$name

Folketinget er åbnet
 

af formand Palle Nielsen

I skrivende stund har statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke holdt sin åbningstale til Folketinget. Men det har han, når du sidder med dette nummer af infoa, så ved vi, hvad han har sagt.

Men folketingets åbning d. 3. oktober, skete efter uger med strejker, blokader og massive demonstrationer i flere kommuner.

Borgmestre, både borgerlige og socialdemokratiske, valfartede til finansminister Thor Pedersens kontor, med krav om at få flere penge og ret til et bruge dem, de har. 

Alt sammen fordi kommunerne skal spare og skære ned i budgetterne i 2007, som følge af de stramme økonomiske rammer regeringen har dikteret.

Finansministeren kalder det klynk, når borgmestrene fremlægger de problemer de har, som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, og de ekstra udgifter kommunerne har som følge af kommunalreformen og en udligningsreform. Kommunalreformen kan ikke gennemføres omkostningsneutralt, som regeringen hævder.

Og konsekvenserne kan blive meget alvorlige, for det er store huller der skal lukkes i budgetterne.  
Med vanlig arrogance afviser regeringens finansminister og indenrigsminister både borgerne og borgmestrenes protester som et ansvar, man kan lægge på regeringen.

Ja, statsministeren sagde endda på Venstres jubilæums møde forrige weekend at han følte sig dårlige behandlet!

Jeg skulle hilsen og sige, at vi er mange, der føler od dårligt behandlet. Jeg tager bare vores medlemsgrupper inden for ældre området, sygehusområdet og psykiatrien.

Mange års dårligt arbejdsmiljø, som bliver dårligere og dårligere, har slidt på de ansatte. Sygefraværet viser det, undersøgelser både FOAs egne og Arbejdsmiljøinstituttet, viser det, og de ansatte siger det selv. 

 De ældre trænger til flere hænder i plejen, børnene trænger til flere pædagoger, og de unge talte deres sag da de var på gaden den d. 3.oktober.

Det handler om velfærd!
Men de småpenge som regeringen igen og igen fremhæver, der er kastet ud i den offentlige sektor, lapper i bedste fald på nogle huller, men det er der ikke velfærd i.

Statsministeren forsøger godt nok at sælge os en kvalitetsreform, men der er ikke meget kvalitet i den. Kvalitet koster penge, men statsministeren mener fortsat, at der kan laves kvalitet blot ved at gøre tingene anderledes.

En af måderne er fritvalgsordninger og udlicitering. Under overskriften: borgerne skal have ret til selv at vælge, skal det offentlige forbrug holde status quo, og private ordninger og tilvalg skal udbygges.

Samtidig med kommunernes stramme økonomi og skattestop, så bugner statskassen af penge. Vi har aldrig været rigere.

Vi har råd til velfærd - vi har faktisk ikke råd til at lade være.
Følgerne af regeringens politik viser sig allerede i form af øget ulighed, og selv om statsministeren op til folketingets åbning, præsenterer sig endnu stærkere, som "hele folkets statsminister" på midterbanen, så er praksis en anden.

Stille og roligt bliver velfærden afviklet, og det kommunale selvstyre er under pres. Kommuner der ikke makker ret bliver straffet.

Der er al mulig grund til at velfærdsinitiativet "Velfærd til alle " som gik på gaden i tusindvis 17. maj, og som var med til at åbne folketinget 3. oktober fortsat holder gryden i kog, og alle de der har været på gaderne i kommunerne

Vi har brug for et det aktive brede velfærdsinitiativ, som modvægt til regeringen.

Tilbage til oktober 2006