Læs op Udskriv $name Det handler om mennesker - ikke sygefravær i dage og procenter Social- og sundhedsmedarbejderne har næsten altid haft et højere sygefravær end andre faggrupper. Lene Sillasen, administrerende direktør for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, peger på, at det er nødvendigt at forbedre ledelsesområdet, det fysiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel, hvis det skal lykkes at mindske sygefraværet. Af Lise Lotte Blicher Bendtsen I virkeligheden er det ingen nyhed, at sygefraværet i Københavns Kommune er højt, heller ikke at det især er social- og sundhedspersonalet der rammes. Det er derimod nyt, at personalets vilkår har fået en central placering, når kommunalpolitikkerne vedtager budgetter. Sådan lyder vurderingen fra Lene Sillasen, der tiltrådte som administrerende direktør for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune tilbage i foråret. Et faktum som hun som øverste forvaltningschef ikke ser ud til at begræde. Forståeligt. Infoa har besøgt Lene Sillasen på hendes kontor, på første sal på Københavns Rådhus. Et hus, der med sit tårn stikker op over byens hustage. - Det er lykkes os at få vilkårene for personalet til at blive et politisk interessefelt. Når du ser på budgettet, ligger personalevilkår inden på top 10. Penge som vi blandt andet bruger til kompetenceudvikling, forklarer Lene Sillasen. Har du et overblik over alle de ting, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sat i gang for at reducere sygefraværet? - Ja, jeg har et groft overblik. Men det er i virkeligheden fordi jeg tænker på initiativerne som hovedkategorier. Vi forsøger nemlig at ramme flere ting på samme tid. Det handler ikke alene om sygdom, men også om den høje personaleomsætning, vanskelighederne med at rekruttere personale og at forbedre uddannelsesniveauet for vores medarbejdere. Krav, der har samme løsning, pointerer Lene Sillasen og fortsætter: - Det handler om, at vi skal blive bedre til ledelse. At sikre, at vores medarbejdere ikke bliver nedslidte og at vi har arbejdspladser, hvor folk trives, så de synes det er sjovt at gå på arbejde. Dilemmaer skal konfronteres Lene Sillasen er ikke i tvivl om, at mange ting er med til at påvirke medarbejdernes sygdomsbillede. Men hvis hun skal pege på en ting, der er vigtigere end alt andet, så er hun ikke i tvivl. Faglig supervision er med hendes egne ord kæphesten. - Supervision er vigtig, for der vil altid være dilemmaer, der skal vendes. Vi skal sætte det i system. Vi har i alt for mange år forsømt at have faglig supervision som måden at arbejde på i sektoren. Men de opgaver, som vi har, kalder på, at vi drøfter, hvordan vi gør tingene sjovere og bedre. En arbejdsform, hvor der også skal være plads til fejl, understreger Lene Sillasen. Og der er allerede sket væsentlige forandringer ifølge Lene Sillasen. - Vi har fra siden marts 2007 haft et tilsyn, hvor læring fylder mere end kontrol. Nu måler vi meget mere på kernen i omsorgen og plejen, modsat tidligere hvor vi primært målte på hvor syge borgerne var og medicineringen, siger en stolt Lene Sillasen. Hvad siger arbejdspladserne til den nye kontrol? - De elsker det. Især lederne, der er glade for at metoden er langt mere nærværende og forudsigelig. Jeg tror, at det er lykkes for os at lave noget, der både varetager borgernes tarv og som samtidig er fremadrettet, forklarer Lene Sillasen. Ét tiltag ud af mange Hvorfor valgte I at afholde en konference om sygefravær i januar 2007, uden deltagelse af de medarbejdere som det hele handler om? - 24 timers konferencen var ment som én brik i et puslespil. Ikke den vigtigste, men en eksperimenterende brik. Om du vil - toppen af isbjerget, siger Lene Sillasen og fortsætter: - Langt vigtigere brik er den systematiske kompetenceudvikling som vi har fået etableret med Københavns Sundhedsakademi. Her har vores medarbejdere mulighed for at tage efteruddannelse. Efter to kurser efter eget valg og den obligatoriske kommunikationsuddannelse, får de et kursusbevis - også kaldet SCOOP-beviset - som giver en fuldtidsansat et årligt pensionsgivende løntillæg på 4.062 kroner før skat. Nogen vil måske sige, at lidt over 4.000 kroner ekstra om året, det er ikke meget? - Ja, men det er jo svært. For det er selvfølgelig et spørgsmål om bevillinger fra statskassen til kommunerne. Jeg anerkender, at løn er vigtig for vores ansatte. Derfor omsætter vi også alle de lønmidler som vi har i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hurtigt og effektivt, konstaterer Lene Sillasen. En anden ny og vigtig brik er ifølge Lene Sillasen SYFO, som står for Sygefravær og Forebyggelse. Her kan de ansatte i hjemmeplejen og plejehjemspersonalet nemlig få hjælp, når de har ondt i livet. Uanset om årsagen er problemer på arbejdet eller om det er privatlivets problemer der tynger. Anonymt vel og mærket. - Ideen med rådgivningen er, at man i kigger på det hele menneske. Det private som det arbejdsrelaterede, for at sikre fortsat udvikling og nærvær på arbejdspladserne, pointerer Lene Sillasen. Færre sygedage i Hjemmeplejen Lene Sillasen har med sikkerhed løftet sløret for de mange personaletiltag før. Talen fortsætter, alt imens kommunens mange projekter kæmper for en navigationskurs i strømmen af ord. Sygefraværet i Hjemmeplejen er faldet. I 2006, 3. kvartal lå den på 8,6 procent, og er nu dalet til 7,3 procent i 3. kvartal 2007. Det er især langtidssygefraværet, der har fået et hak nedad. Tilfredsheden er tydelig. Med Lene Sillasens ord, så er det netop langtidsfraværet, der er sværest at ændre på. Især når der er tale om en branche som hjemmeplejen, hvor nedslidning, kræft og andre alvorlige sygdomme er med til at presse sygefraværet op. Men der er også... Sygefraværsstatistikker, der bruges som ledelsesværktøj, og hvor store forskelle i sygefravær bliver gået efter i sømmene. Er et højt sygefravær udtryk for brækkede ben? Eller andre tilfældige sammenfald? Det handler ifølge Lene Sillasen om at se nuanceret på tallene. Hvad er op og hvad er ned, for et højt antal sygedag kan være en blanding af mange ting. Og så var der lige MED-udvalgene (Medindflydelse og Medbestemmelse, red.), der for kort tid siden afløste de gamle samarbejds- som sikkerhedsudvalg. Udvalg som Lene Sillasen har store forventninger til. - Jeg tror også meget på MED-udvalgene, hvor vi vil komme til at have arbejdsmiljø og samarbejde som omdrejningspunkt for arbejdet, slutter administrerende direktør Lene Sillasen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Sygefravær i Københavns Kommune i 2006: - Den gennemsnitlige medarbejder havde et sygefravær på 19,6 dage. - I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen lå det gennemsnitlige sygefravær på 22,7 dage. - Social- og sundhedsmedarbejderne havde derimod et gennemsnitligt sygefravær på 27,1 dag. - Sygefraværet varierer fra arbejdssted til arbejdssted. Enheder med mest fravær har tre til seks gange mere fravær end enheder med mindst fravær. - Det samlede fravær i Københavns Kommune var 1,6 dage højere end i nabokommunerne i det tidligere Københavns Amt. Kilde: Lavere fravær i Københavns Kommune - bedre trivsel er vejen, november 2006. Tilbage til infoa nr. 10 - 2007