Læs op Udskriv $name Fem minutters mental brusebad mod stress Stress og hvordan håndteres den. Seneste bud kommer fra fire social- og sundhedsassistenter, der har lavet afsluttende projektopgave, og som selv har oplevet stressfaktoren. Af Merete Astrup Vi kender bemærkningen "Ih hvor er jeg stresset". Måske har vi hørt den så mange gange og selv brugt den, så den efterhånden er blevet en kliché. Der er efterhånden skrevet en del rapporter og lavet undersøgelser om stress og stresshåndtering. Så meget at nogle mener, at det er blevet en folkesygdom. Og nu har fire social- og sundhedsassistenter fra Herlev hospital så skrevet en afslutningsopgave på deres efteruddannelse "Faglig fordybelse." Solveig Christensen, Jette Brandt, Maria Gad og Charlotte Anbro arbejder til daglig på tre forskellige afdelinger. Charlotte kunne ikke være med i dette interview, men de tre andre har fået lov at tale på hendes vegne. - Hvorfor har I valgt at skrive opgave om stresshåndtering? - Ideen kom meget hurtigt i vores uddannelse. Da vi startede og skulle fortælle om vores arbejde ville 16 elever snakke om stress. Det var voldsomt. Vi besluttede så at skrive opgave om stress på arbejdspladsen, selv om det hænger også sammen med privatlivet, siger de tre. - Det er vigtigt, at vi på arbejdspladsen bliver opmærksom på, hvad der sker med os, og drager omsorg. Vi presses både fra ledelsen og fra pårørende, siger Jette Brandt. Deres opgave er, som de siger ikke en videnskabelig opgave, men det er en opgave, som bygger på faglitteratur, og som kan bruges i hverdagen. Der er nogle bud på noget, der kan laves om, og de har selv prøvet noget af det undervejs i deres forløb. - Det er sjældent at vi i vores job får lov at fordybe os i noget, som vi også kan bruge i hverdagen, siger Solveig Christensen. Efter at have skrevet opgave er de blevet meget opmærksomme på når deres kolleger, siger "ih hvor er jeg stresset." Jette Brandt uddyber: - Tidligere hørte jeg det bare, og det var sådan en "talemåde". Nu hører jeg efter, hvad de siger og spørger, hvorfor de føler sig stresset. For vi skal lære i fællesskab at finde ud af hvordan vi prioriterer arbejdet. Fordi manglende prioritering er en stressfaktor. Det skal være synligt, når en kollega siger fra. Maria Gad, fortæller, at på hendes afdeling, coronar (hjerteafdeling) har de grøn, gul og rød farve. Med farverne synliggøre man, hvilke opgaver man skal nå, og hvilke man ikke kan nå i løbet af kortere og længere tid. - Vi hænger skilte ud på afdelingen, så pårørende også kan følge vores prioriteringer. Synlighed er vigtigt, og det kan vi kun gøre i fællesskab. Hinandens arbejdsmiljø Den opmærksomhed, de alle fire har fået skærpet med opgaven, kan også bruges i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten og ledelsen for at forbedre arbejdsmiljøet. - Vi er hinandens arbejdsmiljø. Vi kan tale pænt til hinanden, vi kan arbejde godt sammen. Vi kan passe på hinanden, siger Solveig Christensen. Der er forhold man kan ændre på uden de store falbelader. - Når man bliver opmærksom på, hvad der udløser stress og får talt om, hvad der egentlig sker, kan vi få "stress" lidt mere ned på jorden, siger Jette Brandt. - Det handler om at få stresset af. Vi har jo set kolleger gå ned, fordi der ikke blev sagt fra i tide. Måleapparatet er netop synligheden, som blandt andet betyder, at man kan sige fra, men også til supplerer Maria Gad. - Tærsklen for stress er individuel, det skal man også tænke på. Hvad der stresser mig, stresser nødvendigvis ikke dig, siger Jette Brandt. Maria Gad, nævner eksempelvis lyde. - Lyde stresser mig. Jeg er auditiv, så klokker der