Læs op Udskriv $name Ifølge tilsynsrapporten går det godt Hvordan kan det gå til at den kommunale tilsynsrapport, der ligger fra Fælledgården viser at medarbejderne er glade og beboerne er tilfredse? Spørgsmålet bliver nu rejst generelt fra flere sider. Af Merete Astrup Socialminister Eva Kjer Hansen gør det, journalister gør det, ældreorganisationer gør det, sundhedsborgmesteren og overborgmesteren i København gør det. Alle stiller de spørgsmålet - Hvordan kan der være stå stor forskel på en tilsynsrapport og det personalet fortæller. Man hæfter sig ved, at så sent som i marts 2006, blev der foretaget tilsyn fra Københavns Kommunes Tilsynsenhed. Af rapporten fremgår det ikke, at medarbejderne er så stressede og pressede, som de nu giver udtryk for efter TV udsendelsen i Søndags Magasinet. Er tilsynet for dårligt og for overfladisk, bliver der spurgt. Øjebliksbillede - Der er i hvert fald grund til at kigge nærmere på, hvordan tilsynet foregår, og hvordan rapporterne bliver til. Sådan som vi får det beskrevet ude fra vores arbejdspladser er tilsynsrapporterne et øjebliksbillede. Tilsynet er på besøg i meget kort tid fra kl. 9-16 eller 9-14. Tilsynet beskriver det de ser og hører i det tidsrum, de er på besøg. Det tror jeg ikke, giver rigtig mulighed for at komme ind under overfladen, siger formand for fagforeningen, Palle Nielsen. Ifølge serviceloven har kommunalbestyrelsen, i Københavns Borgerepræsentation, pligt til at føre tilsyn med plejehjemmene. Den pligt betinger at kommunens tilsynsenhed foretager mindst et uanmeldt og et anmeldt besøg om året. Det kommer der så rapporter ud af. Overborgmester Ritt Bjerregaard har meldt ud, at man bør overveje om, det er kommunerne, der skal føre tilsyn med kommunernes plejehjem. - Det er jeg enig i, at man skal overveje. Men jeg tror, at det væsentlige er, at tilsynene bliver udført på en måde, så der er tid og mulighed for at få et helt billede af plejehjemmene. Sådan som jeg hører det fra vores kolleger, så bliver der fokuseret på det, der er målbart. Og det er jo svært at måle stemninger. Det er svært at måle medmenneskelighed, og det er svært at måle, om det er en god eller dårlig dag tilsynet har været der. Der kan jo være stor forskel på dagen, alt efter hvor mange der er syge, hvor man afløsere der er. Der er faktorer der spiller ind, som kræver at man er på stedet over længere perioder. Taler for sig selv Men hvordan foregår tilsynene egentlig helt konkret? Hvem udvælger de medarbejdere og beboere tilsynet taler med? Under hvilke betingelser foregår samtalerne? Der rejser sig mange spørgsmål, som bør belyses - til gavn for alle parter. Ifølge de meldinger fagforeningen har fået ude fra arbejdspladserne, er det forskelligt, hvordan det foregår. Men mange steder foregår det således, at det er forstanderen, der udpeger de beboere og pårørende, der skal medvirke. Det er også forstanderen, der udpeger medarbejderne, eller spørger medarbejderne hvem der har lyst, og så kan man melde sig til eller lade være. . Men i alle tilfælde taler medarbejderne for egen regning. De har ikke forinden talt med deres kolleger, så de kan komme med en et bredere eller kollektivt udsagn. Den fremgangmåde bør man efter Palle Nielsens mening også overveje. - Alt andet lige, så bliver det et subjektivt udsagn man får på den måde det foregår nu, siger han. Det kan være tilfredse medarbejdere, der ikke ved, at der er utilfredshed i huset. Enten fordi hun ikke har hørt det eller fordi, det ikke er sagt højt nok. Det kan heller ikke udelukkes, at en leder udpeger en medarbejder for at få lederens synspunkter frem, i stedet for medarbejderen, der er kritisk. Fejlfrit er ikke altid godt Hvem er tilsynsrapporterne til for. Det spørgsmål fristes man til at stille. Flere af de kilder infoa har talt med, mener at tilsynsrapporterne er til, for at kommunen har noget at prale af, frem for at afdække de reelle forhold. Derfor skal der ikke for meget kritik med. Når beskeden når plejehjemmet, at tilsynet er på vej, lyder jungletrommerne. Ledelsen er bekymret for tilsynet, så der skal bare være blæst og i orden. Der er mange interesser der skal varetages. Plejehjemmets forstander ser helst at hans eller hendes plejehjem fremstår fejlfrit, ellers falder det jo tilbage på forstanderen. - Indenfor vores område lever fejlfindingskulturen i bedste velgående, konstaterer Palle Nielsen. Han fortsætter: - Endelig kan vi heller ikke udelukke at medarbejdere ikke "tør" være kritiske. Vi har eksempler på, at offentligt ansatte kommer i klemme, hvis de er kritiske. Og så hellere lægge låg på for en sikkerheds skyld. Det er de meldinger fagforeningen har fået ind på en meget hurtig og helt uvidenskabelig rundspørgen. - Det bør da give stof til eftertanke, hvis det foreholder sig sådan at der er noget, der ikke kommer frem, fordi man er nervøs for repressalier . - Men det er vel noget meget større, der handler om fejlfindingskulturen og ytringsfrihed for den sags skyld. - Ja. Det mener jeg også vi skal bruge denne her situation til. Medarbejderne skal kunne sige fra. Det er alle enige om, også medarbejderne, men det nytter ikke, hvis de administrative og politiske beslutningstagere ikke lytter til de ansatte og tager deres ytringer alvorligt, siger Palle Nielsen. Tilsynsrapport fra Fælledgården: I den sidste rapport, som er kommunens anmeldte besøg hedder det i konklusionen: "Tilsynet har indtryk at et velfungerende plejehjem med tilfredse beboere og medarbejdere. De pårørende udtrykker utilfredshed med de økonomiske tilpasninger, der har betydet reduktion på rengøringsområdet samt nedskæring i aktivitetsafdelingen." Inde i rapporten giver medarbejderne udtryk for at de savner tid til samvær og aktiviteter med beboerne. De giver videre udtryk for arbejdstilfredshed som de begrunder med det gode kollegiale samarbejde og den gode atmosfære. Tilbage til juni 2006