Læs op Udskriv $name Taxaordning i København til debat - Jeg blev vred. Så vred at jeg var lige ved at skrive et læserbrev. Det var sektorformand Karen Stæhrs kritik af taxaordningen i København, der vakte social- og sundhedsassistent Bente Ettells vrede. Efter en times snak på sektorformandens kontor, blev de mere enige. Af Merete Astrup Onsdag morgen over en kop kaffe og et rundstykke, fik Bente Ettell sammen med tillidsrepræsentant Pia Larsen lagt deres vrede på sektorformand Karen Stæhrs bord. Bente Ettell er social- og sundhedsassistent og kører nattevagt i den taxaordning, som Københavns Kommune har praktiseret i mange år til hendes og kollegernes tilfredshed. Bortset fra en vikar, der havde kontaktet TV avisen. Ordningen går ud på, at en taxachauffør kører for sundhedspersonalet, men der udover, hjælper han til med forflytning, når social- og sundhedshjælperen eller assistenten skønner, han kan hjælpe med. Af samme grund har taxachaufføren fået et forflytningskursus på rygskolen, så han ved noget om, hvordan man træder til. Samt en indføring i, hvad nattevagten i hjemmeplejen laver. - Og det fungerer fantastisk godt, spiller en stadig lettere vred Bente Ettell ud denne onsdag morgen. - Det er jo ikke tilfældige taxachauffører, der kører med. Det er gamle rotter, der er vant til at køre i byen. De kender byen, og det er altså meget praktisk. Det er en bestemt gruppe chauffører, der kører, og de har været til specielle samtaler for at få jobbet. Så de ved hvad de gør, siger Bente, og hun fortsætter: - Desuden er, vi der kører nattevagt, også gamle rotter, og vi er altså i stand til at vurdere, hvornår vi har brug for chaufførens hjælp. Og chaufføren gør ikke noget uden, at jeg beder ham om det. Set i den optik føler Bente og hendes kolleger sig ramt på deres faglighed og deres kompetencer. - Jeg følte mig stødt på manchetterne, og var lige på nippet til at skrive et læserbrev, som Bente siger. Tillidsrepræsentant Pia Larsen er enig. - Jeg blev også vred, for det fremstod som om, at vi ikke er i stand til at vurdere. Men vi blev også vrede over, at vi slet ikke blev kontaktet. Vi synes, det er mærkeligt, at ingen ringer til os, og spørger om vores mening. Vi kunne ikke genkende virkeligheden. Hvad sagde hun? Karen Stæhr, sektorformand lytter, og kan godt forstå Bente Ettell og Pia Larsen. Men hvad sagde sektorformanden egentlig, som kunne gøre dem så vrede derude. Hun sagde: "Jeg kan godt se, at det er rart at have chauffør på, men jeg er ikke spor tryg ved ordningen. Den er hverken forsvarlig eller fremadrettet, hverken for de ansatte eller for brugerne" Hun sagde også: "Vi kæmper for at kvalitetssikre dette område og ligegyldigt, hvordan man vender og drejer sagen, så er taxachauffører ikke faguddannet personale. Det er hverdag over alt i sundhedssektoren, at plejekrævende patienter kræver to eller flere personer til at yde omsorg. Dette her er udtryk for kommunal spareiver. Og vi ser denne kommunale spareiver flere steder indenfor vores område. - Jeg forstår jer godt. I tager udgangspunkt i den virkelighed i står i, og I gør jeres arbejde så godt, I kan. Men når jeg bliver kontaktet af TV Avisen, og jeg skal have en mening om at taxachauffører deltager i plejen, så udtaler jeg mig overordnet. Og jeg mener, at det skal være faguddannet personale overalt i social- og sundhedsplejen, der udfører plejeopgaver. Vi har i forvejen alt for mange ikke faguddannede indenfor vores område, så jeg mener, det er vigtigt at holde fast på, at vi skal uddanne til