Læs op Udskriv $name Vi vil gerne være lillesøsteren med egen profil Social- og sundhedsskolen på Frederiksberg vil slå på at være en lille, men tryg skole i konkurrence med de andre skoler i hovedstaden. Bestyrelsesformanden har heller ikke problemer med at drive en skole på et kristent grundlag, men hun vil ikke se længere frem end 2008. Af Hanne Bros Der er nogle, der har lavet graffiti på tagpappet ned til "Loppeshoppen" på hjørnet af Fasanvej og Peter Bangs Vej på Frederiksberg. "Loppeshoppen" drives i et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Diakonissestiftelsen, men sidstnævntes generalsekretær, Hanne Thomsen, er alligevel glad for graffitien: Gerningsmændene har nemlig skrevet "nærvær" med store bogstaver på taget, og det synes hun passer så fint på Diakonissestiftelsen. Hanne Thomsen er blevet formand for social- og sundhedsskolen på Frederiksberg, hvis bestyrelse "kun" bliver en fagbestyrelse under Diakonissestiftelsens samlede bestyrelse. Selv er Hanne Thomsen generalsekretær for Diakonissestiftelsens mange virksomheder og institutioner, og dagen før, at dette blad udkommer den 1. juni, vil hun holde sit første møde som bestyrelsesformand for bordenden på social- og sundhedsskolen. Bestyrelsen for social- og sundhedsskolen, der endnu ikke er faldet helt på plads, får altså status som en fagbestyrelse eller et rådgivende udvalg under Diakonissestiftelsens bestyrelse. En stor koncern Alligevel tror Hanne Thomsen på, at skolens bestyrelse nok skal få indflydelse. - Kompetencen og indsigten på området ligger jo der. Så jeg har en forventning og et ønske om, at den får betydning, naturligvis. De skal være med til at gøre ældreområdet tiltrækkende. Vores model her med en fagbestyrelse skyldes, at skolen indgår i Diakonissestiftelsens samlede økonomi og brand. Det engelske ord "brand" indgår let og ubesværet i Hanne Thomsens ordforråd, for hun er vant til at tænke på Diakonissestiftelsen under en hat. Som generalsekretær har hun den samme rolle som en koncerndirektør, fordi hun skal lede ikke alene social- og sundhedsskolens bestyrelse, men også Sygeplejeskolen. Diakonissestiftelsen har selv inddelt sin virksomhed i seks retninger: psykiatri, ældre, uddannelse, sundhed, børn og gæstfrihed, hvor sidstnævnte dækker over bl.a. stiftelsens egen kirke, det store korps af frivillige og de historiske søstre, der tidligere var et velkendt indslag i gadebilledet på Frederiksberg. Religionens rolle Måske kan det godt genere Hanne Thomsen, at religion kommer til at dominere spørgsmålsrækken fra Infoas udsendte. Men det er også en religiøs uge, interviewet er endt med at foregå i. Der er diakondage, så der er foredrag og gudstjenester at gå til. Dagen før interviewet er der årsmøde i Diakonissestiftelsen, som også begynder med en gudstjeneste. Emmauskirken ligger som de fleste andre af Diakonissestiftelsens hovedbygninger tilpas tilbagetrukken fra Peter Bangs Vej. Der er genkendende nik til og fra tilhørerne, der tager plads efter udlevering af Den Danske Salme Bog og arket "Letvingede Håb". Her er oplistet et program for gudstjenesten, der skal åbne det sidste årsmøde i Diakonissestiftelsen, der kommer til at foregå på denne måde. Her er vel en 50-60 stykker til den indledende gudstjeneste, og koncentrationen stiger, som kirkeklokkerne aftager og fløjtenist Sofie Hammer og søster Bente Birkmose slår an med "Tågen letter" af Carl Nielsen. Den insisterende fløjte fanges elegant og let af kirkebuernes akustikplader. Præsten, Pia Sundbøll, venter tålmodigt på, at de to musikere skridter gangen af, inden hun indleder musikandagten. Kirkebænkene, hvor solen står forårsskarpt og varmt ind, står tomme til fordel for de mere kølige placeringer. Præsten lægger op til sang. "Lær os at lindre, når livet gør ondt," lyder det i et af de mange vers, vi synger. Bagefter på årsmødet får deltagerne også at vide, at social- og sundhedsskolen nu skal fortsætte i konkurrence med de andre skoler. "Det er en del af vores historie at udbyde gode gedigne faglige uddannelser. Det er nok den samme eksamen, men vi mener, at det er væsentligt med skoler i kirkelige miljøer." Tryghed Dagen efter årsmødet, mødes vi igen. Til kaffe, vand og frugt fra rullebordet. - Hvis man selv mener, at religion er vigtig, er man ikke bange for at komme et sted med en religiøs overbevisning, siger Hanne Thomsen, da jeg spørger om den kristne profil kan virke blokerende på etniske elever? - Vi har spurgt eleverne tidligere, og de har en positiv eller ligeglad holdning til det folkekirkelige grundlag. Det religiøse er et tilbud om f.eks. at komme til julegudstjeneste eller deltage i diakonidagene som nu, hvor man kan høre interessante foredrag om hospicetanken og det at hjælpe et søgende menneske, forklarer Hanne Thomsen og tilføjer i samme åndedrag: - Vi har f.eks. en præst til at undervise i sjælesorg. Unge, der vælger det her fag, kommer jo til at opleve, at folk dør, så det skal vi jo forberede dem på. Så kan det være rart at kende nogle relevante salmer fra salmebogen, kunne bede en bøn eller vide, hvordan man tilkalder en præst, hvis man ikke selv vil bede eller synge med vedkommende. Ligeværdig lillesøster Hanne Thomsen har ikke noget imod at være den lille skole i Region Hovedstaden, der med kommunalreformen har slået hovedstadsområdet sammen med de tidligere København og Frederiksborg amter samt hele Bornholm. - Bare vi bliver et respekteret medlem af søskendeflokken, så kan vi godt være lillesøsteren, siger Hanne Thomsen med et smil på læben og går i gang med en længere udredning om, at skolen gerne vil have et trygt og nært studiemiljø med selvreflekterende praksis. Hendes mangeårige erfaringer fra den sociale verden fornægter sig ikke, når der skal store ord på bordet, men nu er det virkelighedens taxameterordning, der banker på. Undervisningsministeriets system betyder, at social - og sundhedsskolerne fra i år bliver belønnet efter antal elever på bestemte tider af året. Så det gælder om at få eleverne i gennem hele uddannelsen for at udløse fuldt taxameter. Det kan gøre en lille skole mere sårbar overfor udsving end hos storebrødrene i Vognmagergade, Brøndby og Hillerød. I alt 112 hjælpere og assistenter blev færdiguddannede på social- og sundhedsskolen på Frederiksberg i løbet af 2006. Tilbage til infoa nr. 4 - 2007