$name

Nogle historier bliver ikke skrevet

 
Plejehjemsskandalerne kaldes historierne, når de med jævne mellemrum dukker op i medierne. Men der er også nogle historier fra plejehjemmene, der aldrig bliver skrevet.
Dem om beboerne og pårørende.
  
Af Merete Astrup
 
Historierne om våde bleer, snavs og elendig mad. Om personale der ikke behandler de gamle ordentlig, om de gamle der mistrives, og i værste fald vanrøgtes de.

De dukker op med jævne mellemrum - historierne.
Men hvem skriver historierne om, at beboere og pårørende kan være nederdrægtige overfor personalet?

Hvem skriver historierne om det personale, der bliver sexchikaneret?
Det er Hanne Knudsen, netop afgået centerleder fra plejecentret Sølund, der stiller spørgsmålene på et tidspunkt, hvor dønningerne fra Fælledgården endnu ikke har lagt sig.

- Jamen, de historier er også en del af plejehjemmene, som de ansatte lever med og finder sig i. Men det er som om, at man kan tillade sig at smide hvad som helst ind over de ansatte.
 
Hvis en bankmand bliver beskyldt for underslæb, får han hurtigt en advokat til at forsvare sig. En social- og sundhedshjælper og assistent er konstant under anklage, siger Hanne Knudsen i dette afskedsinterview.
 
Videnskabelige bleer
Og vi bliver lidt ved det med historierne.
Mange af de historier der bliver skrevet bunder også i uvidenhed, mener Hanne Knudsen, og givet et eksempel.

- I 1974 udtalte en læge - Lefevre- sig i DR om forholdene for de gamle. Det blev til en avisoverskrift : "De gamle skriger sig ind i døden". Det var på et tidspunkt, hvor vi intet vidste om smertebehandling.  I dag ved vi at vi skal lindre smerten. Sådan vil der jævnligt dukke historier op, hvor det er personalet, der bliver anklaget, siger Hanne Knudsen.

Hun fortsætter:
- Nu er det de våde bleer.
Ingen skal sejle i sin ble, og bleerne skal heller ikke misbruges. Men bleerne har undergået en videnskabelig udvikling, der betyder, at de er tørre i mange timer.
 
Bleerne er netop udviklet, så vi ikke behøver at gå ind og skifte beboerne om natten. Mange beboerne ønsker at sove natten igennem.

Bleen kan også være garanten for, at den gamle ikke bliver våd, hvis man er nødt til at vente på hjælp til toilettet. For det ér virkeligheden med et presset personale på plejehjemmene.

Så er det da bedre, at beboeren er tør, mener Hanne Knudsen.
Hun forstår også godt at et presset personale også kan komme til at sige noget, der ikke skulle være sagt.

Nogen gange tænker hun på, om man kræver det umulige af plejehjemspersonalet. De skal på den ene side skabe et hjem for beboerne og omgås dem hjemligt i 24 timer i døgnet, hvor de kommer tæt på. Samtidig skal de i dette hjem være topprofessionelle.
 
- De er trætte, når de går hjem. De havde håbet, at det blev dagen, hvor de kunne gør noget mere, men det blev heller ikke i dag. De møder op hver eneste dag og glæder sig til at yde hjælp og omsorg.   

- Samtidig skal vi huske, at den tid personalet har til at tale med en beboer, er den tid, hvor hun samtidig giver hjælp. Personalet er sammen med de gamle, når de er i en sårbar og lidt ydmyg situation. Man samtaler ikke på samme måde med en beboer, der ligger blottet, som man gør over en kop eftermiddagskaffe i haven, forklarer Hanne Knudsen.

Den skønne have udenfor ligger lige ned til Sortedamsøen.  På en af de første varme dage, hvor himlen er blå og træerne er grønne, står have- og liggestole tomme. 

- Ja, det er trist, men en tur i haven bliver det kun til, hvis de pårørende går turen.
Det er ellers sådanne situationer, personalet synes er sjove. Det er på de tidspunkter, hvor de også får noget fra beboeren, for hvor meget får man fra en beboer, der er i en sårbar eller ydmyg situation.
 
Gabet
Med Hanne Knudsens mangeårige erfaringer er det nærliggende at spørge hvordan plejehjemmene har forandret sig gennem årene.

