Internatuddannelse med fokus på hjerneskade

Seks bosteder fra hele landet udbyder i samarbejde en tværfaglig internatuddannelse med fokus på hjerneskadeområdet.
Første hold startede i november sidste år, og infoa var med på sidste modul i november i år. Tilbage er nu, den afsluttende opgave, som skal afleveres i marts.

Af Merete Astrup

Det er stort. Tænk at få lov til at fordybe sig fagligt oven i købet sammen andre, der arbejder med hjerneskadede mennesker på samme type institutioner.

Man kan høre den berømte knappenål falde på gulvet i undervisningslokalet i Odense.
Dagens emne er evalueringsteori, og de opmærksomme kursister er social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, ergoterapeuter og sygeplejersker. De kommer fra seks bosteder på Sjælland og i Jylland.

Lad os bare afsløre med det samme, at der er enighed blandt de 20 kursister om, at uddannelsen har givet dem et personligt og et fagligt løft.

Denne uddannelse overgår langt andre kurser fordi den er tilrettelagt som den er.

Skærper sanserne
Jeres udsendte plukkede i deltagerskaren, og fik nogle bud på hvorfor, og hvad der er så godt ved denne internatuddannelse.

- Det er spændende og givtigt at møde kolleger fra andre bosteder og udveksle erfaringer og ideer. Vi har fået løftet niveauet på det tværfaglige arbejde, mener Anne Luna der til daglig arbejder på Lions Kollegiet i København. Alene det at høre om, hvordan man gør andre steder sætter noget i gang.

Det er noget med, at uddannelsen sætter teori på det, personalet gør i forvejen. Det giver nogle aha oplevelser og en ny forståelse.

- Jeg tror, at vi får en synergieffekt frem, siger Anne Luna.
Kursisterne er blevet "bombarderet" med viden fra forskellige vinkler.
Allerede midtvejs i uddannelsen gav den nye viden bonus, ved at prøve teorier af.

- Jeg begyndte da, at tænke over det, jeg gjorde på en anden måde, siger Britta Pedersen, også fra Lions Kollegiet.

- Vi får jo skærpet sanserne på nogle områder. For eksempel har jeg fået meget fokus på de pårørende. Når vi synes, vi gør det hele så godt, og plejer og passer, så har en pårørende helt naturligt mere fokus på det, vi ikke gør. Det lyder enkelt, men nu har jeg nogle nye værktøjer med mig, lyder det fra Anne Luna.

Maj- Britt Nielsen og Anne Andresen fra henholdsvis Rødbo og Taxhuset er enige.
- Personligt er det spændende at fordybe sig.

Jeg har altid interesseret mig for at læse mere om hjerneskader og opsøgt litteratur. Jeg tror, at det er en livsstil at arbejde inden for her område, og så er det fantastisk at få lov at får en uddannelse som denne her, siger Maj- Britt Nielsen, social- og sundhedsassistent.

- På uddannelsen suger vi til os hos hinanden og de andre. Vi bruger den viden, der ligger på bostederne, og jeg tror, at vi får et godt netværk med de andre bosteder, supplerer Anne Andresen, social- og sundhedsassistent

Diplom niveau
For alle kursister er der tale om at få en overbygning på den grunduddannelse de har i forvejen.
Internatuddannelsen er tværfaglig, og henvender sig til ansatte der har social- og sundhedsassistentuddannelsen og opefter.

Det vil sige pædagoger, ergo- og fysioterapeuter og lignende uddannelser. Og alle skal have haft mindst to års praktisk erfaring inden for hjerneskadeområdet efter gennemførelsen af uddannelsen.

Lene Bregengaard, cand.pæd. der til daglig er ansat på Lions Kollegiet, er uddannelseskoordinator. Hun fortæller, at man har lagt undervisningsniveauet dér, men selvfølgelig tager udgangspunkt i de forskellige uddannelsesniveauer, som deltagerne har med i rygsækken
- Vi prøver at ligge på niveau som et diplomfag, siger hun.

Bostederne har tradition for interne uddannelser tværfaglige som monofaglige.
Men denne internatuddannelse er den første fællesuddannelse. Det er en specialist uddannelse som opfølgning på grunduddannelsen.

Karin Gamborg Andersen, sygeplejerske på Røde Kors Trænings- og bocenter i Kolding:
- Uddannelsen er på èn måde spændende, fordi det hele er nyt. Der er aldrig lavet en sådan uddannelse for bosteder med fokus på hjerneskader. For mig er det en overbygning på min sygeplejerske uddannelse.

