Vi har smagt på marcipanen

Af Pernille Frederiksen, Fysioterapeut, certific. Personlig Træner & studerende på Cand. Scient. San.-uddannelsen v. Odense Universitet.

EN af de hyppigste oplevelser, jeg har haft som træner er, at folk. der starter på at dyrke motion, kun bibeholder deres motivation kortvarigt.

Den typiske barriere for folk er urealistiske forventninger til resultatets størrelse og art i forhold til den tid og indsats, de vil investere.

Og det er vel kun ganske naturligt, at langt de fleste nybegyndere ikke har nogen fornemmelse af disse elementers indbyrdes betydning. Men at få afstemt disse forskellige elementer i forhold til hinanden, inden man går i gang, er i virkeligheden nøglen til den gode start og den vedvarende motivation, der resulterer i, at motion bliver en varig ingrediens i din livsstil.

Livsstilen anno 2007
NUTIDENS dagligdag og livsstil er præget af, at vi skal nå det hele på den halve tid.
I vores privatliv som i vores arbejdsliv har teknik i høj grad erstattet de dagligdags- og arbejdsfunktioner, der vil tage for lang tid at udføre på manuel vis.

Størstedelen af os vedligeholder ikke længere vores krop gennem vores almindelige dagligdags liv. I stedet skal vi nu tage os tid til at vedligeholde vores krop ud over, hvad vores dagligdag i forvejen kræver tid til: søvn, arbejde, madlavning, børn osv.

Vi er stressede som aldrig før, fordi vi skal yde mere og mere for at følge med den rivende industrielle og videnskabelige udvikling samtidig med, at vi selv stiller større og større krav til vores livskvalitet og stræber efter en konstant følelse af lykke.

Derfor indebærer det, at motion er en meget bevidst prioritering, valgt af den enkelte med fravalget af noget af alt det andet, vi også gerne vil.

Motion er en prioriteringssag, men for at prioritere noget skal man have en bagvedliggende motivation. Noget der driver os til at vælge det ene frem for det andet.

Mageligheden
SÅ ER DER mageligheden. "Vor tids største samfundstrussel", har jeg læst et ægtepar udtale sig, der havde kørt Central-Asien rundt i en 2CV. Og jeg er tilbøjelig til at give dem ret.

Som fysioterapeut og tidligere behandler på klinik, var det min oplevelse at mange menneskers opfattelse af deres krop er, at den udelukkende skal være et behageligt sted at være og, at den holder sig selv ved lige til langt op i alderen uden at man skal yde nogen målrettet indsats for det.

Jeg har tit hørt adskillige patienter udtale sig med irritation i stemmen: "Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal døje med rygsmerter (eller lign.) i min alder!" Og det er vel og mærke folk i 30'erne og 40'erne, der ingen motion dyrker eller ikke har gjort det i årtier. Al ubehag og smerte er en dårlig ting, og noget man skal undgå, og opstår det, "så må lægen da kunne gøre noget".

Sågar det ubehag og den ømhed der er forbundet med træning, og som er ganske naturlig, tager mange afstand fra og vil helst undgå. Det har jeg som træner og fysioterapeut oplevet som en stor barriere mod at opnå resultater.

Vore dages forståelse af vores krop, hvad den er skabt til, og hvordan vi holder den stærk er i mine øjne meget i uoverensstemmende med virkeligheden, og der ligger for sundhedssektoren en stor informativ opgave i fremtiden.

Jeg mener, at viden og forståelse er vejen til, at vi vil integrere og prioritere motion i vores liv, og at den indsigt sammen med oplevelsen af velvære og bedre helbred, når vi er i gang kan udgøre motivationen for os.

Motivation
Motivation ligestilles i ordets forstand med "bevæggrund" eller "drivkraft". Dvs noget der fører dig til at beslutte og siden handle på en given måde.

Og denne bevæggrund eller drivkraft kan have vidt forskellige udspring. Motivations psykologien nævner emner som: social og emotionel adfærd, dvs beslutninger og handlinger baseret på en samfundsmæssigt passende adfærd, på en norm.

Eller belønnende adfærd fx den accept eller ros du får fra omgivelserne når du fortæller at du træner, eller den beundring mange spejler sig i når nogen kigger efter én, fordi man har en pæn krop.

Bevæggrunden kan også være baseret på følelser. Det kan være frygt opstået af skræmmekampagner i medier om sygdom og død, eller klar besked hos lægen om konsekvenser af langvarig inaktivitet.

