Læs op Udskriv $name Klumme: Mærkelig Maj Landet med de fire årstider - charmerende er der nogen, der mener. Ikke jeg. For min skyld må det gerne bare være varmt hele året. Det er også nemmere med påklædningen - ingen overvejelser om at have hele garderoben med i bagagen. Nå, men i år faldt alle fire årstider så i maj - mærkeligt! Men det fortalte en metrolog fra DMI forleden. Enig, selvom jeg synes sommeren var for kort. Men d. 17.maj skinnede solen! Den skinnede på de knap hundredetusinde demonstranter, som smilende og snakkende bevægede sig gennem de københavnske gader med kurs mod Christiansborg Slotsplads. Solen skinnede på de røde faner, som med årene er blevet færre. Fusionerne mellem forbundene kan efterhånden aflæses. Ja, så længe siden er det, at vi sidst har været på gaden. Det var mærkeligt - på den gode måde. Kampgejsten og optimismen var ikke til at tage fejl af. Budskabet heller ikke: Vi vil velfærd og Tryghed. Selv om de ikke ville være ved det, var politikerne nervøse. De spejdede bag ruderne da menneskemængden indtog Slotspladsen. Og i løbet af dagen havde både Helle Thorning Schmidt og Pia Kjærsgaard leget med tanken om komme ud på pladsen - i sympati. Pia skulle sikre sig at det var hr. og fru Danmark, der stod derude og ikke en flok kommunister og autonome. Helle skulle lige tælle, hvor mange der mødte op, inden hun besluttede sig for, om det var populært eller ej. Os herude opfyldte åbenbart hendes succeskriterium. Iklædt knaldrød frakke defilerede Helle frem og tilbage ved hovedscenen. Jens Rohde, Venstres løsgående missil, var her også - casual, tilbagelænet med racercykel. Få majdage efter skete der noget mærkeligt - på den negative måde. En journalist med skjult kamera, vendte op og ned på livet på plejehjemmet Fælledgården. Hun havde taget arbejde i to måneder og optog i perioden episoder på plejehjemmet. Det serverede DR1 søndag aften i primetime. Vi fik hjemme i stuerne et reality-show til aftenkaffen. Et mærkeligt et af slagsen, for der var faktisk tale om ganske alvorlige sager. Om uskyldige beboere, om magtesløse medarbejdere, der troede, de havde arbejdet sammen med en kollega som dem selv, og om etik. Nej, det så ikke godt ud. Men optagelsen viste heller ikke det sandfærdige billede af Fælledgården. Det kan den form journalistik ganske enkelt ikke. Heldigvis - og tak for det - var der andre i medierne, der var interesseret i at gå et spadestik dybere. Det bitched personale i TV klippene, blev efterhånden fremkaldt som det, de er. Et omsorgsfuldt personale, som knokler for en ussel løn. Snart sker det mærkelige måske: at de politikere der har stået i kø ved håndvasken, forlader den, tager ansvar og vender op og ned ikke bare på Fælledgården, men på hele området - på den gode måde. Tilbage til juni måned