Læs op Udskriv $name Tænk og tag på kursus Det vigtigste er at man selv vil på kursus, men på plejecentret Hørgården bliver medarbejderne også opfordret til at tage andre hensyn. Og så sørger Helga Olsen for at det hele går op i en højere enhed. Hun er udviklings- og kursuskonsulent, og hun har styr på, hvem der kommer på hvilke kurser hvornår. Det er der en mening med. Af Merete Astrup Plejecentret Hørgården er en stor arbejdsplads med ansatte, fordelt i flere store bygninger. Her kunne jeres udsendte snildt fare vild, men vi blev hentet i receptionen af Helga Olsen. I foyeren er også Hørgårdens bibliotek placeret. Og selvom placeringen dér i virkeligheden var i mangel af bedre, har det vist sig at være genialt. - Biblioteket bliver meget mere brugt nu af både beboere og personale end tidligere da det lå lidt mere afsides. Synligheden gør at man lige kigger på hylderne og bladrer i en bog, fortæller Helga Olsen. Der sidder da også en to tre beboere og bladrer i bøger og læser avis. Penge og planer Vi er kommet for at høre om Helga Olsens job. det er nemlig ikke et helt almindeligt job for en social- og sundhedsassistent. Hun er udviklings- og kursuskonsulent, mest kursus som hun siger, og hendes stilling er kun to år gammel. Helga havde tidligere været afdelingsleder i 25 år på Hørgården, så hun har en del praktisk erfaring med sig i bagagen. Blandt andet har hun en merkonomuddannelse fra 1990 med sig. Det er hendes ønskejob hun har nu. - Jeg har altid interesseret mig for udvikling af medarbejdere. Det gjorde jeg også, da jeg var leder. Men når man står i hverdagen, får man ikke altid gjort noget ved det. Nu er det mit job, og det er en fordel, at jeg kender forholdende både for ledere og medarbejdere, siger Helga. Hun kan allerede se en forskel på de to år, hvor kurser og uddannelse er blevet planlagt og koordineret for hele arbejdspladsen. Tidligere var det de enkelte afdelingsledere, der stod for uddannelsesaftalerne, og de ledere der var lidt fremme i skoene fik lavet aftaler. Det var derfor lidt mere tilfældigt, hvordan og hvem der kom af sted. Tidligere lå kursusbudgetterne også i de enkelte afdelinger. - Nu har jeg det hele at disponere over, fordi vi nu planlægger kursus og undervisningsforløb samlet for alle medarbejdere, siger Helga Olsen. Helga udarbejder hvert år et katalog med kursusudbud, som alle afdelinger modtager. - Første gang jeg udsendte kursuskataloget, ville alle på kursus. Ofte er det lederne, der kommer på kursus, så vi ville gerne opfylde medarbejdernes ønsker. Men vi fik sendt alt for mange af sted på en gang. Jeg tror at nok, at alle lærte det første år, at det er godt at komme på kursus, men det er også godt at få hverdagen til at hænge sammen. Og nu er søgningen ved at finde et mere naturligt leje, fortæller Helga Olsen. Men den koordinerende planlægning betyder også, at den medarbejder, der ikke kommer af sted i foråret, får løfte om at komme af sted i efteråret. Så ingen behøver at være nervøse for at bliver "sprunget" over eller glemt. Det giver en ro. Tænk og tag afsted Når Helga sender katalogerne ud i afdelingerne følger der en lille vejledning med. Man skal nemlig ikke søge kursus bare for at søge kursus. Der er nogle grundlæggende overvejelser, man opfordres til at gøre sig før man søger et kursus. - Har jeg brug for et kursus. - Hvad kræver det at komme på kursus. - Vidensdeling. - Evaluering. Det kan man læse om i den lille vejledning. - Vi stiller nogle krav, så ens kolleger får glæde af og del i den viden, man kommer tilbage med. Det forpligter den enkelte, men det det har også vist sig, at det øger interessen blandt kollegerne, fortæller