ringer, gør noget ved mig. Mens andre er ligeglade. - Kan man gøre noget ved det? - Vi har talt om lydløse klokker, og det vigtige er, at vi får tingene frem i lyset for at se, hvor vi kan ændre på noget, siger Maria. Dem med dårlig samvittighed Den største trussel er den dårlige samvittighed. Den kan man kun slippe af med ved enten, at acceptere den eller ved at ændre noget, hedder det i den afsluttende opgave. Det er stressende altid at gå rundt og føle, at tingene kunne være anderledes. Ved gruppens mundtlige fremlæggelse af deres opgave havde de stenmasker med, fire masker med hver sit ansigtsudtryk. - Med dem ville vi også sige, at man skal undgå at stresse sig selv med negative tanker om hvad chefens ansigtsudtryk betyder, fortæller Solveig Christensen, og fortsætter: - Du skal heller ikke lade dig stresse af, at du synes det er uretfærdigt, at chefen har givet dig en møgopgave. Måske har chefen ikke tænkt personligt på dig, da han gav dig opgaven. Høje standarder for uretfærdighed stresser, lyder det fra Solveig. "Det handler ikke om, hvordan man har det, men hvordan man tager det", skriver de i opgaven. Og der er flere bud på, hvad man kan ændre i sin hverdag på arbejdspladsen. Der skal være et punkt i enhver MUS samtale, hvor man snakker stress individuelt. Supervision er vigtigt for alle. - For vi har brug for en ventil, hvor vi kan læsse af, siger de, og så kan humor og et godt grin gøre meget. Mentale minutter På Maria Gads afdeling har de indført fem minutters mentalt brusebad, inden de går hjem. - Så går man hjem på en anden måde, siger hun. Men ikke alt er nu ikke så enkelt, som det lyder, selv om det er godt. For det er ikke alle kolleger der giver sig den tid. Nogle suser ud af døren med et samme. Selvom man godt ved, at den tid er givet godt ud. - Der skal nok en holdningsændring til, mener Solveig Christensen. - Jo, det kræver at vi lærer det. Der er mange vaner, der skal ændres, og tiden er noget, der piner os meget, siger Jette Brandt, og hun mener at hun og hendes kolleger er mere stresset end dem, der har hjemmearbejdspladser med Pc´ere og mobiler. - Hvis man kommer i tanker om noget man har glemt, når man er gået. Så skynder man sig hjem og ringer ind. Samlingsstunder er også et bud på et bedre arbejdsmiljø. - Vores arbejde er meget alenearbejde. Selvom vi er mange på en afdeling tager vi vare på en patient lyder det. Tag uddannelse Solveig Christensen, Maria Gad, Jette Brandt, anbefaler varmt alle kolleger at tage på "Faglig fordybelse". Det er ikke bare dem selv, der føler sig beriget af retten til fordybelse. - Mine kolleger siger, at der er sket noget med mig undervejs, siger Maria Gad. - Det er målbare ændringer, siger Solveig Christensen og fremhæver den faglige sparring med kolleger fra andre hospitaler og nu også plejehjem. - Man vokser med opgaven, siger Jette Brandt. Og så er de enige om, at de har haft et fantastisk gruppeforløb, og en dygtig vejleder. Der er ingen problemer med at blive sendt afsted på "Faglig fordybelse". Ledelsen er lydhør når man søger. - Der er mange, der får lyst til at søge, når de følger os andre. Sådan skal det være. Det eneste ærgerlige er, at der går så mange år, før man kommer afsted næste gang. Det ville være rigtig fint, hvis vi havde mulighed for at få en lille opsamling et år efter, slutter de tre af de fire social- og sundhedsassistenter. Faktaboks Efteruddannelsen "Faglig fordybelse" foregår på Social- og Sundhedsskolen Hørkær i Herlev. Den har hidtil være udbudt til social- og sundhedsassistenter i medicinsk område. I september "Faglig fordybelse" i kirurgisk område. Tilbage til infoa nr. 5 - 2007