- Hvorfor mangler der så mange hænder nu?

- Vi havde de samme problemer med at få faglærte medarbejdere, da jeg startede for 37 år siden.
Dengang havde man en uddannelse der hed "sygehjælpere på plejehjem".

De ansatte fik et kursus med teori og praksis og et bevis. Men vi havde dengang også med i overenskomsterne, at uuddannede skulle have en uddannelse indenfor tre måneder.

Vi kunne ikke undvære hænderne, mens de var kursus, så deres kolleger gjorde meget frivilligt og omlagde timer, fortæller Hanne Knudsen. 

Med til historien hører også, at der ikke var så mange deltidsansatte på plejehjemmene
som i dag, og i starten af Hanne Knudsens karriere var arbejdstiden på 42 timer og senere 40 timer ugentligt. Den kortere arbejdstid til 37 timer er ikke blevet kompenseret.

- Men det har aldrig været nemt, at få det hele til at gå op, siger hun.
- Alligevel virker det hele mere kaotisk i dag end for år tilbage, hvad er der sket?
- Vi ved meget mere end tidligere. Vi ved meget mere om, hvad vi skal gøre.

Aldrig har gabet været større mellem vores viden, og det vi har muligheder for at gøre - mellem det kvantitative og det kvalitative, siger Hanne Knudsen.

I øvrigt en situation der gør mange elever frustreret, når de kommer ud i praktikken. Hvilket også kan aflæses på det frafald, der sker i praktikperioden.

Derudover mener Hanne Knudsen ikke at social- og sundhedshjælperne har lært nok når de kommer.

- De har fået et kørekort, men så skal de lære at køre bilen. Her på plejehjemmet ser de, hvordan andre arbejder, og det er meget vigtigere i dag end tidligere, fordi ungdommen i dag kommer med nogle andre forudsætninger.

Til forskel fra min generation har de unge i dag har deres egen ungdomskultur, hvor normer og værdier er meget anderledes fra de gamle mennesker, de skal hjælpe. Man behøver bare at slå op i et husmoderleksikon fra 50´erne ikk.

De unge kender ikke den tid de gamle kommer fra, det skal de lære. De er heller ikke klædt på hjemmefra, siger Hanne Knudsen.

Det er ikke en kritik af de unge, eller det at være ung, Hanne Knudsen kommer med. Man skal bare være opmærksom på, at social- og sundhedsuddannelsen er en ungdomsuddannelse.

- Som i øvrigt blev implementeret i plejen ikke for at skabe kvalitet i ældreplejen, men som løsning på et problem med ungdomsarbejdsløsheden. Man afskaffede sygehjælper- og plejehjems uddannelserne og valgte sygeplejerskerne fra på plejehjemmene. Vi fik begyndende rekrutteringsproblemer, og jagten på elever blev intensiveret, siger Hanne Knudsen.

Hun erindrer, at København Kommunes personaleblad Indblik i 2000 udgav et særnummer om emnet.
- Men løsningen er endnu ikke fundet, konstaterer hun
 
Lønbudget for lille
Et for lille lønbudget kunne man kalde skjulte nedskæringer.
De færre hænder på plejehjemmene skal nemlig også findes i de ny lønsumsstyrende budgetter.

- Der er i teorien ikke noget i vejen med de lønsumstyrende budgetter. Men det er et stort problem, når den gennemsnitsløn, der er afsat i budgetterne, ikke stemmer overens med virkeligheden.

Det betyder i praksis, at vi må fravælge de løntunge medarbejdere, hvis vi vil have hænder nok. Hvis vi vælger det faglærte kvalificeret personale med erfaring, har vi ganske enkelt ikke penge nok.

Alternativet er at tage ufaglærte og uerfarne ind, hvis lønbudgettet skal slå til. Og så kan politikere og andre snakke nok så meget om, at der ikke er skåret i antallet af hænder, men det er vi jo tvunget til. Med mindre vi overskider budgetterne, som det var nødvendigt for os at gøre på Sølund.
 
Management
 I 90´erne hed reformen eller trenden om man vil selvforvaltning. Længst muligt i eget hjem, næsten for enhver pris. Man gik fra lommepenge og totalforsørgelse til pensionsudbetaling.

