$name

Betinas rygskade blev en depression
 

En arbejdsulykke i 2004 har gjort livet så surt for Betina Kok Hansen, at hun på et tidspunkt overvejede at forlade det.
Dårlig sagsbehandling, dårlig kommunikation og lange ventetider har slidt, og Betina kender stadig ikke sin fremtidige situation.
  
Af Merete Astrup
 
Forestil dig følelsen og fornemmelsen af, at ingen tror på, hvad du siger. Oplev, hvordan de skriftlige udtalelser fra kompetente læger bliver tilsidesat af skiftende sagsbehandlere i kommunen.

For Betina Kok Hansen er det et forløb, der nu har varet i tre år, og som til dags dato har været ét skridt frem og to tilbage, uden at hun selv har indflydelse på noget af det.

Og ja, det endte i en depression, som siden blev en del af hendes sygdomsforløb.
- Jeg følte hele tiden, at de ikke troede på mig, siger hun.

Og sådan har hun det stadigvæk.
Status er, at Betina har fået afslag på flexjob og er sendt i arbejdsprøvning for anden gang. Afslaget har fagforeningen anket, for der er ingen sam­menhæng i argumenterne fra Tårnby Kommune.
 
Knæk
Det hele startede d. 30. august i 2004, da Betina Kok Hansen var ude for en arbejdsulykke. Hun havde fat om en beboer, som så pludselig faldt sammen. Betina røg med i faldet og fik et knæk i ryggen.

- Jeg gik på arbejde, men havde mange smerter. Senere jeg blev sygemeldt en periode, fortæller Betina.

Hun tog en masse smertestillende medicin og begyndte at arbejde igen. Hun har altid været glad for sit job som social- og sundhedshjælper.

Smerterne blev ved, og da Betina ikke længere kunne mærke sit højre ben, kontaktede hun sin læge, som henviste til en scanning på Amager Hospital.

Scanningen viste, at Betina havde fået en diskusprolaps. Men senere konstaterede man på Hvidovre Hospital, at der ikke var tale om en diskusprolaps, hvorefter turen gik til Rigshospitalet.

Efter flere undersøgelser og røntgenoptagelser indstillede overlæge, pro­fessor Jesper Rønager Betina til flexjob med den begrundelse, at hun havde fået varige mén af sin arbejdsulykke.
Men det, der kunne forekomme enkelt, bliver til et langt forløb brolagt med forhindringer.

I Tårnby Kommune, som er Betina Kok Hansens hjemkommune, møder Betina skiftende sagsbehandlere, og de har tilsyneladende hver deres syn på sagen.

- Vi oplevede med en af sagsbehandlerne, at hun slet ikke havde læst min sag, fortæller Betina. Hun siger "vi", fordi hendes mand samt sagsbehandler i fagforeningen, Tommy Carlsen, har fulgt Betina hele vejen.

På et tidspunkt så det lyst ud. Efter to års sygemelding og tovtrækkeri med Tårnby Kommune kom Betina i arbejdsprøvning fire timer dagligt hos Tårnby Politi. Her blomstrede hun op.

Betina havde forinden selv taget kontakt til sin gamle arbejdsplads hjemmeplejen i Tårnby for at få noget lettere kontorarbejde.

- For jeg havde fået at vide, at jeg selv skulle være opsøgende.
Men det job blev aldrig sat i hejsen, fordi kommunen forlangte, at hun startede arbejdsprøvningen hos politiet. Det var et godt job for Betina.

- Jeg var rigtig glad for arbejdet hos Tårnby Politi og for mine kolleger. De ville gerne beholde mig og ansætte mig i et flexjob. Men der var uenighed i kommunen om, hvad der skulle iværksættes for mig, fortæller Betina.

Flexjob kom ikke på tale, selv om det står klart i lægeindstillingen, at Betina ikke magter et job på ordinære vilkår.

Det var et hårdt slag for Betina, at hun ikke kunne blive hos Tårnby Politi. Det værste var dog, at sagsbehandleren mente, at Betina lige så godt kunne raskmelde sig og miste sine sygedagpenge til trods for, at hun har nedsat erhvervsevne med 50%.

Det slog hende ud oven i det lange forudgående forløb.
- Jeg følte mig magtesløs, jeg syntes ikke, at hverken sagsbehandlere eller jobkonsulenter hørte på mig. Jeg kunne ingenting, fortæller hun.