Helga, men hun understreger, at det vigtigste naturligvis er, at man selv vil på kursus. Helga Olsen arbejder tæt sammen med områdelederne. Det er dem de har MUS samtalerne, hvor der netop kan blive talt uddannelsesønsker. - Planen er, at vi fremover skal arbejde endnu mere bevidst med vores MUS samtaler, så uddannelsesønsker og aftaler opfylder, hvad medarbejderen har brug for, og hvad afdelingerne har brug for. Vi vil lægge meget vægt på, at er udvikle medarbejdernes personlige kompetencer. Vi har mange forskellige beboere, så vi har brug for forskellighed. BUM og KOS Kursusudbuddene og undervisning er mange og forskellige. Her er alt fra 1. Hjælp over EDB og BUM, sårbehandling og demens, til rygestopkursus. Ledelse og udvikling, praktikvejleder uddannelse, kostpolitik og rekruttering af personale. Men med i kataloget er også de obligatoriske kurser og undervisning, som også er en faktor i den koordinerende planlægning. Helga forklarer: - I år skulle alle medarbejdere på KOS kurser, og forud for det var det PC kørekort, der tog tiden. Fremover vil PC kurserne ikke fylde så meget, for de nyuddannede kan godt alt det med PC. Nu er vi ved at implementer KOS, men nye ansatte skal lære det. De obligatoriske kurser betyder jo, at andre kursusønsker hos medarbejderne må udskydes. Men med planlægningen og koordineringen får alle aftaler om, at de kommer afsted inden for en overskuelig fremtid. I øvrigt siger Helga, at medarbejderne ude i afdelingerne er gode til at planlægge indbyrdes, hvornår og hvem der skal afsted. Men der er jo også medarbejdere, der helst ikke vil afsted på undervisning og kurser. Dem ser Helga Olsen som sin udfordring. - Der kan være mange årsager til at nogle helst er fri. Men vi ved, at dårlige skoleoplevelser er en forklaring. Jeg ser det som min udfordring, at finde ud af om der er noget, de kan blive bedre til og det lykkes også ind imellem at få nogle af sted. Hun tager nogle ture rundt på afdelingerne og taler med medarbejderne, og det er også her hun kommer med nogle opfordringer, og forslag. - Jeg tror min synlighed vigtig, siger hun. Og hun skal være synlig over for alle personalegrupper. Fremtiden Eleverne er under også Helga Olsens vinger. Hun fordeler eleverne på afdelingerne. Det er vigtigt at eleverne får noget viden, og, at der er tid til dem. Derfor er der også planer med dem og for dem. - Det gode er, at jeg både taler med eleverne og praktikvejlederne. Så eleverne kan sige nogle ting til mig, som de ikke mener, de kan sige til praktikvejlederen. Her kan jeg gå ind og være mægler eller udrede misforståelser, eller flytte rundt, forklarer Helga. Hun sætter stor pris på arbejdet med både eleverne og praktikvejlederne. Eleverne er jo de kommende kolleger. - Derfor er det vigtigt, at praktikvejlederne bliver uddannet så godt som muligt. Der stilles store krav til gode vejledere. De skal have en menneskelig og pædagogisk indsigt.Så jeg gør meget for at hjælpe praktikvejlederne på vejlederkurser. Mest kursus for pengene Hørgården bruger meget AMU kurser. Det er gode kurser, og dem er der økonomi i. - Det er også min opgave at få så meget undervisning ud af pengene som muligt, som Helga Olsen siger. Der ud over kører Hørgården sine egne kurser og undervisning. - I år kører vi en kursusrække om kommunikation med pårørende, siger hun. Personalet kan godt lide fyraftensmøder, så det bruger Helga også en del. Sådan en har de for eksempel haft i demensteamet med Hjerne Madsen. - Så afsluttede vi med spisning. Det var en succes. Helga har fået ønskejobbet. De eneste kurser hun helst ikke vil røre ved er "Brandslukningskurser". Tilbage til infoa nr. 5 - 2007