området, siger sektorformanden. Dét er Pia og Bente ikke uenig. Men så udvikler sig en debat om, hvorvidt løft eller forflytning, som det rettelig kaldes, hører under plejeopgaver. Pia mener ikke, at forflytning hører under plejeopgaver. - Nej, plejen foretages inden forflytningen. Plejeopgaven det er der, hvor man skal være intim, selve forflytningen er ikke pleje. Pia Larsen fortæller, at hvis hun eller en kollega kommer ind i et hjem, og borgeren skal forflyttes, så tilkalder hun "løfteholdet" og det er brandvæsenet der har sådan et hold. - Min opgave ligger i at tingene afvikles på en værdig måde, siger Pia. - Du taler om en akut situation. I den københavnske ordning taler vi om, at taxachauffører er sat til at varetage nogle pleje opgaver. Det, jeg gerne vil, er, at vi får en debat om, at vi vil have faglærte sundhedspersoner i vores grupper. Vi ved jo aldrig, hvad der skjuler sig bag den lukkede dør, siger Karen. - Jeg er 100 % enig i det, du siger dér, kommer det fra Bente. Hun mener bestemt også, at der er for mange ufaglærte indenfor området. Ikke mindst i Københavns Kommune. Mænd Bente holder nu alligevel fast i sine taxachauffører, fordi de kan det, de kan. - Og så er det også trygt at have en mand med rundt i de kvarterer jeg kører. - Men jeg siger heller ikke, at man ikke skal have chauffør med. Jeg siger bare, der skal være to faguddannede, og så kan der være meget fornuft i at have en mandlig taxachauffør med. Meen - det synes Bente ligegodt er lidt fråds. - De penge kunne man bruge til noget andet inden for plejen eller uddannelsen, mener hun. - Men det gør man jo ikke. Sådan fungerer det politiske system ikke, fastslår sektorformanden. Kampen for nogle ordentlige forhold på arbejdspladsen og en ordentlig løn skal tages hele tiden. Det er mit ærinde. Jeg vil kæmpe for, at man få værdisat mennesker som jer, der arbejder 24 timer i døgnet 365 dage om året. Og her er det overhovedet ingen uenighed mellem de tre. Tillidsrepræsentanten får talt sig rigtig varm. - Den kamp, og jeg mener kamp, er bare så vigtig. Det er den eneste vej til at få flere til at tage uddannelsen og til at fastholde dem. I dag er det jo sådan at alt for mange, der slet ikke har lyst til vores fag tvinges ind i det. Blandt andet via aktiveringsordninger. Den går ikke. Men vi gør alt for lidt ved det, kommer det meget bestemt fra Pia Larsen. Vi er alt for pæne. Hun mener der er for meget konsensus i tingene. Karen Stæhr er enig. - Mange er også bange for at udtrykke utilfredsheden. Når en overlæge kan bliver fyret for at udtale sig kritisk, så er der ikke mange social- og sundhedshjælpere, der lige stiller sig op. Og solidaritet er nærmest et forbudt ord. - Ja, hvis vi var solidariske og stod sammen på arbejdspladserne kunne vi nå meget længere fortæller Pia med hele kroppen. Dialog Tilbage til taxaordningen i Københavns Kommune. - Jeg er meget glad for denne her snak, siger Bente Ettell. Den viser at vi ikke er så uenige, men jeg kan ikke se lige nu, hvordan vi kan ændre på ordningen. - Det kan vi muligvis heller ikke lige nu, men hvis vi er enige om, hvordan det bør være fremadrettet, så har vi et fælles udgangspunkt. Jeg er glad for at I ville komme. Dialog og kommunikation er god ting. Jeg håber, at I fremover vil give lyd fra jer, hvis der er noget I mener der afklares, siger Karen Stæhr. Det vil de og vi bryder op. Bente Ettell, der er kommet lige fra sin nattevagt skal hjem og sove, Karen Stæhr og Pia Larsen skal til strukturkongres i Ålborg. Tilbage til februar 2006