Debat


Jeg har ikke glemt mit ord

 
Hukommelsen er kort, når der udstikkes løfter på Københavns Rådhus, og det blev både de ældre og de ansatte på ældreområdet ofre for, da der blev indgået forlig om budgettet for 2008 mellem de radikale, SF og Socialdemokraterne. Der er skåret i næste års budget i en grad, så vi ikke kan und­gå, at det kommer til at gøre ondt, både på borgerne og på personalet.

Mit hovedkrav var forbedringer for de svageste, deriblandt byens ældre (jeg havde ingen ultimative krav om skattelettelser, som forligspartierne påstår).

Det vigtigste var i mine øjne øgede normeringer. Både på plejehjemmene og i ældreplejen løber de ansatte for stærkt, og det går både ud over de ældre og de ansatte. Men ønsket blev fejet af bordet.

Derfor kan jeg godt forstå, hvis frustrationerne vokser blandt personalet. Hele vejen frem til budgetforhandlin­gerne (men så heller ikke længere) har stort set alle politikere nikket bekræftende, når personalet demonstrerede for flere hænder og mere i løn.

I Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvor alle Borgerrepræsentationens partier er med, blev holdningen endda skrevet ned som oplæg til forhandlingerne - men altså glemt igen af forligspartierne.
 
Til min tilfredshed kan jeg konstatere et enkelt lys, nemlig at klippekortsmodellen, som jeg fik indført sidste år, er blevet anerkendt i budgettet. Beløbet, der følger med er godt nok så lille, at det må betegnes som symbolsk, men det betyder dog, at det lønløft, som ligger i modellen, bliver en smule højere end hidtil.

Men i forhold til det blødende økonomiske sår, vi har fået, må dette betegnes som et meget lille plaster, som ikke kan stoppe blødningen.

 Det samlede billede er:
• At 2008 kommer til at byde på besparelser, som kommer til at lægge endnu
   mere pres på personalet.
• At der ikke bliver råd til mere personale. Den nuværende situation, hvor der
   kun er én ansat på plejehjemmene for hver otte beboere efter kl. 15 - eller
   at natten på plejehjemmene begynder kl. 15, som vittige hoveder har 
   beskrevet det - fortsætter altså.
• At der ikke bliver mere tid i hjemmeplejen, så tanken om mere tid til den 
  enkelte borger bliver altså ikke til virkelighed. Måske endda tværtimod.
 
Jeg mener ikke, at ovenstående er en anstændig måde at behandle personalet eller de ældre, og derfor kunne jeg ikke være en del af næste års aftale, men jeg lover, at selv om 2008 bliver hårdt, så vil jeg gøre mit til at forholdene bliver tålelige.
 
Jeg lover også, at jeg vil kæmpe for bedre forhold, næste gang der er budgetforhandlinger. Belært af dette års erfaringer må jeg jo konstatere, at det bedste råbe-kor vinder over de gode argumenter på rådhuset.
 
Derfor skal vi allerede nu gøre alt, hvad vi kan for at slå fast, at der skal ske forbedringer på ældreområdet, når 2009-budgettet skal forhandles på plads.

Og så kan jeg garantere, at min hukommelse ikke svigter til den tid. Budgettet for 2009 skal være et ældrebudget.
 
Mogens Lønborg (C)
Sundheds- og omsorgsborgmester
Københavns Kommune

Tilbage til infoa nr. 8 - 2007