Læs op Udskriv $name Grønlandsfareren I infoa nr. 3, 2007 fortalte social- og sundhedsassistent Inger Trier Lind om sine planer om at rejse til Grønland for at arbejde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Nu har Inger Trier Lind arbejdet i Grønland siden maj måned, og hun har sendt os to rejsebreve om sine oplevelser. Rejsebrev fra Nuuk - 1. juli 2007 For 14 dage siden fik jeg min egen lille hyggelige lejlighed med dejligt badeværelse og pæne møbler. Ja, så er det lige før, jeg siger: "Nå, men jeg må hjem" - mine tanker og følelser får mere og mere indpas i mit sind, fordi jeg nu arbejder her. Jeg har fundet nogle søde kolleger, som jeg nyder fritiden med. Vi går sammen i naturen, eller tager i svømmehal. Vi spiser sammen, både på skønne madsteder og på skift hos hinanden. Kort sagt, jeg nyder at være i Nuuk, hvor jeg oplever så meget positivt. To gange har jeg været på aftensejltur for at se hvaler. Turen varer ca. fire timer, og vi var spændte på, om vi pludseligt ville få øje på en af de store tontunge pukkelhvaler, som skulle være kommet ind til kysten. De er blevet set af nogen. Men vi så blot seks-syv forskrækkede sæler, som hurtigt forsvandt, så snart både nærmede sig. Det er slet ikke blevet bare lidt forår på disse kanter, men her er så flot med de høje fjelde, som ligner forskellige fabeldyr med deres takkede tinder. Forleden gik jeg med en sød veninde fra Nuuk by ud til et fjeld som ligger ca. tre km fra byen - ude forbi lufthavnen. Vi ville vandre rundt om fjeldet, hvor der ligger en sø, som kaldes Cirkussøen. På en tør og solrig dag er den meget fortryllende med udsigt over fjorden og over andre fjelde. Men ak, fjeldet Lille Malene blev hurtigt tungt at gå på, fordi en stærk og vedvarende regn kom meget pludseligt. Vi måtte skynde os at vende om. Det vil sige: Det tog os to timer at komme tilbage til byen. Jeg må sige, kære læser: Vi lignede udskidt æblegrød, for vi havde ikke haft det rigtig tøj på den dag. Jeg har også været i kulturhuset for at se den kongelige ballet. Det er første gang balletten har været i Grønland, og det var et veloplagt publikum, der ligesom jeg, var meget beærede over at opleve det, som danserne kunne præstere. Jeg skriver fra biblioteket, hvor der er så hyggeligt. Slut for denne gang. Jeg skriver snart igen. Rejsebrev fra Nuuk - II - august 2007 Så er der nyt igen fra Nuuk, hvor jeg nu har været i cirka 3 måneder. Som tiden går, føler jeg mig mere integreret og fortrolig med arbejdet på afdeling K2 på Dronning Ingrids Hospital, hvor jeg stadig får mange nye oplevelser både fagligt og socialt. Jeg er landet et sted, hvor de personlige egenskaber hos andre mennesker gør, at selv den travleste dag er en god udfordring. Som tidligere nævnt har afdelingen flere specialer, hvilket gør, at fra at have plads til 18 patienter, må vi i perioder have overbelægning. Da Dronning Ingrids Hospital er et landsdækkende hospital, får vi patienter fra de andre bygder og distrikter i Grønland. Det indebærer nogle gange store afstande fra nord til syd. Et alternativ til indlæggelser, når/hvis patienten skal hjem igen, er Patienthotellet på hospitalet og Hotel Nuuk, som sørger for god forplejning, indtil patienten bliver indskrevet på hospitalet eller udskrevet til hjemmet eller til det hospital eller sygeplejestation, hvor de bor. Ved de komplicerede opgaver, som Dronning Ingrids Hospital endnu ikke kan udføre, bruger vi Rigshospitalet. Men med helt ny avanceret teknik såsom røntgenbilleder, som kan ses på Rigshospitalet og diskuteres via computer-kontakt, vil Dronning Ingrids Hospital i fremtiden selv være i stand til at løfte opgaverne. I nær fremtid følger flere moderne ting med, f.eks blodprøver og personregister. Jeg mærker selv i det daglige, at de ting, som bruges i det daglige, er lige så up to date som derhjemme. Alt er jo ikke arbejde. Jeg har søde kollegaer, som jeg hygger mig sammen med på sejlture til bl.a. Kappisillit, som ligger længere ud mod isfjorden - en pragtfuld heldagstur, hvor man møder mange drivende isbjerge på havet. Naturen med de høje pragtfulde fjelde er et dejligt og fantastisk syn - de har været der i årtusinder, og de eneste, som kommer på dem, er fuglene. Jeg kan forsikre jer læsere om, at man får nogle uforglemmelige indtryk i det hele taget. Jeg har også været til 30 års fødselsdag hos min grønlandske kollega Ruth. Det blev en festlig aften og nat - hun havde inviteret ca. 15 tøser, og vi havde det meget sjovt. Min søster Lizzi har lige besøgt mig i 17 dage. Hun var med mig på arbejde bl.a. på en nattevagt og var især benovet over, at solen var oppe det meste af natten. Vi hyggede os på mine fridage med vandreture, og på regndage shoppede vi, det er ligesom i København med cafeer og kulturhuset samt museer - ja, der er nok at se. Nu må jeg slutte for denne gang, jeg skal i nattevagt de næste 4 dage, men det er ok. I nat skal vi have boller - uhm... Fra Grønlandsfareren Inger Trier Tilbage til infoa nr. 6 - 2007