Læs op Udskriv $name Norske erfaringer fra velfærdskampen - Angrebet på velfærden stoppes først, når der skabes omfattende mobilisering og modstand, hvor fagbevægelsen spiller en hovedrolle, sagde Asbjørn Wahl daglig leder af den norske "For velfærdsstaten," på velfærdskonferencen 2. september i Nørrebrohallen - Gennem de sidste 20 år har vores velfærdsstater været under et omfattende angreb fra stærke økonomiske kræfter og markedsliberale politikere og regeringer. Angrebene stopper åbenbart ikke før, vi er i stand til at mobilisere omfattende modstand gennem brede folkelige alliancer, hvor fagbevægelsen selvfølgelig må spille en hovedrolle, sagde Asbjørn Wahl. "For velfærdsstaten" blev dannet i 1999, og tæller i dag 26 landsomfattende organisationer. Heraf er 9 fagforbund i den offentlige sektor og 8 i den private. Desuden er studenter- kvinde og pensionist- og landbrugsorganisationer med. En række kommuner og amter har besluttet at støtte alliancen, og flere lokale fagforeninger er også med. Opbrud og forvirring Baggrunden for alliancen var en opfattelse af, at fagbevægelsen var presset i defensiven, velfærden angrebet og demokratiet blev undergravet. De enkelte forbund og de folkelige bevægelser kunne ikke hver for sig modstå presset. - Markedsliberalisme og højrepopulisme var trængt langt ind i arbejderbevægelsen, det var nødvendigt at imødegå det med mobilisering, klare argumenter og alternativer til den markedsliberalistiske privatiseringspolitik, sagde Asbjørn Wahl For en stærk offentlig sektor I grundlaget for "For velfærdsstaten" hedder det, at det er en alliance mellem de kræfter i samfundet, som ønsker at udvide bredden og øge styrken i kampen mod privatisering, deregulering og markedsliberalisme - for en stærk offentlig sektor. - Gennem arbejdet har vi været med til at sprede analyser og argumenter. Det har givet resultater. Der er et stort behov for forklaringer på, hvad der sker og hvorfor i denne forvirringens tidsalder, sagde Asbjørn Wahl, som understregede, at det er vigtigt at holde fast på klare standpunkter og principper. - Vi fik mange "gode råd" - også fra folk i fagbevægelsen - om at dæmpe vores fuldstændige afvisning af privatisering og konkurrenceudsætning i kommunerne. "I kæmper en tabt kamp," fik vi at vide. Vi skulle hellere sikre de faglige rettigheder og medvirke til "gode processer" når konkurrenceudsætningen gik i gang i kommunerne. Vi afviste det, vi vidste, at det var privatisering og markedsorienteringen i sig selv, som var hovedproblemet, sagde han. Ifølge Asbjørn Wahl er det lykkedes alliancen at få vendt stemningen. - I dag mener et stort flertal af det norske folk det samme som os. Meningsmålingerne viser et klart flertal mod privatisering og mod konkurrenceudsætning. Et klart flertal er villig til at betale mere i skat, hvis det går til at styrke velfærden, sagde han. Ny kurs Norsk fagbevægelse har haft samme tradition som den danske med at give økonomisk støtte til arbejderpartierne i valgkampe, og mobiliserede for "sit" parti - især Arbejderpartiet. "For velfærdsstaten" er gået aktivt ind i valgkampe på en ny måde. De har ikke støttet et bestemt parti men i stedet kræve en ny politik. Vi vil pege på dem, som vil støtte vores krav, har parolen været.. - Det var nødvendigt at opbygge er folkeligt pres for at ændre politikken. Med vores velfærdspolitiske manifest mobiliserede vi for en ny politisk kurs. Mange af de krav vi stillede, kan jeg til min glæde genkende i de punkter i har lagt frem i "visioner for velfærd," sagde Asbjørn Wahl. Inspireret af erfaringer fra bla. kommunevalg gik alliancen sammen med LO og andre ind i valgkampen op til sidste stortingsvalg for at presse Arbejderpartiet til at gå ind for en centrum- venstre koalitionsregering. Det lykkedes, og de tre nuværende regeringspartier gik til valg på en antiprivatiserings politik og en offensiv velfærdspolitik. Tilbagerulning - Som bekendt vandt koalitionen valget, og den gjorde noget, som ingen regering i Vesteuropa har gjort siden markedsliberalismen gik i offensiven 1980. Den startede med at standse privatisering af jernbanen, den standsede privatisering af skolen, og den bevilgede flere milliarder ekstra til den lokale velfærd i kommunerne. Den trak tropper ud af Irak, og den genoprettede den arbejdsmiljølovgivning, som den forrige regering havde lagt i ruiner, sagde han. - Fagbevægelsen, "For velfærdsstaten" og de andre brede alliancer tager meget af æren for ændringerne i norsk politik, og vi tager det som udtryk for, at vi er på rette vej. Brede, gerne utraditionelle alliancer, selvstændig udvikling af en ny politisk kurs, mobilisering nedefra og pres på de politiske partier, er vejen frem, sagde Asbjørn Wahl. Efter morgengaven Efter morgengaven fra den nye regering er meget af energien gået ud af centrum-venstre regeringen, vurderer han. - Og mange af os er begyndt at efterlyse opfølgning på den nye kurs, som blev lovet. Vi har erkendt, at den nye regering er en mulighed - men kun en mulighed. - De sidste 20 år er meget magt flyttet fra parlamenterne til markedet. De kræfter vi er oppe imod er enormt stærke - ikke mindst uden for parlamentet. Vi har erkendt og erfaret, at de traditionelle politiske partier bøjer af for presset. - Derfor har vi også indset, at hvis vi skal have et brud med markedsliberalismen, så skal det politiske pres opretholdes, også efter at en regering er kommet til magten. Vi er afhængige af en bred og aktiv bevægelse nedefra, sagde Asbjørn Wahl. (Artiklen ligger på Faglig Ansvars hjemmeside www.fagligtansvar.dk) Tilbage til oktober 2006