Læs op Udskriv $name Ændringer i livet Om få dage sætter den 60 årige social- og sundhedsassistent sig i flyet til Grønland. Destinationen hedder Nuuk, og arbejdspladsen hedder Dr. Ingrids Hospital. Otte og en halv måned skal hun tilbringe i Grønland. Af Merete Astrup Om det var trangen til at lave større ændringer i sit liv, der stod øverst, eller det var lysten til at tage til Grønland, har Inger Trier Lind egentlig ikke helt præcis styr på. Men det var et lille bitte læserbrev i forbundsbladet Fag og Arbejde i december sidste år, der fik sat gang i den 60 årige social- og sundhedsassistent. - Det var Kirsten, der i et lille læserbrev spurgte "Hvordan kommer jeg til Grønland?" Og Kirsten fik et svar i bladet fra Ole. Så ringede jeg til Ole, og han forklarede mig, hvordan jeg fik kontakt til Dr. Ingrids Hospital, fortæller Inger Trier Lind. Egentlig har Grønland spøgt i hendes sind, siden hun i 60`erne mødte to grønlandske piger på efterskolen. Senere har Inger Trier Lind haft grønlandske patienter i sine job, og da hun var på opskoling på social- og sundhedsskolen mødte hun en grønlandsk pige. Hun droppede desværre ud af uddannelsen. - Jeg kunne dengang være kommet i praktik i fire måneder i Grønland. Det fik mig til at tænke. Jeg ville ikke derop alene i praktik, men tænkte, at det kunne være sjovt at arbejde deroppe senere, erindrer Inger. Noget stopper Årene gik, og så var det at Kirsten ville til Grønland, som Inger kunne læse i Fag og Arbejde. Tidspunktet var nærmest timet for Inger. - Jeg arbejdede på Skodsborg Plejehjem i Gentofte Kommune, og vi havde i oktober fået at vide, at det skulle lukke 1. april. i år. Så jeg tænkte: Noget stopper - noget nyt skal begynde. Hendes børn er voksne og klarer sig selv. Hun er netop fyldt 60 år, så hvis hun skulle nå at få opfyldt den gamle idé om at tage til udlandet og arbejde, skulle det være nu. Og hendes børn har ikke alene bakket hende op. De synes også det er godt gået, at hun springer ud i noget helt andet i hendes alder. Så det var bare om at kontakte Dr. Ingrids Hospital, som hun havde fået at vide, at hun skulle. Der var ingen stillingsopslag. - Det eneste jeg vidste helt sikkert var, at jeg ville arbejde på hospital. Jeg ville ikke på plejehjem, for der er mange af de gamle grønlændere, der ikke taler dansk, så det ville være en barriere for mig. Så jeg ringede bare op til hospitalet sådan en formiddag. Da mødte hun den første forskel mellem Danmark og Grønland, nemlig tidsforskellen. - Klokken var kun seks om morgenen, der er fire timers forskel, så chefsygeplejersken var ikke mødt endnu, fortæller Inger. Det lykkedes at få kontakt senere på dagen. - Hvad kan du? spurgte afdelingssygeplejersken, som er dansker, da jeg havde forelagt mit ønske om job. Jeg forklarede hende, hvad jeg kunne, og så kom spørgsmålet: Hvor længe kan du være her?" Inger holder en lille pause - det havde hun slet ikke overvejet, da hun ringede op. - Seks måneder sagde jeg bare uden videre. Fint sagde sygeplejersken, jeg sender de papirer du skal udfylde sammen med dit CV. Inger gjorde, som hun sagde, og sendte det hele afsted med posten. Efter seks dage undrede hun sig over, at hun intet hørte, for hun havde fået at vide, at hun ville få svar hurtigt. - Jeg hørte så noget om, at der havde været snestorm. Det fik mig til at styrte på biblioteket og læse en hel masse om Grønland. Samme dag fik jeg brev om, at jeg skulle fremsende ønsker til bolig. Det skyndte Inger sig at gøre, men igen måtte hun ruste sig med tålmodighed. Da hun ikke havde hørt noget efter 14-15 dage ringede hun til chefsygeplejersken igen. - Hun ville undersøge om mine papirer lå på en afdeling. Og så kom der besked på min mobil. De ville gerne have mig. Nu har Inger en kontrakt fra 15. maj 2007 til 31. august 2008. Så rykkede det hele tættere på. Inger ringede til Grønlandskontoret i Strandgade, som er den direkte linje til Ingers kommende arbejdsplads. Det er på Grønlandskontoret man skal ordne de forskellige forhold, som skat, bolig og andre relevante forhold. - Det har været rart for mig at kunne bruge Grønlandskontoret. Blandt andet fik jeg at vide, at jeg skulle sørge for at få et grønlandsk skattekort her i Danmark, det er nemmere. I det hele taget er der nogle ting, der er nemmere at ordne her end deroppe. Såvel som der er ting, der tager længere tid deroppe. For eksempel får Inger først at vide, hvor og hvordan hun skal bo otte dage før hun skal afsted. Men det kommer vel, for som Inger siger: - Det har ikke været sværere end, at det kan lade sig gøre. Sne i ansigtet Så var der lige det med vejr og klima, som hun skulle øve sig i. - Jeg fryser i forvejen meget, så det bliver nok værre. Men de dage hvor der var sne her, traskede jeg igennem store snedriver. Jeg sagde til mig selv, du bliver nødt til at vænne dig til at få sne i hovedet. Sådan har jeg gået og snakket med mig selv. Og så har jeg været en del i det grønlandske hus, for at mærke stemningen. Mange læste bøger er det også blevet til, og en af de bøger, der inspirerede Inger til at kontakte infoa, var bogen "Isdronninger." - Det er to kvinder, der krydser indlandsisen. Ikke fordi jeg på nogen måde sammenligner mig med dem, men bogen er en dagbog, og det var den form, der inspirerede mig til at skrive hjem om mine oplevelser, siger Inger. Og hun valgte sit fagblad som et helt naturligt sted at skrive. - Havde jeg ikke været medlem af FOA, havde jeg ikke læst Kirstens lille notits og svaret i Fag og Arbejde. Nu vil jeg gerne berige og inspirere andre kolleger til at få den oplevelse at arbejde i udlandet, forklarer Inger Trier Lind. Og det kan infoa`s læsere så glæde sig til. Som noget nyt bliver danskere, der skal arbejde på Dr. Ingrids Hospital inviteret på et tre dages kursus med overnatning. Betalt at hospitalet. Kurset handler alt sammen om at flytte til Grønland. Arbejdsforholdene, boligforholdene, den grønlandske kultur, og om det grønlandske sundhedsvæsen. Ideen med overnatningen er, at man kan lære hinanden at kende inden, man rejser afsted til den arbejdsplads, hvor man fremover skal være kolleger. Tilbage til infoa nr. 3 - 2007