$name

Mens vi venter på kvalitetsreformen


 
Debatten om velfærden og ældreplejen er aktuel frem til sommer, hvor regeringens bebudede kvalitetsreform ser dagens lys. På et gå-hjem-møde var der indslag om at inddrage personalet i forandringer, om at sætte de ældre i centrum for indsatsen og om indførelse af sundhedskoor­dinatorer 
  
Af Ulla Nygaard  

Gå-hjem-mødet om sammenhængende service i ældreplejen blev holdt i Regionernes Hus og havde deltagere fra mange fagområder inden for ældreomsorg, ældrepleje og forskning.

Arrangøren var FOKUS - Forum for Kvalitet og Udvikling i Offentlig Service - og mødet var et af seks debat­møder, som holdes vinter og forår parallelt med regeringens temamøder om velfærden og den bebudede kvalitets­reform.

Christine Swane, som er forskningsleder og direktør i EGV Fonden, var en af tre oplægs­holdere. Hun talte om ældreservice og -pleje som en rehabiliteringsproces, hvor nøgleordet er sundhedsfremme.
- Men den proces er systemerne ikke klædt på til.

Løsningerne kan være vidt forskel­lige på problemer, som synes ens, men det er svært for systemerne at kapere.

Den ældre skal i centrum for de ydelser, det offentlige tilbyder, hvis indsatsen skal lykkes.

Christine Swane har fulgt demensområdet i mange år og talte blandt andet for at udnytte de ældres egne ressourcer for at skabe sammenhæng i servicen.

- Når vi oplever, at livet hænger sammen, gør det livet mere værd. Vi skal opstille mål sammen med borgeren, det er det, der står i loven. Så det er jo bare at gå ud og gøre det, sagde hun. 
 
De sårbare grupper
 Socialdirektør i Frederiksberg, Jesper Zwisler, så en udfordring i at skabe sammen­hæng på tværs af fagområder og forskellige systemer i den offentlige service. I Frede­riksberg Kommune har man oprettet seks stillinger som sundhedskoordina­torer, der skal arbejde i forhold til ældre og alle andre grupper.

- Sammenhæng og tværfaglighed er en af vores helt store udfordringer i ældre­servi­cen fremover, hvor også krav og forventninger bliver større, sagde social­direktøren.

Overfor Infoa præciserer Jesper Zwisler, at sundhedskoordinatorerne først og fremmest skal hjælpe sårbare grupper, mens de almindelige ydelser helst skal køre som hidtil i de gængse rammer.

- Men vi lærer noget om vores organisation i kraft af sundhedskoordinatorerne, og de viser, hvor vi kan gøre ting bedre. En midtvejsevaluering af deres indsats viser desuden, at borgernes vej igennem systemerne synes lettere, siger socialdirek­tøren.
 
Byg et job
 Fra Helsingør Kommune gav chefen for hjemmeplejen, Karen Marie Myrndorff, et indblik i, hvordan man her skaber større sammenhæng i ældrepleje og -service. Kommunen er gået fra topstyring til medarbejderdeltagelse i forandrings­processer.

- Det største problem for ældreplejen og -servicen er manglen på medarbejdere. Derfor er vores mål at fastholde og rekruttere medarbejdere. Vi bad vi dem, der står med problemerne i dagligdagen, byde ind på, hvad der skal til for at opnå det, og vi  fik mere end 20 forslag til forandringer, sagde hun.

Hjemmeplejechefen fortalte om en af de konkrete forandringer i Helsingør, nemlig indførelse af 12 timers vagter i fire grupper med hver seks medarbejdere.

Det er medarbejdernes egen idé til at skabe bedre sammenhæng og gøre jobbet mere attraktivt for dem. De arbejder med borgere, der skal serviceres mellem kl. 7.30 og 23.30, og som ved flere besøg gennem dagen serviceres af den samme eller få medarbejdere.
 
Der er to forskellige mødetider kl. 7.30 eller 11.30 og sluttider 12 timer senere. De nye arbejdstider bygger bro mellem dag- og aftenvagter, og mest af alt passer arbejdstiderne godt til medarbejdernes egne ønsker.

Nogle af dem er svenske og har lang transport til og fra arbejde. Personalet arbejder to-tre dage ad gangen og kun hver tredje weekend i denne ordning, som er godkendt af FOA-afdelingen lokalt.

- Ordningen er skabt af medarbejderne selv. Den betyder, at der kommer færre personer i borgernes hjem.

Den har desuden betydet lavere sygefravær og færre eksterne vikarer, sagde hun. Kommunens interne vikaror­dning bidrager også til, at borgerne får besøg af færre personer, og desuden er den billigere for kommunen.

- Vi har lært, at det er for dyrt at køre med topstyrede processer. De mødes af sygemeldinger og opsigelser. Derfor har vi valgt at bruge medarbejdernes egne ideer. 

Vi tror, at fremtidens løsning er, at man selv bygger et job inden for ældreplejen. , sagde Karen Marie Myrndorff, som også fremmede arbejdet med uddannelse og med at give området status.
 
Tilbage til infoa nr. 2 - 2007