$name

Er nysgerrig og opsøgende

 
- Hvis du ikke selv er opsøgende, får du ikke noget at vide, og så lærer du ingenting, siger social- og sundhedsassistentelev på amtssygehuset i Gentofte, Michella Lytzen. - Jeg har heldigvis en vejleder, der giver mig mange opgaver, tilføjer hun.
 
 
Grænserne for, hvilke medicinske opgaver Michella Lytzen må udføre er knivskarpe på mave/tarm kirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte.

- Jeg må kun give medicin, hvis jeg kender præparatet og dets eventuelle bivirk­ninger, og hvis jeg ved, hvorfor patienten får det.

Hvis jeg spørger på afdelingen om jeg skal give en patient det og det, bliver jeg automatisk spurgt ud, og ofte må jeg have fat i lægemiddelkataloget, fortæller Michella Lytzen, som er i gang med sit første praktikophold.

Hun er uddannet social- og sundhedshjælper og startede kort tid efter på assistentuddannelsen. Det var sidste efterår.
 
Tryg ved rammerne På første skoleophold i Brøndby arbejdede Michella med medicin i forbindelse med et projekt om cancer i tarmene.

- Jeg kan godt lide arbejdsmåden, for igennem et projekt kommer man hele vejen rundt om mennesket. Men jeg vil ikke sige, at jeg fik egentlig viden på det medicin­ske område. Jeg har lært at bruge lægemiddelkataloget her på stedet, hvor jeg har en meget aktiv vejleder, som giver mig mange opgaver.

Michella Lytzen må give smertestillende medicin i pilleform og morfin som stikpiller, men må eksempelvis ikke røre antibiotika i væske eller give indsprøjtninger. Stille og roligt udvides hendes virke på det medicinske felt i takt med, at hun tilegner sig viden.

- Uddannelsen i praktikken er meget afhængig af, hvor man er. Flere af mine klassekammerater må gerne dosere medicin, hvad jeg ikke må. Men jeg lærer, fordi jeg synes, det er spændende.

Jeg vil selvfølgelig gerne være med i medicinrummet, når der doseres, og får lov til  at  kigge over skulderen. Hvis jeg spørger om et præparat, bliver jeg sat til at undersøge det.

Jeg skal både læse og skrive ned, før jeg får et præparat i hånden, så jeg bliver meget sikker. Jeg synes, at personalet går meget op i os elever, siger Michelle Lytzen.

Tilbage til juni 2006