Læs op Udskriv $name Lavere fravær - Bedre trivsel er vejen Overskriften er tyvstjålet. Det er nemlig titlen på en rapport om arbejdsmiljøet i Københavns Kommune, lavet af Arbejdsmiljøenheden. Rapporten har ikke alene en god titel, den er også et udmærket værktøj til at mindske det høje sygefravær. Det mener faglig sekretær i fagforeningen, Tage Christensen. - Men hverken kommunen eller cheferne bruger materialerne. Af Merete Astrup Københavns Kommune vil gøre noget godt for arbejdsmiljøet. Det var i hvert fald udmeldingen fra en 24 timers konference, som Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen var vært for i februar i år. Udfaldet var 21 bud på initiativer. Nogle kan sættes i værk straks, andre skal der bruges lidt mere forberedelse på. Et af de bud, der var fokus på i medierne, var bedre forhold for B- mennesker. De skal simpelthen have mulighed for at møde senere, så får man mere ud af dem. Det fik Tage Christensen på banen med et udsagn om, at der er spidsbelastninger i løbet af arbejdsdagen, hvor der skal være fuld bemanding. Spidsbelastning er blandt andet om morgenen, når de ældre skal op af sengene. For at gøre den færdig. - Jeg mener, at der allerede er problemer med at få de ældre ud af sengene om morgenen, fordi der er sygdom og mangler hænder i plejen. Jeg har ikke noget imod at arbejdstiderne bliver variable for de ansatte, tværtimod, siger han og indskyder, at det er der i øvrigt mulighed for allerede i arbejdstidsaftalerne. Men inden for pleje- og sundhedssektoren er der nogle døgnrytmer, og de sætter nogle grænser for variabilitet og fleksibilitet. Sådan er det. Ned i årsagen Størstedelen af sygefraværet i Københavns Kommune skyldes ikke sygdom i medicinsk forstand. Det skyldes ubalance mellem arbejdsopgaverne og ressourcerne til at udføre dem. En vedvarende ubalance mellem den ansattes personlige forudsætninger og arbejdets krav kan føre til hyppigere sygdom. Fokus på det høje sygefravær er godt, men efter Tage Christensens opfattelse skal man ikke kun tælle fraværsdage. - Man skal gå ned i årsagerne til fraværet, og her knækker kæden på mange arbejdspladser. Man har lavet omsorgssamtaler, men de udvikler sig ofte til trusselssamtaler. Lederne er ikke klædt godt nok på, og de har ingen metodik til at gå bagom i samtalerne. Det bevirker at man ikke får afdækket årsager til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. fortæller Tage Christensen. Netop metodik og systematik savner han i problemløsningerne. Og i den omtalte rapport "Lavere fravær - bedre trivsel er vejen" ligger der rigtig gode materialer. Problemet er, at de ikke bliver brugt. Det kan både undre og irritere den faglige sekretær. - Cheferne bruger det ikke, selvom redskaberne ligger der. Han giver et par eksempler: Træning til sikkerhedsorganisationerne på alle arbejdspladser i at arbejde med APV. Det er ikke så svært, men sker ikke ret mange steder. Et andet eksempel der er til at gå til er, at arbejde systematisk med problemløsninger. - De steder hvor man har anvendt systematikken, har man også fundet løsninger. De steder hvor man ikke arbejde med systematik, bliver det tilfældigt om problemerne bliver løst, siger Tage Christensen. Systematik indebærer, at der er en daglig ledelse af sikkerheden. Det handler om valg af hjælpemidler, vedligeholdelse, respekt for bemanding af løfteopgaver og frokostpauser og i det hele tage vare på det, der gør arbejdspladsen attraktiv. - Vi ved jo, at der springes over i den travle hverdag. Hvor der skulle være to om et løft, klarer man det selv. I nogle institutioner har man pædagogiske måltider. Men det er ikke en pause, personalet skal stadig have en frokostpause, hvor de kan trække sig tilbage. Det kan være en opgave for sikkerhedsorganisationen at tage vare på, og det skal debatteres, siger Tage Christensen. Forskellen Hans pointe er, at hovedforklaringen for det store sygefravær skal lægges i et dårligt psykisk arbejdsmiljø. - Det mest opslidende er at forlade en arbejdsopgave med et levende menneske, når man ved, at man kunne have gjort det bedre. Det sker blandt andet, når man ikke får beslutninger og kompetencer sammen med ansvar, og når politikere forveksler kvalitetstandarder med kvantitet, siger Tage Christensen, og han fortsætter: - Når man får otte minutter til at give støttestrømpe på, kalder man det kvalitetstandard. Men en kvalitet (standard) er, at få den gamle ud af en pludselig sorg eller en tristhed. Det er sådanne valg personalet støder på hver dag. Men de ikke har muligheden for at vælge. Større indflydelse på eget arbejde, kunne efter Tage Christensens opfattelse ændre på den negative arbejdsoplevelse. - Nogle steder vælger personalet f.eks. 12 timers vagter, hvad siger du til det? - Jeg siger, at det er vi nødt til at respektere, fordi det er muliggjort i overenskomsten og i arbejdstidsaftalen. Men vi må også rådgive om mulige skadevirkninger på lang sigt. Vi skal fortælle, at eksperter advarer mod lange vagter og hyppige nattevagter. Kan arbejdspladsen være så fleksibel, og de ansatte har indflydelse på eget arbejde kan man også være opmærksom på at forandre. Tage Christensen taler om fleksibilitet og variabilitet. Det første er noget arbejdsgiverne ønsker, og det andet er personalets. - Fleksibilitet går ud på at sætte produktionen ind på rette tid og sted. Variabilitet er arbejdstagernes, altså personalets, ønske om at kunne variere arbejdstiden i løbet af dagen og i løbet af arbejdsugen. De to begreber kan godt forenes, lyder det fra Tage Christensen. og tilføjer: - Hvis man vil. Debat efterlyses. Skal denne forening lykkes skal der skydes en helt anden udvikling i gang i ældreplejen og andre steder i den offentlige sektor. - Hele denne udvikling med stopure og måling fortæller noget om kvantitet og har intet med kvalitet at gøre. Når det vigtige ikke kan måles, bliver det målbare vigtigt. Man kan ikke måle mødet mellem mennesker. På den måde bliver kvantitetsnormer til kvalitetsnormer. Alt dette er jo født på baggrund af fritvalgsordningen, og det samme sker nu med regeringens oplæg til en til kvalitetsreform. Der bliver debatteret standarder, om det skal være minimum eller ej. Men der bliver ikke debatteret, hvad kvalitet er. Der bliver ikke debatteret etik. Vi snakker om dårligt Tilsyn, men ikke om hvad kvaliteten i Tilsynet skal være. Et kvalificeret Tilsyn vil give et godt beslutningsgrundlag for de politiske beslutninger, mener Tage Christensen. Og rigtige politiske beslutninger indebærer efter hans mening så også, at gabet mellem ressourcer og arbejdsopgaver skal fjernes. Tilbage til infoa nr. 4 - 2007