Læs op Udskriv $name Løndrys i flere kommuner 7000 kr. mere om året til nyansatte i Rødovre Kommune, foreslår enhedslistens repræsentant i byrådet. Dermed følger han den trend der for tiden hersker i nogle kommuner, for at lokke medarbejdere til ældreplejen. Fællestillidsrepræsentant i Rødovre Kommune, Heidi Kelm Jensen er ikke imponeret. Af Merete Astrup - Nu tror jeg slet ikke, forslaget bliver vedtaget i byrådet, siger Heidi Kelm Jensen, men jeg mener heller ikke, det er den vej vi skal gå. Vi skal have hævet grundlønnen. Vi skulle i virkeligheden starte på den løn, der er vores slutløn. Det ville betyde noget. Men det er lige så vigtigt, at der gøres noget ved de dårlige arbejdsforhold. Jeg tror ikke på, at vi bliver lykkeligere ved at få 1000 kr. mere om måneden, når vi samtidig knokler os i stykker. Heidi Kelm Jensen er ildsjæl og med jobpatruljen ude på mange arbejdspladser, og her mødes hun også med kravet om mere i løn. - De siger alle sammen, at de vil have mere i løn, men de siger ikke, hvor meget de vil have. De vil bare have noget, fortæller Heide Kelm Jensen. Efter hendes opfattelse er de småbeløb, der drysses ud i kommunerne intet i forhold til de dårlige arbejdsforhold, de ansatte i ældreplejen har. Et par stykker måske - Men argumenterne for at give de beløb, er jo netop, at der skal komme flere hænder i ældreplejen, tror du ikke det sker? - 700 kr. om måneden er da penge, så der skal nok komme nogle. Men forslaget i Rødovre handler kun om de nyansatte. De af mine kolleger, der har arbejdet i plejen i mange år, får ikke noget. Jeg mener, at det er grundlønnen, der skal hæves generelt, hvis det skal virke, siger Fællestillidsrepræsentanten og fastholder, at arbejdsmiljø og lønnen hænger uløseligt sammen. - Hvis folk kan gå glade på arbejdet, så tror jeg at lønnen betyder mindre. Det er også det jeg hører, når jeg spørger ind til mine kolleger. Sygefravær og brug af vikarer belaster både de ansatte og budgetterne. Heidi Kelm Jensen har et bud: - Hvis man kører med en overnormering på en eller to medarbejdere, så skal man ikke bruge penge til vikarer, når der er sygdom. Personalet kan få den fridag, de har brug for. Der vil være mere tid i hverdagen, så ingen behøver hænge med røven i vandskorpen. En overnormering vil tjene sig selv ind i den sidste ende både økonomisk og ved et bedre arbejdsmiljø. Tilbage til infoa 2 - 2007