Læs op Udskriv $name Anna ved aldrig hvem der dukker op Tre gange om dagen skal Anna Troelstrup have hjælp til personlig pleje, og hertil kommer den praktiske rengøring samt indkøb og vask. - De fleste er søde, men der kommer hele tiden nye, synes den 90 årige pensionist fra Københavns Sydhavn Af Ulla Nygaard Når Anna Troelstrup møder et nyt ansigt ved entredøren, spørger hun til, om personen har været der før. - Jeg ved, hvornår der skal komme nogen, så derfor ved jeg også, hvornår jeg skal lukke op. Men der kommer ofte en, som ikke har været her før, siger hun. Mindst tre gange om dagen lukker hun op for en social- og sundhedsassistent. - De kommer og ser til mig, de drypper min øjne og hjælper med strømperne, men ellers gør de ingenting, siger Anna med hentydning til den skarpe opdeling i serviceydelserne i Københavns Kommune. Hun får personlig pleje tre gange dagligt, hun får bad en gang om ugen, har sygeplejerske til at dossere medicin hver anden uge, får rengøring hver anden uge, får varer fra indkøbsordningen en gang om ugen. Får hentet vasketøj hver fjerde uge og får det rene tøj leveret igen. Og så det løse. - En dag fik jeg nok og bad min niece aflyse alle besøg, så jeg kunne holde en fridag, fortæller Anna Troelstrup. Sin egen kok Anna Troelstrup laver selv mad. Hun har tidligere fået maden bragt, men det er ikke godt nok til den 90 årige kvinde. Hendes egen varme mad er den bedste, og så bestemmer hun også selv, hvilken af de gode, gamle danske retter, menuen skal stå på. Hele formiddagen går med at lave mad og det tager på kræfterne, men det er også dejligt selv at magte madlavningen. Hvis vejret tillader det, kan Anna Troelstrup også selv komme på gaden og købe ind hos den lokale slagter. - Det er jo ikke til at få et ordentligt stykke flæsk til brunkål gennem indkøbsordningen, men så har vi slagteren, siger Anna, som ind imellem også får handlet varer gennem en bekendt i ejendommen. Men mest af alt benytter hun den indkøbsordning, som kommunen har tilbudt. - Vi bestiller varer om fredagen og får dem bragt om tirsdagen, fortæller Anna Troelstrup om indkøbsordningen. Det er en service, hun er nødt til at benytte sig af, selvom den betyder, at hun ikke selv kan se, dufte, føle og udvælge sine varer. Hurtigt lærer man som pensionist at købe ind til en hel uge ad gangen, for man skal helst ikke løbe tør, hvis man ikke som Anna har bekendte, der kan træde til. Få krav til hjælpen Anna Troelstrup nyder, at hun endnu magter nogle opgaver selv, ikke mindst madlavningen. Hun bager også selv brød, vasker selv sit hår og holder sit hjem nydeligt og ryddeligt. Men rengøringen magter hun ikke længere og må have hjælp. Det bliver aldrig så godt som det hun kunne engang, og der mangler også den mere grundige rengøring, f.eks. bag sofaen og gardinerne, fremhæver Anna. I det store hele er hun godt tilfreds med tilværelsen og hjælpen i dagligdagen. - Der kommer rigtig mange forskellige personer her. De fleste er søde, og jeg kan jo ikke undvære dem. Men når de sender en fremmed, ung mand til at bade mig, så bliver jeg ked af det, og beder om at få en dame, siger Anna Troelstrup. Det er efterhånden 28 år siden, at Anne Troelstrup forlod arbejdsmarkedet og arbejdspladsen LK Nes efter 32 år. Hun gik på efterløn som 63 årige i 1979. I alle pensionistårene har hun været alene, men er alligevel en del af en stor familie, som hun ser. Anna Troelstrup er også gerne med i lokale aktiviteter. Hun undværer kun bankospillet hver 14 dag, når vejret er for dårligt til at gå på gaden. Hun deltager i flere beboeraktiviteter - lige på nær den ugedag, hvor hun får hjælp til at komme i bad. Tilbage til infoa nr. 2 - 2007