Læs op Udskriv $name Jo værre de er - jo bedre er vi Når medierne beskriver etniske minoriteter, beskriver de indirekte eller direkte danskere. Kriminelle indvandrere skal lære at opføre sig som danskere. Dermed siges, at det at være dansk er ikke at være kriminel. Rikke Andreassen leverer disse synspunkter, og hun har sin Ph.d afhandling at have dem i. Af Merete Astrup Ali voldtager og Fatima er undertrykt. I medierne er stereotyperne, at indvandrermænd er voldelige og kriminelle, og indvandrerkvinder bærer tørklæder og er undertrykte. Der er ikke rigtigt plads til nuancerne, har Rikke Andreassen konstateret efter, at hun har gennemgået DR og TV2 samt aviser. Ingen af medierne kan sige sig fri for stereotyperne, heller ikke dem som har ry for, og betragter sig selv som "politisk korrekte". Rikke Andreassen holder foredrag på forskellige arrangementer om mediernes formidling om etniske minoriteter for det danske samfund og for danskernes selvforståelse. Hun var en af oplægsholderne på NIF`s årsmøde i november. Efterfølgende har infoa lavet dette interview med hende. Kursus i dansk humor Rikke Andreassen har lavet sin Ph.d. afhandling på universitetet i Toronto i Canada. - Som er det mest multietniske samfund, og hvor det vil være bizart at have en tørklædediskussion, siger Rikke Andreassen, og hun tilføjer: - I Danmark diskuterer vi stadig, om vi skal være et multietnisk samfund. Rikke Andreassen havde tænkt over, hvorfra folk får deres holdninger til etniske minoriteter og integration. Mange folk kender ikke nogle indvandrere personligt, men alle har en holdning. Undersøgelser viser, at en ud af fem hvide danskere taler med en etnisk minoritet en gang om ugen. Så hvor kommer informationerne så fra? - For mig var det oplagt at se på medierne. Hvad er det en formidling vi får, og hvad betyder opfattelsen af de andre for os selv. Medieinformationerne er ikke neutrale. De påvirker vores opfattelse af at være danske, vores opfattelse af dansk kultur osv. Rikke Andreassen forklarer, at integrationen går langsomt pga. hvide strukturer. I Danmark skal 'de' lære at begå sig på 'vores' arbejdsplads. 'De' skal ændre sig, så 'de' passer til 'os'. 'Vi' skal ikke ændre 'os', selvom det måske er os, der har fordomme. Derfor skal de fx lære dansk humor, for den synes vi er rigtig sjov. Men hvis den er racistisk, er den altså ikke sjov. Måske skulle vi se på det i stedet for at sende indvandrere på kursus i dansk humor. - De skal lære dansk, de skal lære danske spilleregler, og de skal underskrive erklæringer på at være dansk. Altså den hjerneflugt af veluddannede etniske minoriteter fra Danmark til London, der foregår, skyldes jo ikke, at de ikke kan dansk. Den skyldes, at danske arbejdsgivere ikke ansætter dem - pga. de hvide strukturer. Men når vi har nogle hvide strukturer, så har vi stor berøringsangst for at kigge på, hvordan hvide danskere er, forklarer Rikke. Hun mener, vi er nødt til at rette blikket begge veje, og Rikke er meget optaget af at få hvide til at kaste et blik på hvide. - Fordi vi forbinder racisme med det man kalder biologisk racisme, altså en tro på, at nogle racer er lavere end andre, så mener vi, at vi ingen racisme har. I Danmark taler vi om etnicitets- og kulturforskelle, det lyder bedre end racisme. Alle er ikke rockere Når mediernes stereotyper om at Ali voldtager og Fatima er undertrykt hægtes det op på, at Islams kultur er middelalderlig. - Medierne bruger kultur som årsag. Gruppevold er kulturelt betinget, for det hænger sammen med deres kvindesyn. Med det siger man samtidig, at det i hvert fald ikke ligger i vores kultur, den hvide kultur, at voldtage, og hos os finder der ikke kvindeundertrykkelse sted. Æresdrab forklares med en middelalderlig kultur. Men indenfor den hvide europæiske kultur sker de hyppigste dødsfald blandt kvinder mellem 20 og 40 år, fordi de er slået ihjel af deres mandlige partner eller eks. partner, fortæller Rikke Andreassen. Hun nævner andre områder på denne generalisering og noget ureflekteret måde at gøre tingene på: - Rockerkulturen har aldrig været en typisk dansk kultur. Vi tror jo heller ikke at alle hvide mænd mellem 30 og 45 år er pædofile. Hvorimod en gruppe etniske minoritetsdrenge på Blågårdsplads bliver fællesnævner for alle etniske minoriteter. Ifølge Rikke er en stor del af forklaringen den, at vi, i den hvide struktur, har nogen vi kan sammenligne os med. - Vi har fædre og onkler og andre mænd, som ikke er rockere eller pædofile. Anderledes med indvandredrengene, dem kender vi ingen, vi kan sammenligne med. For vi har ingen kontakt. Som sagt er det kun en ud af fem, der har kontakt med nogle etniske minoriteter en gang om ugen. Det store flertal har ikke andre informationer og ingen anden viden end den, de får fra medierne. Og her er den dårlige historie en god historie, siger Rikke Andreassen. Flytter fokus I debatten i Danmark flytter man fokus, mener Rikke Andreasson. - Hvis vi tager ligestillingsdebatten, så handler den i dag meget lidt om ligeløn, selvom vi ikke har ligeløn mellem mænd og kvinder. Ligestillingsdebatten handler om, at indvandrerkvinder skal ud på arbejdsmarkedet, de skal have lov at uddanne sig, og de må ikke lave omskæring på piger. Men der finder faktisk ingen kvindelig omskæring sted i Danmark. De etniske minoritetspiger bliver uddannet, men de har ikke mange chancer for at få job. Men i denne ligestillingsdebat ligger forestillingen om, at de etniske minoritetskvinder er undertrykte, vi er det ikke. Man flytter fokus hen til nogle, der er mere undertrykte, end vi er, siger Rikke Andreassen Hun savner rum og plads til at have nuancerne med. - Tag nu tørklædedebatten. Hvis du spørger en hvid dansker sætter hun/han ofte ligestilling i forbindelse med retten til at klæde sig, som man vil. Hvorimod tørklædet ses som kvindeundertrykkende og religiøst begrundet. Men der findes mange forskellige tørklæder, og der er mange årsager til at bære tørklæderne. Tørklæder kan endog være frigørende. Vi har ikke rum til at kigge ind på de tørklæder i vores debat. Jeg vil bare gerne have, at vi er en smule mere nuanceret, lyder fra Rikke Andreassen. Hun gentager at det kræver , at vi vender blikket mod os selv i stedet for at vende det væk. Stereotyperne underbygger opfattelsen: at jo værre de andre er jo bedre er vi. Tilbage til februar 2006