Læs op Udskriv $name Rekruttering i Malmø Rejseholdet i Brøndby Kommune rejste til Malmø en dag i februar i håb om at rekruttere svensk arbejdskraft til kommunens hjemmepleje. Det gav ikke helt det forventede resultat Af Merete Astrup Rejseholdet, som er et pilotprojekt i Brøndby, har til at opgave at rekruttere arbejdskraft ved at fortælle de gode historier om ældresektoren. Tidligere har Rejseholdet primært koncentreret sig om de ældste klasser i folkeskolen, for at motivere unge til at søge ind på social- og sundhedsuddannelserne. Med de blå gule Brøndby FC tørklæder svunget om halsen, og de gode erfaringer de har med svensk arbejdskraft på Vestegnens grønsvær, drog Rejseholdet over Øresundsbroen til en jobrekrutteringsdag, som den svenske arbejdsformidling i Malmø havde inviteret til. - Vi blev fint modtaget, med vores Brøndby halstørklæder, fortæller Anne Rottbøll, leder i hjemmeplejen Brøndby Nord. Hun synes dog ikke at de fik nok ud af dagen, for det var ikke meget arbejdskraft de fik med hjem. Børn med Længere Nord på har Helsingør Kommune bedre erfaringer. Her er der mange svenskere, der tager over Sundet og arbejder. - Med det i baghovedet mente vi, at vi i vores områder også kunne trække, siger Anne Rottbøll. Hun har dog ikke opgivet at forsøge igen. - I Malmø fik vi seriøse henvendelser fra seks personer, men kun en af dem har holdt ved. De ville alle sammen arbejde på plejehjem, og det mener Anne Rottbøll kan skyldes af arbejdsforholdene i den svenske hjemmepleje er meget dårligere end i den danske. - De tror, at den danske er ligesom den svenske, hvor der ingen rigtig uddannelse findes og hvor lønnen er meget ringe. De får et 7 ugers kursus, så er de hembeträt, og hjemmeplejen kører meget strammere end den danske. Der ud over tror jeg at det geografisk tæller med i den udkørende hjemmepleje. De er bange for at de ikke kan finde vej. Nogle af de svenske kvinder spurgte om de kunne tage børn med, og en del af kvinderne der var med var etniske minoriteter, der har en dårlig svensk baggrund, fortæller Anne Rottbøll. Hun mener endvidere, at eftersom det var Arbejdsformidlingen der var arrangør, kan man også tænke at de er de svageste på arbejdsmarkedet der er med. Men i hvert fald er der behov for at udbrede kendskabet til den danske hjemmepleje hos svenskere, som der er hos de unge danskere i Folkeskolen. Mentorcenter Anne Rottbøll arbejder videre og hun er blevet tilknyttet "Mentorcentret Øresund", og er i gang med at uddanne sig til mentor. - Mentorcentret skal sluse folk ind på det danske arbejdsmarked ved at udbrede kendskabet til de kulturelle forskelle der er mellem Danmark og Sverige. For der er faktisk store forskelle på nogle områder på arbejdsmarkedet, selvom vi er så tæt på hinanden. Mentorcentrets opgave er at finde indgange der kan lette adgangen til det danske arbejdsmarked, forklarer Anne Rottbøll, som i øvrigt selv bor i Sverige med sin svenske mand. Hun forventer sig en del af arbejdet i Mentorcentret. - Jeg tror vi kan gøre en del på uddannelserne. Vi lader folk få dømt deres uddannelses papirer på Cirius, og så tror jeg man kan opgradere f.eks, den svenske hembeträt på en eller anden måde. Vi må gå mange veje i rekrutteringen. Jeg tror der er udviklingsmuligheder. Hun fortsætter også samarbejdet med Arbejdsformidlingen i Malmø. Anen Rotbøll tilmelder også Brøndby Kommune til relevante messer der måtte være i det svenske naboland. Til stede på rekrutteringsdagen i Malmø var også Frederiksberg Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune, samt to vikarbureauer. Tilbage til infoa nr. 3 - 2007