Det rigtig gode er at lære de andre bosteder at kende, fordi vi har et fælles arbejdsområde men er alligevel forskellige. Jeg har brugt tid på at udveksle erfaring og viden med de andre steder, og jeg forestiller mig, at vi bruger dette netværk efter, at vi er færdige med uddannelsen. Det giver også en samhørighed at være sammen og i så lang tid.

Karin Gamborg Andersen lægger endvidere vægt på den måde undervisningen er tilrettelagt på.
Det bakker hendes kollega på Røde Kors Trænings- og bocenter Eva Jensen op.

Hun er ergoterapeut, og kan godt lide, at der er praktik undervejs i uddannelsen.
- Det giver god mening at komme hjem og prøve nogle teorier af undervejs.

Og så kan jeg godt lide, at vi selv har indflydelse på undervisningen. Der har været plads til vores forslag ud fra, hvad vi mener at have brug for på hvilke tidspunkter.

Med på holdet er også Tine Christensen, social- og sundhedsassistent i Bytoften i Herning og pædagog Kristian Funch også fra Bytoften.

Tværfaglig teori
Alle lægger vægt på, at det er en tværfaglig uddannelse for bosteder. For som Kristian Funch siger:
- Jeg kendte godt de andre faggrupper, men ikke på det teoretiske plan.

Det gør jeg nu, det betyder, at vi kan samarbejde på en anden måde. På uddannelsen tager vi også nogle andre diskussioner, end vi gør i hverdagen. Her diskuterer vi mere overordnede ting. Jeg synes, det er spændende at få sat nogle samfundsmæssige aspekter. Vi får sat teori og baggrund på de handleplaner vi laver. Det er en styrke.

Også Tine Christensen er glad for, at det er en tværfaglig uddannelse for bosteder med hjerneskader.

- Som social- og sundhedsassistent er det en niche at arbejde i. På andre kurser om hjerneskader oplever jeg det meget bredt. Her er der deltagere, der arbejder med velfungerende hjerneskadede og meget svære hjerneskadede, fortæller Tine.

Det giver ikke den samme fordybelse, mener hun.
- På denne her uddannelse får vi et større fællesprog eller, vi forstår hinanden bedre selvom vi ikke har samme sprog, siger Tine Christensen.

Uddannelsen giver deltagere fra bostederne en fælles tilgang til det speciale, som arbejdet med hjerneskadede er.

- Der er en rød tråd i hele uddannelsen, siger Kristian Funch, det virker godt.
Dertil kommer, at det er en topmotiveret gruppe, der gennemgår uddannelsen.
Det vil de kommende deltagere også være, for kollegerne derhjemme er nysgerrige.
Jo flere der kommer igennem uddannelsen jo bedre vil arbejdet på bostederne blive.

- Vi kan også være med til at sætte fokus på hjerneskader, fordi vi bliver dygtigere, mener Tine Christensen.

Jo, i det hele taget skabe synlighed om arbejdet med hjerneskadede, mener de engagerede kursister.
I disse uger arbejder de hårdt på at færdiggøre deres afsluttende opgaver.

Formålet er en overbygning på den faglige uddannelse
Der lægges vægt på at styrke evnen til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret.

Uddannelsen er modulopbygget vekseluddannelse. Det betyder, at der bygges bro mellem teori og praksis, så erfaringer bliver inddraget i undervisningen, samtidig med at den teoretiske viden kan bidrage til at kvalificere praksis.

Uddannelsen er relateret til hjerneskadeområdets bo- og aktivitets- og rehabiliteringstilbud for moderat til svært hjerneskadede.

Internatuddannelsen løber over to år fordelt på seks moduler.
De seks moduler omhandler, Hjernen, samfund og etik, praksis, forholdet mellem teori og praksis, dokumentation og evaluering.

De seks undervisningsmoduler er tilrettelagt som internatophold, hvor hvert modul varer fire dage.
Man slutter med et afgangsprojekt og får et uddannelsesbevis.

Internatuddannelsen er udbudt af seks bosteder fra Det Kollegiale Forum, som er en landsdækkende sammenslutning af forstandere/ledere ved botilbud, aktivitetstilbud eller rehabiliteringstilbud for yngre fysisk handicappede medborgere.

De seks bosteder er: Bytoften i Herning, Dansk Røde Kors Trænings- og bocenter i Kolding, Jonstrupvang i Værløse, Lions Kollegiet i København. Lunden i Varde og Rødbo i Ballerup/Taxhuset i Høje Taastrup

Tilbage til infoa nr. 1 - 2007