Læs op Udskriv $name Velfærd er daglige levevilkår Velfærdsdebatten blev hurtigt begrænset til en debat om efterlønnens berettigelse og ældrebyrden, som vil koste kassen i fremtiden. Velfærd handler også om de daglige levevilkår. - Myter er der mange af, og de kan være farlige,mener professor Bent Greve Han har skrevet en bog om velfærdsamfundets myter og facts. Af Merete Astrup Man skal passe på ikke at gøre velfærd til kun at handle om pensioner og sundhedsvæsenet. Velfærd handler også om de daglige levevilkår, at have ét sjovt arbejde og om tryghed. Ordene er professor i samfundsvidenskab Bent Greves. Han er leder af Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi i Roskilde (RUC). - Velfærd handler samlet om vores liv og om vores liv er godt, Hvis en ældre dame føler sig tryg ved en landbetjent, så skal der være plads. Et godt liv handler også om at være tryghed. Det hævdes ofte at der er brug for gennemgribende reformer, hvis velfærdssamfundets skal kunne overleve i en stadig mere globaliseret verden - men er det egentlig rigtigt? I skrivende stund hviler velfærdsdebatten, fordi regeringen udsatte sit udspil, da den fik travlt med andre ting. Statsministeren nåede kun at kommentere Velfærdskommissionens rapport. Mens vi venter, er der andre der bruger tiden på debatten. FOA Fag og Arbejde satte blandt andet en underskriftindsamling i gang for at bevare efterlønnen. Bent Greve skrev sin bog i maj 2005, som et bidrag til debatten, og havde som udgangspunkt en lettere irritation over, at den aktuelle mediefremstilling ikke tilstrækkelig nuanceret prøver de at beskrive fordele og ulemper ved forskellige aspekter af det danske velfærdssamfund. Sund og stærk Myterne bliver ifølge Bent Greve farlige fordi de, selvom der findes anden viden, kan bidrage til, at der træffes beslutninger uden, at der nødvendigvis er belæg herfor. - Nogle myter opstår fordi nogen vil have en dagsorden, andre fordi der sker noget. Ingen er uenig i at antallet af ældre stiger. Men når sigtet er ud over 10 år, er der usikkerhed forbundet med demografien. Det sker nok ikke, men der kan opstå en epidemi. Vi ved ikke, om det bliver almindeligt at der bliver født 7 børn per kvinde. Vi lever længere men vi bliver måske også sundere. . På lang sigt skal man passe på, at lave markante forudsigelser, siger Bent Greve. Han føler sig overbevist om, at de kommende ældre bliver ældre men også, at de bliver mere raske, derfor behøver det stigende antal ældre ikke lave et større træk på de offentlige sundhedsudgifter. Flere end tidligere har fået pensionsopsparinger, så fremtidens pensionister vil få mindre brug for offentlige pensioner. - Sundhedsvæsenet vil også ændre sig og processen kan være at det bliver billigere. Den tekniske udvikling der er sket de senere år bliver mere udviklet. Måske kan noget af hjemmehjælperens arbejde udføres af robotter på et tidspunkt, kommer det fra Bent Greve. Han ved godt at mangen en hjemmehjælper i dag får kuldegysninger ved tanken. Og nej Bent Greve håber heller ikke at robotten skal lave personlig pleje. Men i dag findes robotter, der kan støvsuge. - Hvis vi går 40 år tilbage og havde spurgt typograferne om deres fag uddøde, sagde de nej, erindrer Bent Greve. Hans ærinde er at gøre opmærksom på, at man skal passe på med ukritisk at fremskrive. Samt at det er meget svært at træffe beslutninger nu, som skal træde i kraft om 20 - 30 år. Vi har råd Hans bidrag er ikke en kritik af Velfærdskommissionens arbejde. Men han mener, at der er brug for at se mere nuanceret på en række elementer i det danske velfærdssamfund. - Vi er blevet rigere og rigere gennem generationerne, og intet tyder på, at det ændrer sig. Så bliver det ikke et problem om vi har råd til velstand, men om vi vil give afkald på noget privatforbrug. Det er ikke et