksempel pleje, træning, sygedagpenge og hjælpemidler, bliver modsvarende dyrere end sygehusbesparelsen, fortsætter han. Vagn Ry Nielsen, der også er socialdemokratisk borgmester i Horsens, maner til forsigtighed i forhold til på nuværende tidspunkt at have for fastcementerede forestillinger om sundhedscentrenes form og indhold: - Mangfoldigheden afspejler den forskel, der er i kommunernes behov og ønsker i forhold til indsatsen på sundhedsområdet, mener han. Horsens kommune vil selv sammen med Gedved og Brædstrup kommuner etablere nogle sengepladser, som " skal sikre, at borgere, der har behov for aflastning og pleje, skånes for unødig sygehusindlæggelse." Af de 100 millioner går følgende til den kommende region Hovedstaden: Lyngby-Taarbæk Kommune: 7.951.800 kr. Et sundhedscenterprojekt der i høj grad retter sig mod børn og børnefamilier, men også mod udsatte grupper og ældre. Der fokuseres på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Centret, som først og fremmest er en enhed der skal koordinere indsatsen, placeres centralt i kommunen i eksisterende lokaler. Der er indledt samarbejde med de praktiserende læger og med Gentofte Amtssygehus. Samarbejdet med Gentofte Amtssygehus vedrører tilbuddet til nybagte mødre/familier, som vurderes at kunne skabe sammenhængende patientforløb og øget samarbejde mellem sektorerne. Københavns Kommune: 4.390.000 kr. Kommunen har søgt om tilskud til fire projekter. Projekt 1 er et sundhedscenter for kræftpatienter. Projekt 2 vedrører etablering af et sundhedscenter på Amager svarende til sundhedscentret på Østerbro. Projekt 3 vedrører støtte til evaluering og dokumentation af indsatsen på det allerede etablerede Sundhedscenter Østerbro. Projekt 4 omhandler et tværkommunalt samarbejde med Ballerup, Karlebo og Fredensborg-Humlebæk kommuner om erfaringsudveksling og faglig sparring vedrørende sundhedscentre. Projekt 1 om etablering af et sundhedscenter til rehabilitering af kræftpatienter støttes. Karlebo Kommune i samarbejde med Fredensborg-Humlebæk Kommune: 6.588.000 kr. Et sundhedscenter med sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning og rehabilitering, rettet mod sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, før og efter operationer (ortopædkirurgiske) samt børn og unge. Projektet indeholder flere elementer, men kun selve indsatsen i sundhedscentret støttes. Bornholms Regionskommune: 3.870.000 kr. Et sundhedscenter på tre lokaliteter - i Rønne, Nexø og i en by på Nordbornholm. Tilbuddene i de tre "centre" retter sig primært mod ældre og kronikere. Der er også mulighed for generel rådgivning og vejledning om bl.a. kost, rygning og sårpleje m.m. Der er samarbejde med hjemmeplejen, sygehuset og praktiserende læger. Skævinge Kommune i samarbejde med Hillerød Kommune: 1.350.000 kr. Midler til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter til i princippet alle borgere i et eksisterende sundhedscenter, der er under ombygning/omstrukturering. (kilde: Indenrigsministeriet) Tilbage til oktober 2005