Læs op Udskriv $name Investering i fremtiden af faglig sekretær Poul Møller Kun 4 måneder efter Region Hovedstaden blev skudt i gang, har Regionsrådet nu vedtaget en Hospitalsplan og en Psykiatriplan. Den 30. april 2007 lige før midnat, blev de to planer vedtaget med et flertal af partierne Socialdemokraterne, Konservative, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det sidste parti i Regionsrådet, Venstre, trak sig ud af forhandlingerne, og er derfor ikke med i forliget Forliget blev indgået, med udgangspunkt i de 10 sundhedspolitiske og psykiatri-politiske hensigtserklæringer, der er udarbejdet og vedtaget af Regionsrådet, og som har det mål, at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor borgerne skal tilbydes fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, udredning, behandling og pleje på et højt fagligt kvalitets- og serviceniveau. Fine ord, som man jo slet ikke kan være uenig i, og som mange formentligt vil mene, er en selvfølge i vores velfærdsamfund. Men fra ord til handling er der meget langt, når man kigger på hvilken stand hospitalerne i Region Hovedstaden i dag er i. Bygninger der er forældet og nedslidt, og det bliver meget svært at opfylde de krav om enestuer og eget toilet og badeforhold, som nutidens befolkning stiller krav om. Indførelse af ny teknologi er nærmest umuligt at installere i de gamle lokaler, så nye behandlingsmetoder kan tages i brug. Et andet problemfelt er den manglende arbejdskraft i sengeafdelingerne, der skal være med til at sikre en maksimal kvalitet i behandlingen og plejen af patienterne. Mange års rovdrift på hospitalernes budgetter, senest ved indgåelse af budget 2007, har i den grad udhulet normeringerne på hospitalerne - og har ikke ligefrem forbedret sundhedsvæsnets renommé som gode arbejdspladser. Der er stadig en sidste knast, der nu ligger foran Region Hovedstaden inden man kan begynde at gennemføre Hospitalsplanen og Psykiatriplanen, og det er økonomiaftaler mellem staten og Danske Regioner for næste års budgetter. Herefter vil det vise sig om også, finansministeren synes om planerne, og om de er ambitiøse nok, og dermed være med til finansieringen af dem. Så lige nu er det Thor Petersen, der har fat i den lange ende, og man må håbe at han ikke er blevet trådt for nær, ved at Venstre ikke er med i forliget om planerne. Hvis han ikke vil være med til at give Hovedstadens hospitaler den saltvandsindsprøjtning, der skal til, ja så falder begge planer til jorden. Når jeg ser overordnet på planerne, så er der mange gode perspektiver i dem. Det må være en menneskeret, at man kan få den samme ensartet høje behandling og pleje på alle regionens Hospitaler. Nybyggeri og modernisering af eksisterende hospitaler, er også med til at skabe gode rammer for patienterne og et bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne. Men når det så er sagt, så er det vigtig at nævne, at det er ikke nok at investere i bygninger og ny teknologi. Den største investering skal ligge hos det personale, der til daglig slider ude i afdelingerne under vilkår, der bestemt ikke er tidssvarende. Her skal der også laves store investeringer, og her tænker jeg ikke som det første på kompetenceudvikling og opgaveglidning. Begreber der efterhånden er lige så slidte som medarbejderne i afdelingerne. Nej, der skal først og fremmest flere varme hænder til i dagligdagen. Kun på den måde kan man give en god, effektiv kvalificeret pleje og behandling, som alle borgere har krav på og ret til. Samtidig vil det være med til at skabe trygge rammer for selv de svageste patienter, og man vil kunne efterleve de utallige mangler på tryghed og informationer som flere års patientundersøgelser har vist. For medarbejderne vil det betyde, at det opskruede arbejdstempo, kan sættes ned på et tåleligt niveau, så der bliver tid til at udføre et fagligt tilfredsstillende arbejde, uden alt for mange utilsigtede hændelser. Dernæst kan man så begynde at tale om kompetenceudvikling - og det vel at mærke for alle faggrupper. Det vil være den bedste investering i fremtidens sygehusvæsen, og måske et i verdensklasse. Tilbage til infoa nr. 4 - 2007