Læs op Udskriv $name Kommunen vil sende Gitte på kontanthjælp Gitte Larsen faldt med en vasketøjskurv og blev sygemeldt. Smerterne har indtil nu kostet hende 30.000 kroner til fysioterapi, men værre er det med den behandling, hun har fået i Hvidovre kommune. Af Hanne Bros Gitte Larsen er lige flyttet i andelslejlighed sammen med sin mand, sin ene søn og schæferhunden Dina. Flytningen fra villaen nær Vigerslevparken er en af de økonomiske konsekvenser et fald på et glat kældergulv indtil videre har haft for Gitte Larsen. Hun har også brugt 30.000 kroner på fysioterapi gennem de seneste 2½ år, men det værste er dog smerterne i lænden og det ene ben. Hvidovre kommune vil ikke anerkende hende som syg og har taget sygedagpengene fra hende. I stedet har de henvist hende til kontanthjælp, mens FOA prøver at få en ankesag i gang i kommunen. - Hvis kommunen virkelig mener, at hun er for rask til at få førtidspension, så må de jo tilbyde hende noget revalidering, siger Tommy Carlsen, der er sagsbehandler i FOA sosu Storkøbenhavn. Et liv på piller Det er en lidt spøjs oplevelse af interviewe Gitte. Der er dækket op til kaffebord, og Gitte og hendes mand Jan sidder klar i sofaen. Men Gitte hviler ikke særlig længe - hun sidder i forvejen helt fremme på sofakanten, men må mange gange rejse sig og gå rundt i den lille stue. - Jeg kan hverken gå eller stå ret langt tid ad gangen. Og jeg kan vel gå en 500 meter, før jeg skal sidde ned og hvile mig. Derfor får jeg forskellige former for medicin, og nogle gange tager jeg også sovepiller, så jeg får sovet rigtigt igennem. Næste skridt mod smerterne er morfin - og det synes jeg altså, at jeg er for ung til, fortæller Gitte. Gitte Larsen er 49 år. - Jeg har ellers altid kunne finde overskud til at se lyst på tingene, men jeg må indrømme, at det kniber mere og mere. Faldet For snart tre år siden er Gitte Larsen ansat som social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen Hvidovre Nord. Hjemme hos en blind borger skal hun i kælderen med noget tøj, der skal vaskes. Nede ad kældertrappen skal hun række ind for at tænde lyset i fyrkælderen, men hun falder lige så lang hun er uden at nå at tage fra med hænderne. Hun lander lige på rumpen, og det gør godt nok ondt, men Gitte Larsen er mere optaget af, at der er vand i kælderen. Hun skynder sig op og får ringet til hjemmeplejekontoret og meddelt, at hun ikke kan nå flere borgere i dag, så hun kan få styr på vandskaden og blandt andet ringe til borgerens datter. I en bisætning får hun nævnt, at hun "også slog sig læsterligt". Det skal senere vise sig at være et problem, at faldet kun blev nævnt i en bisætning den dag. Løberknæ Nu begynder et langt sygdomsforløb for Gitte Larsen, der går til fysioterapi, fordi hun får en bule på ydersiden af højre knæ. Gitte Larsen er en stor pige, så lægen definerer det som et "løberknæ", hvilket ikke er usædvanligt for overvægtige personer. Hun går til fysioterapi to gange om ugen, men det bliver også svært for hende at komme ud af sengen om morgenen. Gitte Larsen mister sit job i hjemmeplejen på grund af for mange sygedage og forsøger sig med nedsat tid hos forskellige private vikarbureauer. - Så tænkte jeg, at jeg bedre kunne styre min arbejdstid, alt efter smerterne i lænden og benet, ræsonnerede Gitte Larsen dengang. Fysioterapeuten insisterer på at få hendes ryg røntgenfotograferet, og røntgenundersøgelsen viser, at Gitte Larsen har et brud på henholdsvis 4. og 5. lændehvirvel. På lægesprog hedder det spondylolisthesis - hvirvelskred i lænden - og det er nervebanerne herfra, der giver smerter ned i højre ben. De fleste hvirvelskred sker kun i en lændehvirvel, men Gitte er så uheldig, at hele to hvirvler er brækket over. Sidst på året - i december 2004 - bliver Gitte sygemeldt af sin læge, fordi smerterne ikke vil gå væk. Hun kan ikke flytte rundt på de ældre mennesker på arbejde, uden at det gør afsindigt ondt i