Læs op Udskriv $name Det fælles mål er vigtigt Tranehaven er et lille hus med mange funktioner - og det kan være et eksempel på et sundhedscenter, som det kan se ud efter kommunalreformen i 2007. Dog skal Gentofte Kommune så indføre andre tilbud til borgerne under 65 år. Af Hanne Bros På første sals apopleksiafsnit går Hanne Andersen rundt med medicinbakken, mens patienterne spiser frokost - enten i spisestuen eller på værelset, hvis de er sengeliggende. Hr. Mollerup får sine to smertestillende og to pencilliner. "Skal vi stile mod, at du kommer op i eftermiddag," spørger Hanne Andersen. Hr. Mollerup spørger efter aviser, inden sygeplejersken er videre til fru Rathje. - Velbekomme…en smertestillende, en vanddrivende….og du skal ned og træne klokken to?" Med Ordrup station i baghaven ligger Tranehaven, Gentoftes center for forebyggelse og rehabilitering, på en rolig villavej og putter sig ved siden af plejehjemmet Ordruplund. I løbet af tre uger skal de ældre medborgere, der ofte kommer direkte fra sygesengen på enten Herlev eller Gentofte Amtssygehus, gerne bringes på benene igen af personalet på Tranehaven. Rehabilitering Selvom Tranehaven for en udeforstående ligner et sygehus i miniformat, er Hanne Andersen ikke meget for at betegne genoptræningscentret som en mellemting mellem et sygehus og et plejehjem: - Vi har jo ingen faste patienter - folk skal altid videre herfra. Vores primære mål er at få dem hjem igen og fungere - fysisk som socialt, siger Hanne Andersen. - Vi fokuserer på det, patienterne kan. Vores mål kan f.eks. være, at en patient skal trænes til at bruge rollator, så han eller hun kan bevæge sig rundt i eget hjem. - Patienterne kan også være underernærede, når de kommer på Tranehaven, så vi begynder med at rette op, siger Hanne Andersen, der er tydeligt stolt af den gode mad på stedet. De ældre kan både have fysiske problemer, hvor maven er gået i stå, og muskulære svagheder, hvor patienten er afkræftet af at ligge i sengen. Derfor skal patienterne på Tranehaven helst op hver dag, have eget tøj og deltage i træning og aktiviteter formiddag og eftermiddag. Apopleksiramte patienter kan dog godt have en længere indlæggelsestid end tre uger, og nogle venter også på plejehjemsplads. - Men det er rart at se, at de fleste patienter kommer sig og kan smile igen, siger Hanne Andersen, der har arbejdet på Tranehaven siden 1986. Hun siger dog, at ensomheden kan være svær at behandle, men at man i samarbejde med hjemmeplejen f.eks. kan prøve at sørge for, at patienten kommer ud til både genoptræning og i dagcenter, så de ældre ikke taber modet, når de kommer hjem igen. Mad og drikke Anne Koch er sygehjælper og arbejder på etagen ovenover Hanne Andersen. På afdeling 2A har hun fast dagvagt. Hun kan godt lide, at der er så mange forskellige slags patienter i løbet af året - det kan f.eks. både være nogle, der skal have taget mål til en protese efter en amputation, hofteopererede, der skal lære at gå igen eller dehydrerede patienter. - Til forskel fra et hospital, så lægger vi ikke bare drop, når en patient mangler væske. Vi arbejder mere med dem. Vi har faste patienter, så vi kan holde styr på, hvad de spiser og drikker. Da vi også har eget køkken, er maden her betydeligt bedre end på et hospital, siger Anne Koch med overbevisning i stemmen. Hun kom hertil i 1989 fra et job på Rigshospitalet, da hun har skolesøgende børn i kommunen. Anne Koch synes heller ikke, at Tranehaven kan betegnes som et minihospital, selvom lægerne stadig går stuegang. - Tranehaven har tidligere været mere sygdomsrelateret, end vi er nu. Tidligere havde vi iltflasker på væggene, og i bund og grund får vi færdigbehandlede patienter fra Gentofte og Herlev. Det er nok et levn derfra, at vi kalder de ældre for patienter - vi burde vel kalde dem borgere….funderer Anne Koch. Centret fastholdes De nye tanker om sundhedscentre synes Anne Koch lyder interessant: - Det kunne være hyggeligt med et blandet klientel her, men Tranehavens fysiske rammer gør det ikke egnet til andre aldersgrupper, mener Anne Koch. "Vi bruger jo meget energi på basale ting: Lære folk at komme op ad sengen, få tøj på, komme op ad en stol….hvad skulle yngre aldersgrupper lave her? Ifølge chefsygeplejerske Lisbeth Merwald har Gentofte Kommune nu heller ikke planer om at ændre på Tranehavens målgrupper, så andre aldersgrupper, der kan få brug for et sundhedscenter i fremtidens Gentofte, vil blive placeret andre steder i kommunen. Tranehaven Belægningsprocent: 99,1 Over 900 Gentofte-borgere har været indlagt på Tranehaven i løbet af 2004 - Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering. Gennemsnitsalderen er 84 år og liggetiden 29 dage. 2/3 er ældre medborgere, der udskrives fra hospital, mens den sidste 1/3 kommer hjemmefra. Patientgruppen på Tranehaven kan være demente, apopleksiramte, hofteoperererede, diabetes- eller KOL-patienter, der skal have fysisk genoptræning eller indstilles til plejehjem. En del er gengangere, og 75 % udskrives til egen bolig. Tranehaven blev opført i 1969 som genoptræningscenter og drevet af overlæge Vagn Porsman, der betragtes som en af geriatriens grundlæggere. Tidligere fungerede Tranehaven som et mini-hospital med mulighed for egne operationer, røntgenafdeling og laboratoriefaciliteter. KAS Gentofte køber stadig røntgenkapacitet på Tranehaven. Tranehaven har eget køkken, egen diætist og adgang til en stor del af kommunens fysio- og ergoterapeuter i samme bygningskompleks. Tilbage oktober måned