Læs op Udskriv $name Moderne miljø i gammelt hus Social - og sundhedsskolerne har ændret status fra offentlig til selvejende. Men i Købehavn har skolen også fået helt nye og anderledes rammer i en smuk gammel bygning i Vognmagergade. Vi kiggede indenfor Af Merete Astrup Vi kunne sagtens skrive en masse om Social- og sundhedsskolens nye domicil i Vognmager gade i det Indre Købehavn. Men i denne reportage kan billeder fortælle mere end ord. Det ses ikke udvendigt. Bygningen ligner sig selv. Men den gamle smukke bygning, hvor senest Københavns Energi, som blev til Energi 2 havde adresse, er nu en supermoderne skole, med åbne læringsmiljøer og multifunktionelle rum. Og det var lige præcis meningen med ombygningen, som stod indflytningsklar sidste år. Skoleleder Inger Margrethe Jensen fortæller, at der er lagt meget vægt på ombygningen. Og det har krævet energi. - Når vi nu fik muligheden, var det vigtigt, at få indrettet os pædagogisk med åbne læringsmiljøer, og rum til egen læring i uddannelserne. Det vil blandt andet sige, at vi ikke skal bruge så mange klasseværelser. I forhold til Fensmarksgade, hvor vi flyttede fra, har vi ikke fået mere plads, men vi har fået en anden plads. Der er enkelte traditionelle klasseværelser, men de er multifunktionelle. For eksempel er et lokale også køkken, med vaskemaskine og rengøringsrekvisitter, hvor eleverne kan praktisere den del af uddannelsen om kost og rengøring. Det kan også bruges til små naturfagsøvelser. - Ved de øvelser der kræver større investeringer, lejer vi os ind hos KVUC. Det er glæden ved det fælles hus, siger Inger Margrethe Jensen. Plads til alle Hun kan faktisk sige meget pædagogisk om bygningens indretning. Vi begrænser os til at fortælle, at nogle elever trives vældig godt i det moderne pædagogiske læringsmiljø, mens andre gerne ville beholde klasseværelserne. - Men man kan ikke henvise til, at det er de unge, der er glade for det åbne miljø, og de ældre der ikke vil det, det går på tværs, siger Inger Margrethe Jensen, som erkender, at det er svært for nogle at se sammenhængen undervejs i uddannelsesforløbet. - Men de færdiguddannede assistenter kan se sammenhængen ved uddannelsens afslutning. Der er nogle elever, der har mere behov for at blive holdt i hånden end andre. På skolen har man klynger. Det er ikke en afløser for de gamle klasser. Men hver klynge består af 12- 14 elever, som er knyttet til en tutor (vejleder). Tutoren fungerer også som en slags kontakt person til den enkelte elev. Men begrebet kontaktperson ville man ikke tage med fra folkeskolen, for det er sådan en, der skal ringe hjem til forældrene. Klyngerne skal være garanti for, at ingen elever får lov at sejle deres egen sø. Tutoren har ligeledes pligt til, at følge elevernes standpunkter og fravær. Det nye for social- og sundhedsskolen er desuden, at den deler hus med Københavns Voksen Undervisnings Center. (KVUC) - Indtil videre har vi ikke så meget andet end en fælles hussang. Men eleverne møder hinanden på tværs i de åbne læringsrum. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at arbejde tættere sammen med tiden, siger Inger Margrethe Jensen. Men hvad siger eleverne. Christina, Teia og Camilla er elever på social- og sundhedsassistent uddannelsen. Peter og Jannie er begge social- og sundhedshjælper elever. Klynger og smartboard De er stort set enige om, at det er lækkert med de åbne rum og de moderne undervisningsmaterialer. Smartboard er det helt store hit. - Der er da ikke noget så grimt som en kridt tavle, som Teia siger. Og så kan man aldrig læse, hvad læreren skriver. Hendes med elever bakker op. - Man er mere med på smartboardet, fordi man ikke skal sidde og vente på hvad læreren får skrevet, og så er det meget bedre for øjnene. Det bliver vedkommende, siger de. Og så grisser den ikke som kridttavlen. De tre piger er også vilde med de åbne læringsrum. Det havde Peter det til gengæld lidt svært med i starten. - Det mindede lidt for meget om universitet, hvor jeg sprang fra, fordi det var "for løst". Men nu har jeg vænnet mig til det. Jannie fremhæver, at man selv har indflydelse på undervisningen. - Og man skal selv sørge for at samle op. Vi skal selv yde noget. Det er spændende, siger hun. Hvad med klyngerne fungerer de? Det er der forskelle på lyder vurderingerne. De tre assistentelever er super glade for deres klynge. - Vi bruger vores klyngedage sammen med tutoren, hvor vi snakker om, hvordan hver enkelt lærer bedst og hvordan vi hver især fungerer bedst. Men vi bruger også klyngedage til et fælles cafébesøg. Tutoren er vigtig, for det er her eleverne hele tiden får at vide, hvordan de ligger. -Det er bedre end at få smækket et tal i hovedet. Peter og Jannie har et godt råd til introduktionen fremover. Den var for rodet, og der var ikke stof nok til 14 dage. Men jeres udsendte tør godt konkludere, at eleverne er glade for uddannelsen i de pædagogisk rigtig indrettede læringslokaler. Kig selv med. Tilbage til infoa nr. 5 - 2007