kroppen. Håber på førtidspension Jan og Gitte beslutter at sætte deres hus til salg, da Gitte ikke magter at holde det. Jan er selvstændig gør-det-selv-mand, så i travle arbejdsperioder kan han ikke nå at hjælpe hende med hus og have. Gitte Larsen undrer sig over, at hun ikke kommer til samtale på sygedagpengekontoret i Hvidovre kommune. I stedet for kommer hun i et såkaldt sygedagpengeforløb på Hvidovre mediecenter, der har opgaven for Hvidovre kommune. Da hun spørger over telefonen, får hun at vide, at kommunen har udlagt nogle opgaver på grund af for stort arbejdspres i kommunen. Når du er på sygedagpenge, er det vigtigt for kommunen at vurdere, hvornår du er rask nok til for eksempel for få et fleksjob eller blive omskolet til noget andet. På det tidspunkt, hvor Gitte er blevet sygemeldt, har kommunen pligt til at følge sagen op hver 8. uge. Det bliver altså i første omgang Hvidovre mediecenters opgave - men sagsbehandleren på dagpengekontoret i kommunen har Gitte Larsen endnu ikke mødt ansigt til ansigt: - Konklusionen på forløbet er, at jeg er alle tiders som person, men at jeg ikke kan noget, både griner og græder Gitte, når hun skal fortælle, hvad hun fik ud af kursusforløbets fire uger. Her sidder hun ved siden af kursuslederen på Hvidovre mediecenter og ser hans konklusion skrevet på computerskærmen - hun har som minimum brug for revalidering, og at han har "omtalt muligheden for førtidspension" for hende. - Det var sgu hårdt at se på skrift, siger Gitte, der fortsætter med fysioterapi og lægeundersøgelser. Jeg gik i sort I maj 2005 er Gitte endelig til den første sygedagpengesamtale på kommunen, og hun har sin mand Jan med som bisidder. En speciallæge konkluderer senere på året, at eneste mulige behandling for Gitte er at få isat en jernplade i ryggen - uden garanti for at det hjælper på smerterne alligevel. Han får dog antydet overfor Gitte, at hun skal tabe sig MEGET før en operation overhovedet kan komme på tale. Anden samtale hos Hvidovre kommune følger i januar i år, hvor hendes søster er bisidder. Herefter forstår hun det sådan, at hun vil blive indstillet til at overgå til førtidspension næste gang kommunens pensionsnævn skal mødes til marts. Gitte får først tilsendt papirerne efter sagsbehandleren er rejst til en anden arbejdsplads, og den nye sagsbehandler indstiller hende ikke til førtidspension. - Der gik alt i sort for mig, og først på det tidspunkt får jeg kontaktet FOAs social- og sundhedsafdeling i Storkøbenhavn. Det skulle jeg selvfølgelig have gjort meget tidligere, men jeg stolede jo blindt på kommunen. - Sagen er kørt helt galt, mener Tommy Carlsen fra FOA. Faldet i vaskekælderen skal tages op som arbejdsskade med dagpengekontorets ledelse, men lige nu mener kommunen åbenbart, at Gitte Larsen ikke er berettiget til andet end kontanthjælp. Den afgørelse har vi anket til det sociale nævn, hvor der let kan gå 6-8 måneder, før der kommer en afgørelse. Vi har desuden rykket for et møde for at få klarlagt afslagene på førtidspension og revalidering. Det er jo lægeligt begrundet, at hun ikke kan arbejde på almindelige vilkår, siger Tommy Carlsen. Regler og love Han opfordrer alle langtidssygemeldte til at tage kontakt til enten FOAs eller PenSams socialrådgivere for at få hjælp i den slags sager - gerne tidligt i forløbet. - Reglerne er så indviklede, at det er umuligt at finde ud af for almindelige mennesker, siger han. Påsken i år har Gitte Larsen og hendes mand brugt på at overveje, om de nu også bliver nødt til at sælge deres sommerhus. Og selvom det er en lettelse, at fagforeningen er kommet med i sagen, så undrer forløbet Gitte Larsen. - Jeg har i det forløbne år kun været til to personlige samtaler, tre hvis man medregner mediecentret. Men hvis kommunen vurderer, at man risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, så skal de jo følge op på sagen hver 8. uge. Det siger loven. Tilbage til maj 2006