$name

Med plads til døden  

Plejecentret Holmegårdsparken i Gentofte har gennemført et systematisk løft af medarbejdernes kompetencer, så de kan levere en omsorgsfuld og lindrende pleje til døende beboerne -  med vægt på, at afslutningen på livet bliver værdigt
 
Af Ulla Nygaard
 
Den palliative pleje af døende beboere er en højt prioriteret opgave og en del af praksis på plejecentret Holmegårdsparken i Gentofte. Men det har kostet en stor kraftanstrengelse at nå dertil.

- Opgaven syntes naturlig for et plejecenter som vores. Vi har haft hospicetraditionen i Danmark siden 1992, og den terminale palliative pleje kan sagtens udføres på et plejehjem.

Vi har jo medarbej­derne til at løse opgaven, men vi manglede viden om hvor­dan, siger chefsygeplejerske og vicedirektør, Connie Engelund. 

Det var baggrunden for, at Holmegårdsparken gennemførte en systematisk uddan­nelsesindsat for at give samtlige ca. 300 medarbejdere et kompetenceløft på området.

- Midlet til at nå vores mål er netop medarbejderne, så derfor er de mit fokusområde, siger vicedi­rek­tøren. Hun har fortid i sygehusvæsenet og har haft en forholdsvis kort karriere inden for plejehjemsverdenen.
 
Et nyt ry
Connie Engelund har benyttet sin ledelsesfilosofi til at løfte opgaven. 
- Den er grundlæggende at gennemføre en meget bevidst kompetenceudvikling af medarbejderne.
 
Når det lykkes, får man glade og tilfredse medarbejdere, og man behøver ikke se så skarpt på faggrænserne.

Vi taler ofte om ressourcer inden for vores sektor, men vores problemer handler ikke kun om penge. De handler i høj grad også om holdninger - i sidste ende om ledelse, siger Connie Engelund.

Holmegårdsparken er landets ældste plejehjem med i dag 145 boliger. Det er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Gentofte Kommune.

For ganske få år siden havde plejen på Holmegårdsparken et dårligt renomme, men det har Connie Engelund sat sig i spidsen for at ændre. I dag er Holmegårdsparken efter­spurgt både af ældre og af personale.
 
Det faglige selvværd
- Hos os har vi 70-75 dødsfald på et år, så det er en stor andel af vores beboere, der falder væk. De fleste dør stille og fredeligt, men det sker også, at beboere får angst, at de har smerter og respirations­problemer.

I sådanne situationer har medar­bej­derne ofte følt sig presset til at lade beboeren indlægge. Når man føler sig presset til det, er ens faglige selvværd truet.

Connie Engelund mener, at det er uværdigt at lade gamle og ofte demente beboere indlægge på sygehus for at dø.

- Beboerne og deres pårørende bliver ængstelige, og på sygehuset har personalet i øvrigt ikke tid til at yde den omsorg og pleje, der skal til for at give en værdig afslutning på livet.

Derfor er det langt bedre, at vi på plejehjemmene rustes til at yde terminal pallia­tiv pleje, siger Connie Engelund.

I Danmark dør 60.000 mennesker hvert år, og de 15.000 dør på plejehjem.
 
Udvikling i system
Oprustningen i Holmegårdsparken havde tre fokusområder, hvor medarbejdernes kompetencer, viden, holdninger og kvaliteten i plejen var det ene.

Det andet fokusområde var kontakten til og samarbejdet med de praktiserende læger, og det tredje fokusområde (er) de pårørende.

- Ved at øge medarbejdernes kompetencer kunne vi mindske vagtlægebesøg og hospitalsindlæggelser. Det var et af  vores mål.

Vi gjorde os nogle rent organisatoriske overvejelser og valgte, at alle medarbejdere skulle tilføres viden på forskellige niveauer. Vi allierede os med speciallæge Hans Henriksen, tidligere Sct. Lukas Hospice i  fastlæggelse af  indholdet af under­visnin­gen.

