Læs op Udskriv $name Løn, løn og atter løn Forventningerne til overenskomsten 2008 hos fagforeningens medlemmer er høj. Som i andre grupper af offentlige ansatte bliver de tre højst prioriterede krav: Løn, løn og atter løn. Det mener formand for FOA, Social- og Sundhed Palle Nielsen. - Sådan må det være efter resultaterne på det private arbejdsmarked, og de politiske udmeldinger, der har været siden i sommer. Af Merete Astrup Om seks måneder begynder overenskomstforhandlingerne for de ca. 525.000 ansatte i kommuner og regioner, der er samlet i forhandlingsfællesskabet KTO. Med overenskomstforligene og mæglingsforslaget på det private arbejdsmarked, er der lagt nogle interessante spor ud for forhandlingerne for de offentlige ansatte. - Baggrunden for overenskomstforhandlingerne 2008 er anderledes end i 2005, siger Palle Nielsen, og uddyber: - Dels er der resultatet på det private arbejdsmarkedet, og dels er der de politiske udmeldinger. Med lønstigningerne på det private arbejdsmarked, tager vi det næsten for givet, at vores medlemmer ikke bare skal have en almindelig lønudvikling. I forvejen halter lønningerne på det offentlige arbejdsmarked efter det private, så der skal nogle flotte lønstigninger hjem til vores grupper. Når vi dertil lægger de udmeldinger, som kom fra så godt som alle partiers sommermøde, om, at især vores faggrupper og især inden for ældreplejen var alt for lavt lønnet, så er forventningerne hos medlemmerne skruet op. Det er klart det synspunkt, vi får fra arbejdspladserne. Lokal løn på stand by Arbejdsgiverne må altså indstille sig på, at det bliver en dyr omgang. Lønkravet fra medlemmerne er ikke skabt ud af den blå luft. - Politikerne har jo været ved at falde over hinanden for at fortælle, hvor vigtige vores faggrupper er, og hvor ussel løn de får, i forhold til det ansvar de har, og det job de udfører. Så medlemmerne forventer nu, at politikerne træder i karakter, og sørger for at klæde de af deres forhandlere på, der skal sidde ved forhandlingsbordet, siger Palle Nielsen. Lønnen i sig selv løser ikke alle de problemer, der er på social- og sundhedsområdet med dårligt psykisk arbejdsmiljø, og dermed problemer med rekruttering og fastholdelse af arbejdskraften. Men der er status i løn, og på lavtlønsområdet betyder det meget, at lønnen hæves. - Vores job er jo ikke et kald, det er et fag. Folk vælger jobbet, fordi de gerne vil arbejde med mennesker, men det er et job, og det skal værdsættes og lønnes, lyder det fra formanden, som mener, at det skal kunne ses og mærkes. - Derfor skal der mere en almindelige lønudvikling til, siger Palle Nielsen, og han understreger, at lønnen skal hæves til alle. - Grundlønnen skal op. Ikke før den er hævet, kan der gøres plads til de lokale løndannelser, siger han. De kommunale arbejdsgivere, med Kommunernes Landsforenings chefforhandler Frederiksbergs borgmester Mads Lebech i spidsen, har meldt ud, at der skal mere lokal løndannelse til og mere fleksibilitet. Det tror Palle Nielsen ikke, at fagforeningens medlemmer er med på. - Mentalt har politikerne været med til at sætte lokal løndannelse på stand by hos vores grupper, når de så massivt har været enige om, at lønnen er for lav. Forudsætningen for at lokal løndannelse kan få næring er, at fundamentet er i orden. Og det er ikke i orden, så længe grundlønnen er for lav, lyder det fra Palle Nielsen. - I juni skal regeringen forhandle den årlige økonomiaftale med kommunerne og regionerne. Vil vi her se de første signaler til, hvad der bliver af penge til lønstigninger i 2008? - Ja, her skal det første slag slåes. Jeg er ikke i tvivl om, at finansminister Thor Pedersen (V) vil komme med styrepinden. Vi må fastholde de kommunale og regionale politikere på, at de ikke indgår aftaler, hvor der ikke er plads til ordentlige lønstigninger. Og vi vil tage resultaterne på det private arbejdsmarked som udgangspunkt. På barrikaden I denne tid holder fagforeningen medlemsmøder, hvor alle medlemmer er velkomne til debat om temaer og ønsker om krav, der kan fremsættes. Forud gætter Palle Nielsen på, at medlemmerne gerne vil se på forhold som trivsel og indflydelse på egen arbejdsdag, rekruttering og fastholdelse samt noget seniorpolitik. - Men jeg vurderer, at de ikke selv vil betale for at rette op på et dårligt arbejdsmiljø. For de synes ikke, at de selv har skabt det, siger han. - I nogle af forligene på det private arbejdsmarked, ligger der nogle interessante nyskabelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, samt bedre forhold for tillidsrepræsentanterne, tror du det er noget, der vil interessere medlemmerne? - Jeg er ikke i tvivl om at krav om bedre forhold for tillidsrepræsentanterne står højt hos dém. Det krav fyldte allerede meget i 2005. Og bedre forhold for dem, er jo en forbedring for alle medlemmerne, fordi tillidsrepræsentanterne får mere tid til reelt at opfylde de serviceløfter fagforeningen har udbudt. Og jeg tror også, at efteruddannelse vil interessere, men det vil også interessere, hvilke modeller man finder frem til og ikke mindst, hvordan de skal finansieres. - Der er et halvt år til at overenskomstforhandlingerne skal begynde. Hvad skal der ske fra nu af og indtil da? - Vi skal i dialog med medlemmerne. De skal fremsende krav, og jeg håber meget, at de vil bruge tid på det på arbejdspladserne. I august skal kravene udtages blandt dem, der er rejst. Det meget vigtige fra nu af, at vi holder gryden i kog, så ingen glemmer alle roserne som politikerne har meldt ud. Jeg tror det giver meget, hvis det er ude lokalt, at de går på barrikaden med læserbreve og møder, og hvad man ellers kan finde på. Det vil være godt, hvis alle føler, at de har været med. Og så har jeg en forventning om, at vores forhandlere går hele vejen - helt til stregen. Denne gang tror jeg ikke, at vores medlemmer er tilfredse med hensigtserklæringer, slutter Palle Nielsen. Tilbage til infoa nr. 3 - 2007