spørgsmål om vi har råd, men hvordan vi fordeler pengene, lyder det fra Bent Greve. Hvorfor bruge pisk for at få folk til at blive på arbejdsmarkedet nu, når der om nogle år bliver brug for endnu mere arbejdskraft i steder for at gøre det mere fleksibelt og attraktivt at blive. Fritid er et element i velfærdssamfundet. - Vi har valgt, at vi vil have mere fritid. Så ved jeg godt at vi i den samlede husstand har flere arbejdstimer end i 50´erne. Men vi har valgt fritid fordi vi gerne vil noget andet. Men efterlønnen er blevet et symbol for velfærdsdebatten. I stedet for pisk for at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, mener Bent Greve at man bør bruge mere energi på at kortlægge, hvorfor folk forlader arbejdsmarkedet. Nedslidningen er slem. Bent Greve mener, at der foregår tre former for nedslidning. Den fysiske nedslidning eksistere stadig, men i de senere år er den psykiske nedslidning blevet meget omfattende. Her kan man gøre det attraktivt at blive med aftaler og ordninger. Den tredje form er nedslidning af viden, og der skal hurtigt kompenseres ved efter- og videreuddannelse. - Hvis det bliver attraktivt at blive, vil lysten til at gå på efterløn også falde. Den vil være for nedadgående. Integration Hvis sigtet er at der skal ske noget i løbet af 10-15 år, hvorfor gør man så ikke meget mere ved integrationen, spørger Bent Greve. - Efterkommerne har en højere erhvervsfrekvens. Integrationen er da en vanskelig opgave. Men i byggesektoren hvor man gør meget for dem, ser vi at der sker noget, siger Bent Greve. Han mener at hele registret skal bruges i integrationen. - Der skal være uddannelse til dem. Vi ved at de er gode til servicejobbene, så lad os gøre en stor indsats her i den offentlige sektor. Men vi skal have alle jobmuligheder i spil, og vi skal bruge rollemodeller. Det er et langt sejt træk, men det kan lade sig gøre, mener Bent Greve. Og der er da også erfaringer at hente fra andre lande. Et andet element i velfærdsdebatten er den sociale arv. Bent Greve stiller sig kritisk overfor den meget snak i den politiske verden om at den sociale arv skal brydes. - Jeg er kritisk, fordi diskussionerne kan virke stemplende. Man skal ikke tro, at fordi man kommer fra en familie med begrænsninger, at man så ender liges sådan. Sådan ser verden ikke ud. De fleste børn går det godt. Dermed ikke sagt at vi ikke skal gøre noget. - Jeg tror helt enkelt, at en bedre folkeskole, et bedre gymnasium osv. kan skabe muligheder. Det interessante er at skabe muligheder for alle - et mulighedsrum. Den sociale arv kan også være positiv, så det er en god ide at tage diskussionen med et andet udgangspunkt end det negative. Globalisering Bent Greve ridser lige op, at der er mange områder Danmark ikke kan handel selvstændigt på, fordi vi er medlem af EU, og mange afgørelser ligger der. Derfor mener han, det er endnu vigtigere at koncentrere sig om de områder, hvor Danmark suverænt kan gøre noget. - Det er først og fremmest arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken og forskningen, og her kan vi gøre rigtig meget. En indsats her vil også gavne set i lyset af globaliseringen. - Globaliseringen har altid været der. Her rammer vi individuelt når slagteriarbejderen fyres. Men der er andre, der får hans job. De er bare ikke så målbare, som den fyrede slagteriarbejder er synlig, forklarer Bent Greve, og i denne udvikling er det vigtigt med efteruddannelsen. - Til slut vil du give nogle bud på hvad FOA skal have fokus på? - FOA skal have fokus på stress, sygefravær og arbejdsmiljøet for at løse de komplicerede problemer. Sygefraværet koster penge og det skal løses. Problemet i den offentlige sektor har været besparelserne gennem grønthøstermetoden. Politikerne bliver nu nødt til at prioriterer, siger Bent Greve. Tilbage til april måned