Læs op Udskriv $name Sprogbarrierer går begge veje Plejecentret Æblehaven i Brøndby tilbyder dansk undervisning til de medarbejdere, der har anden etnisk oprindelse end dansk. - Vi troede vi forstod hinanden, men det gjorde vi ikke, siger afdelingsleder Janni Høy Sprogskolen i Brøndby Kommune er rykket ind på plejecentret nogle timer hver uge. Af Merete Astrup Æblehaven har medarbejdere fra 40 nationaliteter fordelt i plejen og rengøringen. - Vi rummer medarbejdere fra Island til Sri Lanka, og en hel masse der imellem, siger tillidsrepræsentant Bente Levring. Hun fortsætter: - Vi har haft svært ved at forstå de af vores kolleger, der taler dårligt dansk, men beboerne har også svært ved at forstå dem. Det er ikke godt. Men sprogbarriererne går begge. - Vi fandt også ud af, at vores kolleger med anden etnisk baggrund heller ikke forstod, hvad vi sagde. De lod bare som om eller troede, at de forstod os. Køkkenet lavede sedler på hvordan maden skulle serveres. Men hvis kollegerne ikke forstår teksten, er det jo lige meget, siger Bente Levring. Det var en nattevagt med anden etnisk baggrund end dansk, der ledte afdelingsleder Janni Høy på sporet af problemets omfang, da hun opdagede, at vedkommende ikke kunne skrive i en beboers logbog. - Selvfølgelig havde han læst i den, men han havde altid fået en anden til at skrive. Vi talte i personalegruppen om, hvad vi kunne gøre. Måske skulle vi tage care rettighederne fra dem, der er dårlige til dansk, og så få deres kolleger til at skrive for dem, fortæller Janni Høy. Pludselig slog det hende, at Brøndby Kommune har en sprogskole. Hun kontaktede skolen. Pionerer Skolen var interesseret i at løse opgaven. Man havde ikke erfaringer med at rykke ud med målrettet undervisning til plejepersonale og rengøringspersonale. Man kendte det fra restaurationsbranchen i København. - Det var os, der kom med input til undervisningen ud fra de erfaringer, vi har gjort os. Blandt andet har jeg taget nogle udskrifter fra dokumentationen, for at tegne et billede af problemet, fortæller Janni Høy. Dansk undervisningen blev etableret i august, og slutter medio december. Undervisningen er tværfaglig. Det vil sige social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og rengøringsassistenter sidder side om side og lærer dansk. Det foregår i et lokale på plejehjemmet, hver onsdag mellem kl. 14-16. Her deltager 12 medarbejdere. Det er det maksimale læreren vil have på et hold. - Vi havde godt nok fire på venteliste som kom med fordi nogle har fravær. Kun en medarbejder er hoppet fra, og hun lever i en dansk familie, siger Janni Høy. Det er sprogskolen i Brøndby Kommune, der har tilrettelagt og forestår undervisningen. Undervisningen er som nævnt målrettet til pleje og rengøring. Janni Høy har været inde i dokumentationssystemet og hente nogle af de uheldige formuleringer frem. - Jeg har selvfølgelig slettet navne, men deltagerne kan godt selv genkende deres citater. De synes det er sjovt og de griner meget i undervisningen. - Hvordan dækker I arbejdet ind? - En kursist bruger et antal timer i undervisningen, og så gøres regnskabet op i den sidste ende. For dagvagterne vedkommende omlægger vi vagterne i det omfang, det kan lade sig gøre. Aften- og nattevagterne bruger deres fritid, og det udløser måske en fridag i den sidste ende, siger Bente Levring. Svært ved skriftligt Det var kravet om dokumentation i arbejdet, der synliggjorde problemets omfang med det dårlige skriftlige dansk. - Efter at vi har fået dokumentationssystemet kan vi jo se, hvordan det står til med det skriftlige hos den enkelte. I bedste fald skriver de, selvom de har svært ved skriftligt dansk. Det kan give problemer, fordi det er svært at forstå hvad de mener. I værste fald skriver de slet ikke. Det kan vi se i systemet. Det lukker ned, hvis det ikke bliver brugt i tre måneder, forklarer Janni Høy. På Æblehaven er succeskriteriet ikke, at kollegerne bliver perfekte til skriftlig dansk. For som lærer Leif Fredensborg Nielsen siger. Det er der mange danske indfødte der heller ikke er. - Men vi mærker allerede, at vi har fået meget større åbenhed om sprogproblemer. Det gælder begge veje. Det er et godt skridt, for så kan vi handle på det. Man tør åbne munden og sige det forstår jeg ikke, og man tør åbne munden og bede om hjælp, siger Janni Høy. - Men de tør også sige fra på det skriftlige og de oplever at de ikke er alene med et sprogproblem. Det giver selvværd, det er tydeligt, siger Bente Levring. Hun har desuden en tillidsrepræsentantpointe: - Det er vigtigt, at mine kolleger forstår hvad det er, jeg spørger dem om, når jeg skal lave lønforhandling for dem. Janni Høy mener i øvrigt, at man er nødt til at se på fremtidens rekruttering i forhold det danske sprog. - Vi har fået uddannet nogle elever, hvor vi ikke har fanget, at de ikke forstod det vi sagde. Der er vi blevet ret opmærksomme på, at vi skal passe på fremover. - Vi skal have flere, der kan skrive dansk. Det nytter ikke at der går en afrikaner og en tyrker sammen hvor ingen af dem er gode til dansk, og en filippiner lære ikke dansk ved at gå sammen med to svenskere. I en periode går jeg bevidst efter medarbejdere, der kan dansk skriftlig og mundtligt, så vi kan få et fælles løft, forklarer Janni Høy. Hun håber at undervisningen kan forlænges en periode mere. Økonomi: Det koster ikke Æblehaven penge at lave dansk undervisning. Det er bopælskommunen der betaler undervisningsudgiften for den enkelte deltager. Hvis det er med henblik på at blive på arbejdsmarkedet, så kan bopælskommunen betale. Tilbage til december 2006