Læs op Udskriv $name Klippekort og lønløft på Sundhedsakademiet Den nye efteruddannelse for social- og sundhedspersonalet i Københavns Kommune skal give ekspertise, anerkendelse og status. Andre kommuner kigger København over skulderen Af Ulla Nygaard I 2007 har Københavns Kommune haft 1.100 social- og sundhedsmedarbejdere på efteruddannelse inden for et nyt klippekortsystem. Københavns Sundhedsakademi er et virtuelt uddannelsessystem - det vil sige uden mursten på en enkelt adresse, men med efteruddannelsesforløb forskellige steder. Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der holder snor i de mange uddannelsesaktiviteter, og som giver arbejdspladserne økonomi til at sende medarbejdere på efteruddannelse. Når en medarbejder har været igennem sit tredje forløb, udløser det et SCOOP-bevis og et løntillæg på 4.062 kroner årligt. - Vi ønsker at give medarbejderne på ældreområdet mere ekspertise, højere status og mere anerkendelse. Vi oplever, at andre kommuner er interesserede i vores akademi, fordi de også ønsker at investere i deres medarbejdere. De har interesse i, at det er bygget op som et business akademi og at det er brandet, siger projektleder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Gitte Meltofte. Penge følger med Klippekortsystemet giver kompetenceløft, og det udløser et Scoop bevis og en lønforhøjelse efter tre efteruddannelsesforløb. Medarbejdere kan vælge to forløb efter eget ønske i samråd med deres leder, og de skal tage et tredje obligatorisk forløb, for at opnå Scoop beviset. Den obligatoriske forløb er "Personlig udvikling" og indeholder områder som kommunikation, samarbejde og faglig formidling. Efteruddannelsen etableres inden for arbejdsmarkeds-uddannelserne. - Sundhedsakademiet er blevet permanent. Vi har fået varige midler og kan fortsætte ud over de tre år, som oprindeligt var planlagt frem til udgangen af 2009, siger Gitte Meltofte. Der er tilført ekstra 10 millioner kroner i 2008 til klippekortordningen som følge af budgetforliget. Stor interesse Alle uddannelsesaktiviteter i klippekortordningen bliver betalt og arbejdspladsen får vikardækning, når medarbejdere efteruddannes. Elevgodtgørelsen bidrager til vikardækningen. - Fremover vil arbejdspladser, der bruger klippekortet, også få betalt det løntillæg, som SCOOP-beviset udløser, oplyser Gitte Meltofte. Den nye efteruddannelsesindsats giver et mere samlet overblik over kompetenceudviklingen inden for social- og sundhedspersonalets område. Klippekortet er sat i værk fra starten af 2007, og der går tid før systemet bliver kendt og accepteret. - Vi kan høre, at det er blevet kendt, og at ledere og medarbejdere gerne vil gøre brug af det. Systemet er nemt at håndtere, siger Gitte Meltofte. På hjemmesiden www.sundhedsakademiet.kk.dk kan man se, hvordan det foregår og tilmelde sig via et link. Kompetenceudvikling starter med den årlige MUS på arbejdspladsen. Udvælgelse af de to valgfrie uddannelsesforløb foretages af medarbejder og leder i fællesskab. De kan aftale ud fra det, som arbejdspladsen har brug for og/eller ud fra medarbejderens ønsker og interesse. - Vi har ingen snæver fordelingsnøgle, så arbejdspladsen kan bare ønske. Efterspørgslen er meget varieret, men mange har stor interesse i at videngøre ældreområdet. Man fornemmer, at daglejertænkningen er på vej ud, siger Gitte Meltofte. De første beviser De første SCOOP-beviser er blevet udstedt af Københavns Kommune, og deltagerne har ud over beviset også fået et lønløft på 4.062 kroner (i 2007-priser). Mange er endnu undervejs og har taget første eller andet forløb, og har dermed fået første og andet klip i klippekortet. Tilbage til infoa nr. 10 - 2007