Endelig er der de homeostatiske motiver, dvs. en fysisk bevidst eller ubevidst trang opstået af kroppens kemiske miljø. Et eksempel herfor kan være det velvære opnået ved produktion af kroppens eget lykkehormon "endorfiner", som man oplever når man træner og som man kan komme til at føle sig afhængig af.

Alle typer af bevæggrunde kan medføre en stærk motivation, men man kan med god grund formode, at motivation frembragt af positive lystprægede følelser vil resultere i længere varighed. Her vil jeg nævne det fysiske velvære som for mig at se er den eneste rigtig gode og vedvarende motivation for at dyrke motion.

De fleste øvrige bevæggrunde har fundament i negative følelser såsom: utilfredshed med sit udseende eller sin vægt, frygt for sygdom eller dårlig samvittighed over sin inaktivitet. De kan dog nok i perioder supplere den grundlæggende positive motivation (velvære) og dermed have en effekt, men i sig selv er det min oplevelse at de kun er kortvarige.

De fleste oplever at deres motivation er svingende i perioder når andre ting i dagligdagen kræver særlig opmærksomhed. Og det tror jeg er uundgåeligt, og derfor noget man skal vide og prøve at acceptere når det opstår, men også overvinde ind imellem så man ikke går helt i stå.

Her er mit bud på hvordan du får en god start:

1. Overvej nøje hvilken motionsform, du tror er noget for dig.
Hvilken måde kan du lide at bevæge dig på?

Hvad er muligt i forhold til dit øvrige liv og din tid til rådighed?
Kan du bedst lide at:

-cykle, svømme, gå, ved spil og leg, løb?
Er det:

-i vand, på land, i luften?
-med eller uden fart over feltet?
-alene eller i selskab af nogen (hold, ven/veninde eller partner)?
-med faste træningstider eller når du kan/vil?

Prøv at komme på nogle motionsformer, der i så høj grad som muligt forener dine ønsker og præferencer med hvad der lader sig gøre der hvor du bor eller arbejder så tiden ikke bliver en negativ faktor. Men lad ønsker og præferencer være det absolut vigtigste.

2. Undersøg hvad og hvor denne motionsform udbydes og kontakt dem evt. for at få råd og vejledning om hvilke muligheder der er for dig/jer og hvordan man kan komme du gang.

Lån evt. en bog om denne type motion. Hvad går det ud på og hvad kan den gøre af godt for dig? Skal du træne hjemme, så få fat i noget litteratur der indeholder træningsprogrammer der passer til dit niveau.

3. Vær tålmodig i opstarten selvom du måske føler dig træt og brugt de første par uger, vær tilfreds med at være kommet i gang og hold fast i at du skal af sted en gang eller 2 om ugen.

Lad være med at ville lave drastiske ændringer i din livsstil fra start, så vær påpasselig med at tage hul på kostomlægning, rygestop og motion på én gang.

4. Begynd langsomt derefter i det små at integrere anden motion i din hverdag:
-tag cyklen på arbejde
-lav en fast ugentlig tur i svømmehallen
-en gåtur ud i naturen med familien eller bare en lille tur omkring blokken efter
Aftensmaden

Ting som udover at give god motion faktisk også giver dig et åndehul fra hverdagens jag, giver tid til at mærke din krop og dens stigende energi og velvære og samtidig nyde det evt. ekstra samvær med familien.

Du kan f.eks. også anskaffe dig en skridttæller, og over en uges tid prøve at skrive op, hvor meget du går dagligt uden nogen ekstra indsats. Så kan du efterfølgende sætte dig et mål, der ligger nogle tusinde skridt over det pr. dag, sådan at du vil være mere tilskyndet til at lade bilen stå eller tage trapperne ind imellem.

Husk at pulsen og pusten skal op og svenden frem på panden i ca. ½ time om dagen for at du får fuldt udbytte af alle motionens gavnlige virkninger.

5. Prøv med tiden at finde det rigtige leje for dig i forhold til hvor meget tid du kan og vil prioritere at bruge på motion og put så vidt muligt motionen ind på tidspunkter og måder, der ikke kræver omfattende omlægninger i hverdags-, arbejds- og familieliv. 2-3 timer om ugen sammenlagt er nok og det bliver det jo hurtigt til med en tur i svømmehallen, en lang gåtur og cyklen frem og tilbage på arbejde.

6. Accepter at din motivation sandsynligvis er mere eller mindre i perioder. Og så er lidt bedre end ingenting. Afprøv andre og lignende former for motion, hvis det bliver trivielt eller varier evt. efter årstid.

Tilbage til infoa nr. 1 - 2007