Læs op Udskriv $name Lønreform der virker Af Morten Bødskov, finansordfører for Socialdemokraterne Sosu-assistenter, sygeplejersker og andre offentligt ansatte får for lidt i løn. Det er helt uden for diskussion. Derfor har Socialdemokraterne netop fremlagt et samlet udspil til en lønreform i den offentlige sektor. Vi foreslår, at der afsættes fem milliarder kroner til den kommende treårige overenskomstperiode, som skal lægges oven i den almindelige ramme, der fastsættes ved overenskomstforhandlingerne. Vi har stor sympati med de sosu'er, som inden sommerferien tog turen til Christiansborg for at protestere over deres lønforhold. Det er ordentlige, pligtopfyldende mennesker, som hver dag gør deres bedste for de ældre, syge og handicappede, som er afhængige af deres hjælp. Desværre er mange også nødt til at overveje, om de har råd til at fortsætte med at arbejde i den offentlige sektor - fordi lønnen er så lav, sammenlignet med lønnen i det private erhvervsliv. Vi politikere har et ansvar for at være med til at løse problemet, og det er i den sammenhæng, Socialdemokraternes lønreform skal ses. Men det er hverken ansvarligt eller realistisk at øremærke penge til en bestemt faggruppe. Danske folketingspolitikere må ikke begynde at blande sig i, hvor høj en løn bestemte faggrupper fortjener. For det første ville det bryde med vores særlig danske tradition for, at løn er noget, der bliver aftalt mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Men det er så, hvad det er. Langt værre er, at det på ingen måde vil løse problemet. En hurtig pose penge kan kun stoppe et enkelt af de mange huller, der er i den offentlige sektor. Og kun midlertidigt. Den eneste reelle løsning er en egentlig lønreform - men hvor vi så udviser den politiske handlekraft ved at reservere penge til en sådan reform. Vores forslag til lønreform er for de partier, der mener det alvorligt, når de taler om at forbedre forholdene for de offentligt ansatte. Og det er vi nødt til, hvis vi vil sikre danskernes velfærd. Hvis ikke det bliver mere attraktivt at være offentligt ansat, så vil der om få år ikke være nogen til at løse helt basale velfærdsopgaver. Så vil syge danskere mangle sygeplejersker, så vil pensionister mangler plejere, så vil gaderne mangle politibetjente og så vil børnene mangle pædagoger og skolelærere. En lønreform handler med andre ord både om de ansatte, og om alle os andre. Vi vil sætte arbejdsgiverne og lønmodtagerne i samme rum og give dem indtil 1. april til at finde ud af, hvordan vi gør det mere attraktivt at være offentligt ansat. Vi vil give dem fem milliarder til mere i løn, som de så selv må fordele på faggrupper. Vi vil desuden komme med en række forslag, der skal gøre det bedre at være ansat i den offentlige sektor. Vi foreslår blandt andet, at man indfører kollektiv bonusløn til arbejdspladser, der f.eks. formår at nedbringe antallet af sygedage. Vi vil sikre, at den offentlige sektor kan konkurrere med den private, når det gælder personalegoder. Det handler eksempelvis om IT, trivsel, sundhed og fitness, hvor det offentlige i dag halter langt efter det private. Endelig foreslår vi også en tidsbank, som kan gøre den offentlige sektor mere attraktiv som arbejdsplads, og som vil gøre det nemmere at tilrettelægge forholdet mellem privat- og arbejdsliv. Etablering af en fælles tidsbank for hele den offentlige sektor, der giver den enkelte mulighed for at arbejde mere i nogle perioder og mindre i andre - også ved adgang til at overføre opsparede timer fra det ene til det andet job i den offentlige sektor. Fem milliarder til løn er ikke nok til at gøre lønnen i det offentlige ligeså god som lønnen i det private. Men det er realistisk, og det er en begyndelse. Det er derimod en hån mod de offentlige ansatte at love guld og grønne skove, som aldrig bliver til virkelighed. Socialdemokraterne er interesserede i, at vi reelt gør hverdagen bedre for de sosu'er, sygeplejersker og pædagoger, der knokler for at gøre hverdagen bedre for alle os andre. Tilbage til infoa nr. 6 - 2007