Den mest dybtgående undervisning modtog samtlige afdelingsledere, som efter­følgende skulle fungerer som nøglepersoner og supervisere og rådgive medarbejderne i egen afdeling, siger Connie Engelund.

Undervisningen af nøglepersonerne blev varetaget af Hans Henriksen og sygeplejer­sker fra Sct. Lukas Hospice. Al videre undervisning er gennemført af hende selv samt af Holmegårdsparkens kliniske sygeplejerske, Ulla Knudby.

Næste medarbejdergruppe på uddannelsesbænken var social- og sundhedsassisten­terne og plejehjemsassistenter og tredje gruppe var social og sundhedshjælperne og de ufaglærte i plejen.

På Holmegårdscentret har man bevidst valgt, at alle skal undervises, så den nye viden bliver til en ny fælles platform. Derfor har der også været etableret undervisning for rengørings- køkken og teknisk service medarbejdere. Indtil videre er 250 af de 300 medarbejdere blevet undervist.
 
Den nye viden
En af de store udfordringer på et plejehjem, i modsætning til et Hospice, er at erkende hvornår en beboer er i terminal fase. Derfor blev medarbejderne undervist i at se tegn på, og få bevidsthed om, hvornår livets afslutning nærmer sig, hvad der sker med kroppen, hvilke behov den døende har m.m.

- Når man er dér, hvor afslutningen nærmer sig, skal vi ændre strategi fra en helbre­dende indsats til en lindrende indsats. En døende har f.eks. ikke brug for to liter væske i døgnet, faktisk tværtimod.

Til gengæld skal der ydes intensiv mundpleje. Det kan være at der skal gives smertestillende medicin, men det kan også være at beboeren har brug for at få lagt kateter, hvis der er smerter på grund af vand i blæren.

Den personlige pleje er vigtig, og så er der omsorgen, som naturligvis er tidskrævende. Når en medarbejder har en beboer i den fase, dækker de andre medarbejdere hende ind i de øvrige opgaver. Det er en del af indsatsen, siger vicedirektøren.

Kommunikationen med de pårørende er ligeledes en del af opgaven.
- Vi fortæller dem, at vi kan give deres kære en værdig livsafslutning, når det kommer dertil. Det gør vi allerede tidligt i forløbet, for nogles vedkommende  alle­rede, når vi viser dem rundt første gang. Det er lidt forskelligt alt efter de pårørende, og her fornemmer personalet, hvor tæt man kan gå. 
 
Lægerne er med
- Vi inddrager også beboerens praktiserende læge og beder om at få ordineret præ­parater, som kan lindre i den terminale fase.

Det er en helt ny situation for lægerne, for vi beder dem om at udskrive medicin, som vi måske får brug for. Men når den terminale fase indtræder, er det nødvendigt at have medicinen, hvis vi skal undgå at tilkalde vagtlæger, eller ty til indlæggelser.
 
Vi har i samarbejde med Hans Henriksen udarbejdet en anbefaling af, hvad der bør ordineres .

Connie Engelund fortæller, at de praktiserende læger er positive. Samarbejdet mellem de praktiserende læger - for tiden 45 forskellige til de 146 beboere - og Holmegårds­centret er forbedret og kvalificeret i kraft af processen.

- Lægerne har til gengæld bedt vores personale være mere præcise og nuancerede, når de ringer og beskriver, at den terminale fase indtræffer.

Connie Engelund siger videre, at det er en opgave så vidt muligt at inddrage de pårø­rende, når man vurderer, at den terminale fase indtræffer.

- Medarbejderne går op i opgaven, og de er dygtige. Men jeg synes også, at processen generelt har smittet af på deres faglige indsats i det hele taget. Det er dejligt. Vi er nået langt, men nu kommer det seje træk med at det a jour overfor nye medarbejdere og nye beboere og pårørende, og til stadighed indføre den nyeste viden på området, siger Connie Engelund.

Hele projektet var beregnet til at koste 600.000 kroner, og er dækket af en række fondsbevillinger, blandt andet fra Holmegårdscentrets egen fond.

 
Tilbage til oktober 2006