Nu skulle den enkelte beboer tage stilling til hvilke ydelser, der skulle købes. Der gik købmandskab i forvaltningerne, for ordningen skulle være udgiftsneutral.

- Ingen kan i dag gennemskue de forudsætninger, der dengang blev grundlaget for prisfastsættelsen, et problem der stadig arbejdes med.
- I dag handler det om management.

Ideerne vælter ind over os. Det hedder driftsoptimering, kompetenceudvikling, sundhedsprofiler, tilfredshedsundersøgelser, fraværspolitikker, BUM, KOS, virksomhedsplaner, tilsyn, handleplaner. Fællessprog, kvalitetsstandarder, dialogvisitation, revisitation.

Vi har fået pakker: pakker til x antal minutter, tillægspakker, indflytningspakker, og fraflytningspakker.

Vi har fået ny løndannelse, og vi blev udsat for forskellige lønudbetalingsbureauer. Vi skulle forholde os til eksterne visitatorer og det indskudte ældrekontor.
 
Råderummet blev væsentligt indskrænket, remser Hanne Knudsen op, så man bliver helt forpustet, og der er sikkert også emner, der ikke er kommet med.

- Mange goder kræfter har i de senere år været beskæftiget med at udvikle, beskrive, beregne, tilpasse, implementere alle disse hver for sig udmærket tiltag.

Det er som om plejehjemmene skal standardiseres. Så kan man bedre kontrollere og benchmarke, mener Hanne Knudsen.

Samtidig nævner hun udlicitering som en "trussel" forstået på den måde, at alt skal beskrives.
Hun er delt i to i forhold til den udvikling, der er i gang.

Hun kan godt se det gode i, at der skal sættes mål, og laves planer. Det er altid godt at vække nysgerrigheden, som hun siger.
Det er også fint at stoppe op og reflektere.

- Problemet er, at vi bliver dømt på den dokumentation, der mangler.
- Der sker noget med mennesker, når de skal beskrive.

Som det fungerer, fylder dokumentationen alt for meget i hovederne på personalet. For det første er det en stor opgave for mange af de ansatte at skrive, for det andet skal de hele tiden prioritere, og det er et dilemma. De er bedst til og vil helst yde omsorg og pleje. Men de skal også dokumentere omsorg og pleje, forklarer Hanne Knudsen.
 
Giv tid
Ønsker har man lov at have, og Hanne Knudsen afleverede følgende i sin afskedstale på Sølund:
- Personalet er livlinen for beboerne, de skal give beboerne værdige rammer.

Giv personalet den anerkendelse de fortjener. Find gerne fejlene, men ikke uden også at anerkende det, de trods alle odds gør rigtig godt.

Giv personalet fred til at gøre det, de er bedst til, og lad dem få en ekstra kollega eller to
så de kan få tid og plads til at omsætte deres faglige kompetencer i handling til glæde for beboerne, de pårørende og dokumentation.

Skal der klassificeres, så gør det nuanceret, så ikke alle frugter bliver klassificeret som rådne.
Kontrol skaber ikke nødvendigvis grundlaget for kvalitet (som også Jesper Fisker, adm. direktør i Sundhedsforvaltningen har sagt).

Lad næstekærligheden få bedre vilkår.
  
Boks:
Hanne Knudsen havde sin sidste dag på Sølund den 8 juni, samme dag som plejehjemmet fyldte 27 år.

Hanne Knudsen er uddannet sygeplejerske og har sammenlagt arbejdet 37 å ri ældreplejen.
17 år  Gentofte Kommune.

20 år i Københavns Kommune, hvor hun har været leder på Fælledgården og Sølund.
 
"I 1982 udgav Amtskommunerne og kommunerne en rapport om arbejdsprincipperne på plejehjemmene. I rapporten blev der advaret imod:

- At de kostbare personaleressourcer ville blive udnyttet minut for minut, at den billigste personalegruppe ville blive valgt, hvis udgangspunktet blev driftsøkonomisk effektivitet.

- At detailstyring ville fremme en kultur hvor enhver passer sit, hvor fleksibilitet bliver lav, samarbejdet er ringe, og hvor der lægges vægt på de synlige definerbare opgaver.

- Alt dette trække i samme retning, nemlig væk fra det personlige og den menneskelige omsorg.
(citat : Hanne Knudsen afskedstale på Sølund)

Tilbage til august 2006