En depression satte ind. På et tidspunkt var Betina så langt ude i forløbet, at hun havde lyst til at springe ud fra et tag.

Men hensynet og kærligheden til sin mand, datter og søn vandt over de "suicidale tanker", som siden er blevet en del af sygdomsforløbet i de kommunale sagsakter.
 
Sygdommen der blev væk
Betina blev henvist til psykiater, som satte hende i behandling med antidepressiv medicin. Hun har været i behandling i perioder.

Det er helt i orden, mener Betina. Hun erkender sin situation.
- Men det er ikke i orden, når kommunen begynder at bruge depressionen som årsag til min situation. Min psykiske tilstand overskygger efterhånden den oprindelige sag, nemlig den knækkede ryg, som har givet mig varige mén.

Hvis jeg får et fleksjob, vil jeg få det bedre psykisk. Jeg fejlede jo ikke noget før arbejdsskaden og dette lange forløb, kommer det fra Betina. Hun har let til tårer.

Men Tårnby Kommune vender situationen om, når den siger, at Betina står uden for den personkreds, der kan tildeles flexjob, fordi hendes psykiske tilstand ikke er permanent. Kommunen mener, at hun er fuldt arbejdsdygtig når hun er ovre sine psykiske lidelse.

Men, hvor blev lige den dårlige ryg og den tabte erhvervsevne af?
I stedet for at løse Betinas situation med et fleksjob, som hun rent faktisk er indstillet til, vælger Tårnby Kommune endnu en gang at henvise til psykiater og en ny arbejdsprøvning.

Som om det ikke var nok, bliver Betina Kok Hansen ringet op af en sagsbehandler, der meddeler, at hendes sygedagpenge bliver stoppet med øjeblikkelig virkning.

Den opringning slår benene væk under Betina.
- Jeg har fået det sådan, at jeg ikke tager telefonen, hvis jeg kan se, at der bliver ringet fra kommunen. Så overlader jeg det til enten min mand eller til Tommy, siger hun.

Det er sket to gange, at en sagsbehandler har ringet Betina op og meddelt, at kommunen stoppede dagpengene.

- Kommunen kan ikke stoppe sygedagpengene så længe en arbejdsskadesag kører som i Betinas tilfælde, oplyser Tommy Carlsen.
 
Ferieafløser
Betinas anden arbejdsprøvning startede 1. juli og skal kører i tre måneder.
Det er, som så meget andet i Betinas sagsforløb, et besynderligt arrangement.

Arbejdsprøvningen foregår i Tårnby Kommune i afdelingen for Borgerservice. Her skal Betina udføre nøjagtig det samme arbejde, som hun gjorde i Tårnby Politi.

- Udstedelse af pas er nu lagt ud til kommunerne, og det skal jeg til at arbejde med igen.
Men jeg skal ikke regne med at blive ansat bagefter, har man meddelt. Så jeg skal bare være der i tre måneder, hvilket i øvrigt betyder, at jeg ikke kan holde ferie med min familie, fortæller Betina.
Hendes søn er i skolealderen, så det bliver farmand, der for andet år må holde ferie alene med sønnike.

- Da jeg var hos politiet, var det også i skoleferien, fortæller Betina, som ikke kan frigøre sig fra tanken om, at hun bliver brugt som ferieafløser.

Det har de i hvert fald talt om derhjemme.
Tommy Carlsen, som kører Betina Kok Hansen sag, bekræfter over for ­in­foa, at der er tale om et sagsforløb, hvor alt, hvad der kan gå galt, er gået galt.

- Det værste er, når de siger, at de lukker for økonomien, for så bliver folk bange.
Situationen er ulige, for kommunerne kan stille firkantede krav op for borgeren, men borgeren har ingen rettigheder overfor kommunen. Man må bare klappe hælene i.

Det er desværre meget almindeligt, at vi ser medlemmer få depression i sådanne lange sagsforløb.
Hvis man ville styrke Betina, skulle man have gjort tingene hurtigere, og ikke være så vaklende, siger Tommy, som i øvrigt må rykke Tårnby Kommune for at sagsakterne tilsendt, selv om han har fuldmagt til aktindsigt.

Betinas historie er et eksempel på, at det kan være meget vanskeligt at klare de lange sygefraværssager alene. Betina siger under samtalen, at hun ikke havde klaret forløbet uden hjælp fra FOA. Uden hjælp havde hun givet op.

Tilbage til infoa nr. 6 - 2007