$name

Klumme: Vejrpiger 

 
Og så til vejudsigten.
Danskernes fortrukne samtaleemne er vejret.
Og da jeg ikke rigtig kunne finde på noget til denne klumme, har jeg tænkt mig sådan lidt tilbagelænet af være med til at snakke om vejret.
 
Selvom debatten om kvindernes hovedbeklædning har ligget lige for, det indrømmer jeg.
Den har jo fyldt en hel del i de forløbne uger, og en klumme om tørklæder ville holde aktualiteten, også selvom den er skrevet meget lang tid før, I har infoa i hånden. For er der en debat, der er langtidsholdbar, er det debatten om tørklæder, som også har fået sit eget navn "tørklædedebatten" - så ved vi ligesom, hvad vi taler om.

Jo, der har været gang i et blafrende tørklæde i Enhedslisten og et designtørklæde hos De Radikale, men så er der lidt mere tekstil i en burkaklædt dagplejemor i Odense, som også dukkede op i maj. I parentes bemærket affødte det følgende udtalelser hos et par politikere, at skiftede hun da bare burkaen ud med et tørklæde, så ….
 
Så er det alligevel nemmere at forholde sig til vejret, som ud over at det bliver varmere og varmere fylder en stadig større del af sendefladen både i TV og radio. 
 
Der er virkelig service på med søde vejrpiger, der smilende toner frem på skærmen.
Og de skal da have tid, skal de.

7. 10 min fik vejret for eksempel 1. maj i TV-Avisen har en mediekritiker talt.
Det er godt nok lang tid at stå og fryse i Københavns Havn, trods klimaændringer har vi endnu ikke fået tropevarme.

Men DR har flyttet vejrpigerne (mand) ud på en husbåd i havnen. Der var åbenbart ikke plads til dem i det nye dyre Mediehus i Ørestaden.

Nå, men der står de så og smiler, mens de fortæller, hvad der sker på et rullende vejrkort, som vi alle kan se. Og har vi ikke forstået det, gør det ikke noget for til slut kommer femdøgnsprognosen i grafik med sol og skyer, regndråber, blæst og temperaturer, og vejrpigen gentager, hvad hun lige har sagt.
 
Det er nu ikke noget i forhold til Radioens P4 morgen. Her ringer studieværten mindst en gang i timen "Vejr- Anette" eller en anden vejrpige/dreng op, og studieværten fortæller, at studieværten har set ud af vinduet, at det regner, og spørger så "Vejr - Anette" om, det er rigtigt.

Hun må jo vide det, hun er metrolog, og minsandten om ikke hun bekræfter, hvad de morgenvakse studieværter har observeret.

De får sig så en rigtig sludder om vind og vejr.
Selvom "Vejr- Anette" siger at blæsten er noget kraftigere i dag end i går hænder det, at studieværten konkluderer, at vejret i dag bliver ligesom i går.

En gang som ikke så mange år siden fik vi en kort vejrudsigt i slutningen af Radioavisen og Tv-avisen.

Nu får vi lidt sludren og pludren i radiostudiet, og nogle, bevares flotte, vejrkort og nogle skærmtrolde på TV.

Det altså heller ikke så kompliceret at forholde sig til, som kvinders hovedbeklædning, og så er det mere hyggeligt omkring grillen.
 
Af Merete Astrup, Redaktør, infoa

Tilbage til infoa nr. 4 - 2007